Overgrebene begyndte, da Henrik var fem år - 44 år senere kom opkaldet, der ændrede alt

Den dag blev det hele for meget for Henrik Kofod Sørensen.

Han var 16 år, havde trukket en kniv og stod nu over for sin stedfar i hjemmet i Helsingør.

- Jeg var tæt på at slå ham ihjel, men min mor afværgede det. Jeg flygtede fra hjemmet, men da jeg vendte tilbage for at sige undskyld, var han flyttet, siger 59-årige Henrik Kofod Sørensen i dag til TV 2 Kosmopol.

Siden den dag i 1981 har han ikke set sin stedfar. Men de hæslige minder om de årelange overgreb var brændt fast i hukommelsen. 

Og de skulle komme til at plage ham i de næste mange mange år - så meget, at han selvmedicinerede sig voldsomt med cannabis og alkohol.

Lige indtil han en dag i 2014 fik en opringning, der - ifølge Henrik Kofod Sørensen selv - reddede hans liv.

Det var en adgangsbillet til behandling, som fik ham på rette spor. Og derfor er han også glad for alle skridt, der bliver taget mod at gøre behandling af borgere som ham selv bedre. Det er netop, hvad der nu er på vej på et behandlingscenter i hovedstadsområdet.

Men det vender vi tilbage til.

Skyld og skam

Henrik Kofod Sørensen fortæller, at han var fem år, da han første gang blev udsat for et seksuelt overgreb. Det var, da stedfaderen fik ham til at røre ved ham.

Stedfaderen sagde også, at Henrik Kofod Sørensen fik seksualundervisning, når de sammen kiggede i pornoblade.

- Han pegede og kommenterede på en meget perfid måde, og han brugte det til selv at blive seksuelt opstemt. Det blev jeg også, og det følte jeg stor skyld og skam over. Jeg følte, jeg selv var en del af det, fordi jeg følte lyst. Min stedfader sagde: ‘Se, du kan jo godt lide det’.

- De her i gåseøjne milde overgreb kan jeg huske klart og tydeligt, siger Henrik Kofod Sørensen.

Men der var også andre overgreb. Det indikerer utallige flashbacks og en enerverende film, som i årevis kværnede for hans indre, fortæller han.

- Jeg ser mig selv og ham i et lokale - og nogle gange ser jeg det med egne øjne.

- Det kan også være lugte og smage. Som 20-årig spiser jeg et blødkogt æg, hvor æggehviden ikke er helt kogt. Der er puttet salt på. Og så står det lysende klart for mig, at jeg er blevet udsat for et oralt overgreb. Den her fornemmelse af det blødkogte æg - det er som glans på en penis. Det er ikke noget, jeg forestiller mig. Det er noget, jeg har oplevet, siger Henrik Kofod Sørensen.

Overgrebene indbefattede ifølge Henrik Kofod Sørensen også psykisk vold og stærkt seksualiseret sprog. 

Den del fortsatte frem til han var 16 år, mens de fysiske overgreb stoppede, da han var 10 eller 11 år. Og Henrik Kofod Sørensens mor kendte til overgrebene, siger han.

Beskrivelserne af de seksuelle overgreb baserer sig på Henrik Kofod Sørensen erindring og oplevelser. TV 2 Kosmopol har forsøgt at komme i kontakt med stedfaren for at bede om hans kommentar til Henrik Kofod Sørensens beskrivelser. Det har ikke været muligt at få ham i tale.

Henrik Kofod Sørensens mor erkender, at “der var et eller andet i gære,” men hun vidste ikke, hvad der helt konkret skete, siger hun i dag til TV 2 Kosmopol. Hun betvivler ikke sin søns fortælling, og forklarer, at hun ikke greb ind, fordi hun “nok har vendt det blinde øje til”.

- Jeg har været ked af det i alle de år, og jeg har tænkt på det hver eneste dag. Det har ødelagt mit liv, og det har også ødelagt Henriks, siger moderen, der ikke har haft kontakt til stedfaren “i mange år.”

TV 2 Kosmopol kender både moderens og stedfarens identitet. Deres navne optræder ikke i artiklen efter ønske fra Henrik Kofod Sørensen. Derudover er det ikke en historie om dem, men en historie om Henrik Kofod Sørensens traume og behandlingen af det, det medførte. Stedfaderen er så vidt vides ikke dømt.

Et mørkt liv

Det var omtrent samtidig med den skelsættende hændelse med kniven i hjemmet, at Henrik Kofod Sørensen begyndte at udvikle et misbrug af cannabis.

Nogle år senere - da Henrik Kofod Sørensen var 18 år - flyttede han og blev en del af punkmiljøet, og hurtigt begyndte han at ryge hash hver dag. Ofte havde han det dårligere, hvis ikke han havde røget.

- Jeg skulle bruge det til at fungere, siger Henrik Kofod Sørensen.

Han kom ind på pædagoguddannelsen, og her formåede han at holde pause med at ryge hash, når han skulle læse til eksamen. Men han oplevede også, at mandlige pædagoger blev stigmatiseret - pædofili-mistanken klæbede til én ude i institutionerne, fortæller Henrik Kofod Sørensen.

- Det gjorde det svært for mig, for der er en fordom om, at hvis du har været udsat for et seksuelt overgreb i barndommen, så begår du også selv et seksuelt overgreb. Det er den her angst for, at det pædofile væsen ligger under overfladen og er klar til at springe frem.

