TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Slut med grønne og blå tatoveringer? Tatovører i oprør over kommende regler

Helsingør-tatovøren Henning Jørgensen, der tidligere er kåret som verdens bedste, kæmper sammen med andre europæiske tatovører imod nye blækregler fra EU.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Foto: Emma Thomas Moesgaard / TV 2 Lorry

Fremover vil EU blande sig, når der skal laves røvgevirer eller delfiner på anklen. Man gør nemlig indhug i, hvilket blæk der må stikkes i huden på kunderne.

Nærmere bestemt begrænser man brugen af over 4000 stoffer i tatoveringer og permanent makeup. Og fra 2023 forbydes to særlige blå og grønne pigmenter, Blue 15:3 og Green 7, som især har fået tatovører i oprør.

Reguleringen har blandt andet affødt initiativet "Save the Pigments", som har indsamlet mere end 53.000 underskrifter, og repræsentanter har talt deres sag over for EU. 

- Det er de bedste farver i de nuancer, siger Henning Jørgensen til TV 2 Lorry. Han er tatovør og indehaver af Royal Tattoo i Helsingør og én af underskriverne. 

Forbuddet mod de to pigmenter træder i kraft et år senere end resten af stofferne, netop på grund af manglende erstatninger. Og blandt tatovører og producenter florerer billederne af en blækproducents farvepalet før og efter forbuddet:

Billederne viser angiveligt, hvor mange farver en blækproducent mister, hvis man ikke må bruge pigmenterne Blue 15:3 og Green 7, og der ikke findes erstatninger. Det er et eksempel og kan altså variere fra producent til producent.
Foto: Emma Thomas Moesgaard / TV 2 Lorry

TV 2 Lorrys YouTube-redaktion kigger nærmere på, hvorfor man har set et behov for at stramme op på ingredienslisterne, og hvilken kritik reguleringen er udsat for. 

Se videoen i bunden af artiklen.

Få regler og ukendt indhold

Den danske miljøstyrelse har deltaget i det arbejde, der ligger bag reguleringen af blæk til tatoveringer og permanent makeup.

Før har der fra EU ikke været nogen bindende regler for ingredienserne i tatoveringsfarver - det har været forskelligt fra land til land.

- Der har i første omgang manglet, at vi bare vidste, hvad der er i de her produkter, siger Elisabeth Paludan, der er funktionsleder i Miljøstyrelsens Kemikalieenhed, til TV 2 Lorry. 

Det er en festdag for forbrugersikkerheden.

— Lea Wermelin, miljøminister

En del af de over 4000 stoffer, der reguleres, enten mistænkes for at være eller er  kræftfremkaldende, allergifremkaldende eller kan medføre andre sundhedsrisici, som man kender fra dyreforsøg. 

Samtidig stilles der krav om, at ingredienserne i tatoveringsblæk skal angives på flasken på samme måde som i kosmetik. 

- Det er en festdag for forbrugersikkerheden, har miljøminister Lea Wermelin (S) tidligere udtalt i en pressemeddelelse. 

Foto: Emma Thomas Moesgaard / TV 2 Lorry

- Forsigtighedsprincippet kan gradbøjes i det uendelige

Jørgen Serup, der er overlæge på Bispebjerg Hospitals tatoveringsklinik og formand for European Society of Tattoo and Pigment Research er kritisk over for forbuddet.

- Det er ikke bevist, at de stoffer man forbyder forårsager nogle af de problemer, vi vitterligt ser hos de tatoverede, siger han.

På Tatoveringsklinikken kommer folk for eksempel ind med allergier, infektioner og knudedannelser. Men man kan ifølge overlægen ikke udpege præcist, hvad der udløser de allergiske reaktioner, ligesom de øvrige gener handler om andet end ingredienslisten.

Miljøstyrelsens Elisabeth Paludan ser anderledes på reguleringen:

- De skader, han ser, er måske nogle andre skader end det, der bliver reguleret her, hvor vi især sikrer os mod langtidsskader som kræft og skader på arvemateriale og så videre, svarer hun. 

Jørgen Serup peger dog på, at der trods de potentielt kræftfremkaldende stoffer i blækket, indtil videre ikke er set en sammenhæng mellem tatoveringer og kræft.

Men hvad er problemet ved at slå ned på potentielle risici?

- Der er mange stoffer, der er potentielt farlige, som vi lever med i hverdagen, svarer han.

- Forsigtighedsprincippet kan gradbøjes i det uendelige.

