Slut med grønne og blå tatoveringer? Tatovører i oprør over kommende regler
Helsingør-tatovøren Henning Jørgensen, der tidligere er kåret som verdens bedste, kæmper sammen med andre europæiske tatovører imod nye blækregler fra EU.
Fremover vil EU blande sig, når der skal laves røvgevirer eller delfiner på anklen. Man gør nemlig indhug i, hvilket blæk der må stikkes i huden på kunderne.
Nærmere bestemt begrænser man brugen af over 4000 stoffer i tatoveringer og permanent makeup. Og fra 2023 forbydes to særlige blå og grønne pigmenter, Blue 15:3 og Green 7, som især har fået tatovører i oprør.
Reguleringen har blandt andet affødt initiativet "Save the Pigments", som har indsamlet mere end 53.000 underskrifter, og repræsentanter har talt deres sag over for EU.
- Det er de bedste farver i de nuancer, siger Henning Jørgensen til TV 2 Lorry. Han er tatovør og indehaver af Royal Tattoo i Helsingør og én af underskriverne.
Forbuddet mod de to pigmenter træder i kraft et år senere end resten af stofferne, netop på grund af manglende erstatninger. Og blandt tatovører og producenter florerer billederne af en blækproducents farvepalet før og efter forbuddet:
Foto: Emma Thomas Moesgaard / TV 2 Lorry
TV 2 Lorrys YouTube-redaktion kigger nærmere på, hvorfor man har set et behov for at stramme op på ingredienslisterne, og hvilken kritik reguleringen er udsat for.
Se videoen i bunden af artiklen.
Få regler og ukendt indhold
Den danske miljøstyrelse har deltaget i det arbejde, der ligger bag reguleringen af blæk til tatoveringer og permanent makeup.
Før har der fra EU ikke været nogen bindende regler for ingredienserne i tatoveringsfarver - det har været forskelligt fra land til land.
- Der har i første omgang manglet, at vi bare vidste, hvad der er i de her produkter, siger Elisabeth Paludan, der er funktionsleder i Miljøstyrelsens Kemikalieenhed, til TV 2 Lorry.
Det er en festdag for forbrugersikkerheden.
En del af de over 4000 stoffer, der reguleres, enten mistænkes for at være eller er kræftfremkaldende, allergifremkaldende eller kan medføre andre sundhedsrisici, som man kender fra dyreforsøg.
Samtidig stilles der krav om, at ingredienserne i tatoveringsblæk skal angives på flasken på samme måde som i kosmetik.
- Det er en festdag for forbrugersikkerheden, har miljøminister Lea Wermelin (S) tidligere udtalt i en pressemeddelelse.
- Forsigtighedsprincippet kan gradbøjes i det uendelige
Jørgen Serup, der er overlæge på Bispebjerg Hospitals tatoveringsklinik og formand for European Society of Tattoo and Pigment Research er kritisk over for forbuddet.
- Det er ikke bevist, at de stoffer man forbyder forårsager nogle af de problemer, vi vitterligt ser hos de tatoverede, siger han.
På Tatoveringsklinikken kommer folk for eksempel ind med allergier, infektioner og knudedannelser. Men man kan ifølge overlægen ikke udpege præcist, hvad der udløser de allergiske reaktioner, ligesom de øvrige gener handler om andet end ingredienslisten.
Miljøstyrelsens Elisabeth Paludan ser anderledes på reguleringen:
- De skader, han ser, er måske nogle andre skader end det, der bliver reguleret her, hvor vi især sikrer os mod langtidsskader som kræft og skader på arvemateriale og så videre, svarer hun.
Jørgen Serup peger dog på, at der trods de potentielt kræftfremkaldende stoffer i blækket, indtil videre ikke er set en sammenhæng mellem tatoveringer og kræft.
Men hvad er problemet ved at slå ned på potentielle risici?
- Der er mange stoffer, der er potentielt farlige, som vi lever med i hverdagen, svarer han.
- Forsigtighedsprincippet kan gradbøjes i det uendelige.
Foto: Emma Thomas Moesgaard / TV 2 Lorry
Reguleringen slår også ned på stoffer, hvor der i forvejen er restriktioner på, hvordan de må bruges i kosmetik, og det er i den sammenhæng, at det det blå og grønne pigment forbydes.
De to pigmenter er nemlig i forvejen forbudt i hårfarver, fordi hårfarver kom under mistanke for at forårsage kræft, og producenterne ikke leverede den information om pigmenterne, der skulle til at for at sikkerhedsvurdere dem.
Det blå pigment må stadig gerne bruges som farvestof i andre kosmetiske produkter. Og i det udkast til blæk-reguleringen, som Miljøstyrelsen var med til at lave, blev det faktisk foreslået, at de to pigmenter ikke skulle forbydes.
Begrundelsen er opsummeret i et notat til Folketingets Europaudvalg: At der "ikke forelå information om stoffernes farlighed eller erfaring med, at stofferne har medført skadelige effekter".
Da EUs Udvalg for Risikovurdering kastede et blik på stofferne, mente man dog ikke, at man havde et godt nok datagrundlag om pigmenterne til at sige god for dem i tatoveringsblæk.
Man kan risikere, at de begynder at sidde og mixe farver derhjemme for stadigvæk at kunne lave de her farver.
Både overlæge Jørgen Serup og tatovør Henning Jørgensen frygter konsekvenserne, hvis kunderne bliver ved med at efterspørge den blæk, der bliver forbudt:
- Man kan risikere, at de begynder at sidde og mixe farver derhjemme for stadigvæk at kunne lave de her farver, siger Henning Jørgensen.
- Og vi vil alle sammen miste kunder, som vil rejse uden for EU.
Se TV 2 Lorrys YouTube-video om tatoveringer her:
