Oversigt

Seneste nyt

Cecilie Uttrup taber terræn - ryger af Giro-podiet

Cykelrytteren Cecilie Uttrup Ludwig (FDJ) måtte lørdag afgive sin podieplads i kvindernes Giro d'Italia.

Den 28-årige cykelrytter fra Herlev kunne ikke følge med konkurrenterne på en hård, afsluttende stigning på løbets næstsidste etape. Hun mistede sin tredjeplads og er nu helt nede som nummer ni i klassementet.

Forud for etapen havde Uttrup Ludwig 38 sekunder op til den førende Elisa Longo Borghini (Lidl-Trek).

Afstanden er nu på hele fire minutter og 18 sekunder til italieneren, der lige akkurat forsvarede sin førerposition på 7. etape.

Giroen slutter søndag med 117 kuperede kilometer fra Pescara til L'Aquila.