Overlæge Jørgen Serup viser billeder af komplikationer, som de ser på Tatoveringsklinikken på Bispebjerg Hospital.
Foto: Emma Thomas Moesgaard / TV 2 Lorry

Reguleringen slår også ned på stoffer, hvor der i forvejen er restriktioner på, hvordan de må bruges i kosmetik, og det er i den sammenhæng, at det det blå og grønne pigment forbydes.

De to pigmenter er nemlig i forvejen forbudt i hårfarver, fordi hårfarver kom under mistanke for at forårsage kræft, og producenterne ikke leverede den information om pigmenterne, der skulle til at for at sikkerhedsvurdere dem. 

Det blå pigment må stadig gerne bruges som farvestof i andre kosmetiske produkter. Og i det udkast til blæk-reguleringen, som Miljøstyrelsen var med til at lave, blev det faktisk foreslået, at de to pigmenter ikke skulle forbydes.

Begrundelsen er opsummeret i et notat til Folketingets Europaudvalg: At der "ikke forelå information om stoffernes farlighed eller erfaring med, at stofferne har medført skadelige effekter".

Da EUs Udvalg for Risikovurdering kastede et blik på stofferne, mente man dog ikke, at man havde et godt nok datagrundlag om pigmenterne til at sige god for dem i tatoveringsblæk. 

Man kan risikere, at de begynder at sidde og mixe farver derhjemme for stadigvæk at kunne lave de her farver.

— Henning Jørgensen, tatovør

Både overlæge Jørgen Serup og tatovør Henning Jørgensen frygter konsekvenserne, hvis kunderne bliver ved med at efterspørge den blæk, der bliver forbudt:

- Man kan risikere, at de begynder at sidde og mixe farver derhjemme for stadigvæk at kunne lave de her farver, siger Henning Jørgensen.

- Og vi vil alle sammen miste kunder, som vil rejse uden for EU. 

Se TV 2 Lorrys YouTube-video om tatoveringer her:

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Dit gamle juletræ kan blive til kompost

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Når al pynten er pakket væk, kan dit juletræ stadig gøre nytte. Ligesom de foregående år indsamler Københavns Kommune juletræerne, så de kan blive genanvendt og lavet om til kompost.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Sidste jul indsamlede Københavns Kommune 253 tons juletræer i løbet af december, januar og februar måned. Det svarer til ca. 39.000 juletræer.  

Man skal huske, at der hverken må være pynt eller fod på juletræet, når du afleverer det. Hvis juletræsfoden er af træ, må man dog gerne gerne lade den sidde på.

Hvis du man i lejlighed, så er det den affaldsansvarlige, der udpeger en opsamlingsplads, hvor alle beboere skal stille deres juletræer samlet. Når juletræerne er stillet samlet, så skal den affaldsansvarlige bestille afhentning på den digitale selvbetjeningsløsning Nem Affaldsservice på: Nem Affaldsservice (kk.dk)
 
Der er allerede nu åbent for bestilling af afhentning. Der hentes juletræer fra den 27. december 2024 til og med den 28. februar 2025.  Sidste dag for bestilling af afhentning af juletræer er den 23. februar 2025. 

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Naturfond: Slet disse ting fra din indkøbsliste til nytår

Du bør springe torsken over, når du lægger nytårsmenuen.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der er knap nok vasket op efter julens madorgier, før vi skal gøre klar til det næste - nytåret. Men allerede nu bør du tænke dig grundigt om, hvis du vil gøre en indsats for naturen.

Det mener WWF - Verdensnaturfonden - som råder folk til at holde sig fra en række fødevarer - og det gælder i særdeleshed truede fisk.

Blandt dem er nytårsklassikeren over dem alle - torsken.

-Torsken har det ikke godt i Danmark, og det skyldes flere forskellige faktorer, men særligt fiskeri med bundslæbende redskaber. Indtil torskebestandene får mere ro til at genoprette sig, skal vi vænne os til at spise noget andet, og heldigvis har vores farvande faktisk en hel del at byde på stadigvæk, siger Henrike Semmler Le, havbiolog, i en pressemeddelelse fra WWF Verdensnaturfonden.

Men det er ikke kun torsken, vi bør holde os fra. Organisationen nævner også Jomfruhummer - medmindre de er fanget med tejner - samt stenbiderrogn og ål.

Heldigvis er der for de fiske- og skaldyrsbegejstrede brugbare alternativer. Her fremhæver WWF Verdensnaturfonden følgende: Østers, blåmuslinger, som er dyrket på line, blæksprutter og pighvar, som skkl, være fra opdræt eller fanget i garn.

