Så er der brev: Kommune har god fjernvarme-nyhed til over 12.000 husstande
Borgere i Helsingør Kommune, der bor i naturgasområderne og i dag ikke har fjernvarme, vil inden jul modtage en besked om, hvilke muligheder der er i fremtiden, hvor de bor.
x
Over 12.000 boliger i Helsingør Kommune har potentiale for at skifte fra gas- eller oliefyr til fossilfrie varmekilder.
Det oplyser kommunen i en skriftlig henvendelse til TV 2 Lorry.
Nyheden kommer, efter at et stort flertal i byrådet mandag vedtog varmeplanen for 2023 - 2030. Varmeplanen er kommet til i samarbejde med Forsyning Helsingør og forholder sig til de eksisterende og fremtidige muligheder for varmeforsyning i kommunens gasforsynede områder.
I Helsingør Kommune er godt 34 procent af boligerne opvarmet med naturgas. Inden jul kan beboerne se frem til et brev, hvor deres muligheder for at komme over på fjernvarme vil fremgå.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Planen for udbygning i Helsingør Kommune
Søheltekvarteret: 2022-2023
Marienlyst Kvarteret: 2024
Helsingør Centrum: 2024-2026
Yderområder i Helsingør: 2023-2027
Kilde: Forsyning Helsingør
Det er langt fra alle gas- eller oliefyrsejere, der kan se frem til fjernvarme, men de vil i brevet kunne læse, hvilke andre alternativer til grønne varmekilder, der er.
- Det betyder rigtig meget for hver enkelt husejer, at man får vished for, hvilke muligheder man har for at skifte gasfyret ud de kommende år, siger Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær (K), til TV 2 Lorry.
Realisering afhænger af tilslutningsgraden
Byrådet har vedtaget, at kommunen skal understøtte muligheden for at etablere lokal varme i nogle af de større byområder, hvor Forsyning Helsingør ikke når ud. Det gælder eksempelvis i Hellebæk/Ålsgårde og Kvistgård.
De borgere, der kan se frem til at blive koblet på fjernvarmen, skal dog væbne sig med tålmodighed. Enkelte steder - som eksempelvis i Søheltekvarteret, er der husejere, der bliver koblet på allerede inden jul, oplyser Forsyning Helsingør til TV 2 Lorry.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Tilkendegivelse til fjernvarme
Normalt vil husejerne et til to år før planlagt udbygning i et område blive tilbudt at indgå en aftale (kontrakt) om fjernvarmetilslutning. Inden da vil der være mulighed for uforpligtende at tilkendegive interesse for tilslutning.
I de seneste projekter er en tilslutningsgrad på 60% sat som grænse for igangsætning af udbygningen. Grænsen kan dog variere alt efter områdets karakter.
Kilde: Forsyning Helsingør
Omvendt skal beboerne i yderområderne i Helsingør, efter planen vente helt frem til 2027.
Det hele er dog ikke gjort med varmeplanen. Om man får fjernvarme afhænger af, om der kan skabes tilstrækkelig tilslutning. Forsyning Helsingør har et krav om, at mindst 60 procent af beboerne i et givent områder tilslutter sig fjernvarmeprojektet, hvis der skal være økonomi til at etablere en ledning.
Det kan blive en udfordring, hvis priserne på anlægningen af fjernvarme stiger, eller hvis beboere beslutter sig for at købe varmepumper i stedet for at vente.
Formanden for Klima- og Bæredygtighedsudvalget, Mette Lene Jensen (V), der selv er en af de borgere, som må vente længe på fjernvarme, håber, at folk har tålmodighed til at vente, inden de går ud og investerer i andre varmekilder.
- Der er mange, der står over for at skulle udskifte deres gasfyr, og det kan blive problematisk. Jeg ved ikke, om jeg er bekymret, men jeg håber, at folk også vil betænke sig, inden de går ud og bestiller et nyt gasfyr eller andre varmekilder, siger uddyber hun til TV 2 Lorry.
Udfordringer med materiel og mandskab
Helsingør Kommune forventer, at varmeplanen vil bidrage til, at det meste af Helsingør, Snekkersten og Espergærde vil være forsynet med fjernvarme inden 2030, og det glæder kommunens borgmester:
- Vi har haft den fordel, at Forsyning Helsingør allerede havde en meget ambitiøs plan for udbygning af fjernvarmenettet. Den plan har vi kunnet tage udgangspunkt i, ligesom vi sætter gang i arbejdet med at udvikle alternative løsninger for dem, der ikke umiddelbart har udsigt til fjernvarme, lyder det fra Benedikte Kjær (K).
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Omfattende anlægsarbejde
Det er ikke muligt at udbygge hele fjernvarmeplanen på en gang. Det skyldes, at der er der tale om omfattende anlægsarbejder, der kræver meget planlægning, projektering og opfølgning på entreprenørernes arbejde, samt store investeringer. Når nye kunder tilsluttes, skal hver enkelt kunde (husejer) besøges for at lave særlige aftaler om anlæg af ledninger m.v.
Planen er lavet, så den giver en jævnt voksende arbejdsbelastning frem mod 2025, og derefter en jævn belastning på et højt niveau frem mod 2030. I årene 2025-2030 er det planen hvert år at tilslutte 800-1.000 nye bygninger til fjernvarme.
Kilde: Forsyning Helsingør
Det kommer kommunens borgere til gavn, at der allerede inden krigen i Ukraine, som har skabt stigende energipriser, var planer om udvidelse af fjernvarmenetværket. Det betyder nemlig, at de er langt foran i planlægningen end de kommuner, der først i sommer gik i gang med deres varmeplan.
Alligevel kan 2030 virker langt væk, når man bare gerne vil have en billigere regning for vand og varme. Det forstår Mette Lene Jensen (V) godt, men tidshorisonten er ude af kommunens hænder, forklarer hun.
- Det er ikke, fordi forsyningen bare sidder på hænderne. Det er et spørgsmål om at skaffe materiel og mandskab, og at der nu er 98 kommuner, der alle vil have fjernvarme. Vi kan jo ikke fremtrylle flere ingeniører eller rørlæggere, selvom vi ville. De falder ikke bare lige ned fra himlen.