Selvom Henrik Kofod Sørensen efter studiet fik tilbudt et job i en skovbørnehave, endte han med at takke nej. 

Han kunne ikke leve med mistanken.

- At jeg ikke kunne arbejde som pædagog fik mig til at begynde at drikke også - oveni mit misbrug af hash. Så i en periode på syv-otte år frem til 2013 drak jeg ret meget, siger Henrik Kofod Sørensen.

I dag betragter han det som selvmedicinering i en periode, hvor hans liv “fungerede ad helvedes til” og var sværtet til med mørke tanker.

Han havde dog mødt sin kone, som han kunne støtte sig til, men misbruget fortsatte. 

I 2004 søgte Henrik Kofod Sørensen hjælp hos et støttecenter for incestofre, men her fik han at vide, at han ikke kunne få hjælp, fordi han havde et aktivt misbrug.

"Det reddede mit liv"

Der skulle gå 10 år, før han igen rakte ud efter hjælp. Støttecenteret var nu lagt sammen med et andet tilbud. Henrik Kofod Sørensen var stadig misbruger, men denne gang fik han også et nej, fordi hans navn ikke stod på ventelisten til behandling.

Men i 2014 - 44 år efter det første overgreb - kom det:

Opkaldet.

En kvinde, der tidligere havde været leder af støttecentret for incestofre havde fået nys om, at Henrik Kofod Sørensen havde ringet ind igen, og hun havde gemt en lap papir med hans navn på fra dengang, han første gang spurgte om hjælp i 2004. Hun drev nu et privat tilbud.

- Det var helt fantastisk, og det reddede mit liv, siger Henrik Kofod Sørensen i dag.

Han blev tilbudt en plads i en terapigruppe med ligesindede mænd - selvom han fortsat havde et misbrug.

- Det var pissehårdt, men det var fantastisk at møde andre, der havde det som mig. Vi kunne snakke om sindssygt tabuiserede emner. Det har formet mig til den, jeg er i dag.

Henrik Kofod Sørensen var tilknyttet gruppen i tre år og otte måneder, og han har hverken rørt alkohol eller hash siden 2016. Han er siden blevet diagnosticeret med kompleks PTSD.

Ny metode på vej

Behandlingen var livsomvæltende for Henrik Kofod Sørensen. Derfor er han også glad for alle skridt, der bliver taget mod at gøre behandlingen af borgere med både et rusmiddelmisbrug og et traume i fortiden - som ham selv - bedre.

Og det er netop, hvad der er optræk til på behandlingscenteret Kabs, som tilbyder kommunal behandling til rusmiddelmisbrugere i hovedstadsområdet - og er landets største.

Her er metoden seeking safety, der er udviklet i USA, ved at blive implementeret, i forbindelse med at endnu ikke offentliggjort forskning fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet peger på, at den også har beviselig effekt hos danske rusmiddelmisbrugere med et traume. 

Det oplyser centerleder hos Kabs, Rasmus Axelsson, til TV 2 Kosmopol.

- Vores forventning er, at borgerne vil opleve en forbedring i deres helbredstilstand hvad angår traumer og traumesymptomer, at de bliver mere stabile i deres evne til at være i samfundet og at det kan nedbringe deres brug af rusmidler eller anden kaotisk adfærd, siger han.

Rasmus Axelsson forklarer, at seeking safety ikke sigter efter at gå dybt ned i traumet, men i stedet fokuserer på de symptomer traumet medfører - og hvordan borgeren håndterer dem.

Det handler blandt andet om at sætte grænser og afklare, hvilke personer der er gode for borgeren, og hvilke der ikke er.

Seeking safety-modellen er simpel, og tankerne bag er som sådan ikke nye, forklarer Rasmus Axelsson, men nu er metoden oversat til dansk i en let tilgængelig bog, hvor øvelserne er struktureret. Kabs har været med til at betale for oversættelsen.

- Det fede er, at det er plug and play og ikke kræver så meget forberedelse, siger Rasmus Axelsson.

Øver sig i at være i de svære følelser

Henrik Kofod Sørensen mener, at den nye behandlingsform hos Kabs kan blive værdifuld for borgere på behandlingscenteret. 

- Det kan de i allerhøjeste grad få gavn af. Det handler om at lægge låg på følelserne. Jeg havde stressdrømme og mareridt, og så røg jeg en joint om morgenen for at lægge låg på. Men i stedet for at flygte fra de svære følelser, så øver jeg mig i dag i at være i dem. 

- Jo bedre, jeg er i det, jo mindre fylder oplevelserne, siger Henrik Kofod Sørensen, der også har arbejdet meget målrettet med faste rutiner og grænser.

Han har i dag fortsat svært ved at være sammen med andre mennesker. Han er eksempelvis fuldkommen udkørt i flere dage efter en social sammenkomst. 

Henrik Kofod Sørensen har dog senest engageret sig i Spor – Landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle overgreb. Her er han kontaktperson i Helsingør-afdelingen.

- Jeg er taknemmelig for at være nået dertil, hvor jeg er glad for at være det menneske, jeg er i dag, siger Henrik Kofod Sørensen. 

Ifølge Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet peger undersøgelser på, at mellem 30 og 60 procent af de mennesker, som er i behandling for stofmisbrug, opfylder kriterierne for PTSD.