Verdensnaturfonden henviser i øvrigt til sin egen fiskeguide, hvor man kan læse sig til hvilke fiskearter, der kommer fra bæredygtige bestande.

Danmarks Fiskeriforening er dog lodret uenig og beskylder WWF for at stå bag en misinformationskampagne.

Torsken har det godt i store dele af havet omkring Danmark, og danske fiskere fanger den del af dem, som de får kvote til på baggrund af undersøgelser fra Det Internationale Havforskningsråd (ICES).. lyder det i en pressemeddelelse.

- Rygterne om torskens død i Danmark er vildt overdrevne. Faktisk vil jeg kalde det en misinformationskampagne, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening. 

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Brøndby-keeper modtager traditionsrig pris

Den forgangne sæson sluttede lige akkurat ikke med et mesterskab for Patrick Pentz, men han kan glæde sig over en fornem personlig hæder.

Brøndby-keeperen er blevet udpeget som modtager af Den Gyldne Bur som årets målmand for første gang. Det oplyser Tipsbladet, som står bag den traditionsrige pris.

Det er førstemålmændene fra Superligaen og 1. division, som lægger stemmerne til kåringen. Østrigeren fik 40 ud af 69 mulige point, mens Silkeborgs Nicolai Larsen og FC Københavns Nathan Trott blev stemt ind på de efterfølgende pladser.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Livgarden skifter Rexmærker inden nytårstalen

Foto: Den Kongelige Livgarde

Fra vagtskiftet den 31. december vil Livgardens vagtkompagni bære nye Rexmærker med Kong Frederiks monogram. 

Det skriver Den Kongelige Livgarde i en pressemeddelelse.

Garderne på hold August 2024 bliver således de første, der har H.M. Kongens navnetræk på skuldrene og vagttasken.

Vagtskiftet på Amalienborg er på den måde historisk, fordi den aftrædende vagtstyrke er de sidste til at bære H.M. Dronning Margrethes navnetræk og tiltrædende de første til at træde til gevær med H.M. Kongens navnetræk på skuldrene i forbindelse med H.M. Kong Frederiks første nytårstale.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Forsker foreslår overvågning af lyssky skibe i Øresund

Skibe, der sejler i Øresund og som kan udgøre en risiko for kritisk infrastruktur, bør overvåges og fotograferes fra det øjeblik de sejler ind i Øresund, siger Hans Liwång, der er professor med viden om havinfrastruktur på det svenske universitet Försvarshögskolan, til det finske medie Yle.

- Det handler for eksempel om at sørge for, at svensk, finsk, estisk, litauisk eller dansk kystbevogtning ses i nærheden af disse fartøjer så ofte, at de føler sig overvågede.

Professoren henviser til skibe, der kan kobles til den såkaldte russiske skyggeflåde. Den består af tankskibe, som sejler under andre landes flag end Ruslands for på den måde at omgå sanktioner.

Skyggeflåden er kommet i søgelyset efter et brud på et elkabel i Den Finske Bugt mellem Finland og Estland.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Især en vare bliver byttet i dag i butikkerne

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Julen er slut, og det betyder ekstra travlhed i butikkerne fra i dag.

Dansk Erhverv forventer nemlig, at flere end en million danskere skal bytte mindst en julegave, som ikke lige sad i skabet.

Det samledes beløb, som der byttes for, forventes at blive omkring 600 millioner kroner.

Og det er oftest tøj, der skal byttes, og det er der ikke noget nyt i, skriver Dansk Erhverv.

- Igen i år er det flere end 40 procent af de adspurgte, der har svaret, at de havde tøj, der skulle byttes, fortæller Bo Dalsgaard i en pressemeddelelse.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Gammel Knas tages af hylderne

Arlas ost 'Gammel Knas' bliver taget af hylderne fra uge 2 til og med uge 6 i det nye år.

Det skriver Arla i en pressemeddelelse.

Det skyldes, at de 10 tons Gammel Knas, der ellers skulle være sendt ud til kunderne lige efter nytår, ikke lever op til de kvalitetskrav, der er til både smag og tekstur, når det gælder en Arla Unika-ost, skriver Arla.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

DMI med opfordring til bilister fredag morgen

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

De seneste dages vejr fortsætter fredag med mildt vejr og temperaturer op mod ni grader.

Men, man skal som bilist holde ekstra godt øje på grund af tåge og dis, hvis man skal ud at køre fredag morgen, skriver DMI på X.

Så kør forsigtigt, lyder opfordringen.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google