Nabo til fodboldbane mener, at han bor i “støjhelvede” - nu bliver kommunen tvunget til at reagere

Jubel efter en scoring, børnelatter og dommerfløjt er en del af lydkulissen på en fodboldbane - men for Toni Madsen, der bor klos op ad en kunstgræsbane i Herlev, er det invaliderende.

- Jeg lever i et støjhelvede, siger han til TV 2 Kosmopol.

Han har efter eget udsagn brugt op mod 250.000 kroner på en årelang klagesag over støjen fra kunstgræsbanen, der ifølge Toni Madsen også bliver brugt til yoga, fitness og træning med dertilhørende musik.

Og for få uger siden kom så den endelige afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet: Støjen fra idrætsaktiviteterne på kunstgræsbanen er så høj, at Herlev Kommune nu tvinges til at reagere.

- Jeg var ikke overrasket - jeg vidste, at kommunen ville tabe sagen, siger Toni Madsen.

(Herunder kan du se og høre, hvordan der bliver spillet fodbold på kunstgræsbanen. Videoen er taget ud af vinduet fra Toni Madsens soveværelse. Artiklen fortsætter efter videoen.)

Kommunen har hidtil fastholdt, at støjen fra kunstgræsbanen ikke væsentligt ville genere naboer som eksempelvis Toni Madsen.

Det samme har Helsingør Kommune argumenteret med i en lignende sag, der blev afgjort for under to uger siden. Også her har klagenævnet afgjort, at kommunen skal behandle sagen igen.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Ifølge TV 2 Kosmopols oplysninger har naboer til kunstgræsbanen i den nordsjællandske kommune henvendt sig til til fodboldtrænere for at beklage sig over støj- og lysgener.

Og noget tyder på, at naboer til de mere end 100 kunstgræsbaner i hovedstadsområdet i større omfang oplever støjproblemer for tiden.

For også i Lyngby-Taarbæk Kommune har en gruppe naboer klaget til kommunen, der i marts måned gik med til at begrænse banernes åbningstider. Lundtofte Borgerforening oplyser dog til TV 2 Kosmopol, at sagen i september blev anket af lokale beboere til Miljø- og Fødevareklagenævnet. 

Spørger man en professor i miljøret, er det gener, der har været sager om i mange år - og der er da også en grund til, at folk har klaget over støjen fra kunstgræsbaner. 

- Naboerne klager over, at de her kunstgræsbaner giver anledning til øget støj, fordi de bruges meget mere. Og de bruges på senere tidspunkter ud på aftenen og i yderpunkter af året, siger Peter Pagh, der er professor i miljøret ved Københavns Universitet.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Tåler mere slid og kan derfor bruges mere

52-årige Toni Madsen har boet på Ederlandsvej 27B i Herlev i 11 år med sin familie.

Han har dermed også på nært hold set, hvordan en større tendens på fodboldanlæggene i hele landet har slået igennem de seneste år:

Oplyste kunstgræsbaner, hvor der kan spilles fodbold og dyrkes anden sport på alle tider døgnet, er skudt op for at imødekomme behovet for flere idrætsfaciliteter.

(Artiklen fortsætter efter videoen.)

Peter Forsberg, der er chefanalytiker i Idrættens Analyseinstitut, forklarer til TV 2 Kosmopol, at man særligt i 2010'erne så en kraftig stigning i nye kunstgræsbaner, men at denne kurve er aftaget en smule de seneste år.

Men spørger man Peter Forsberg, så har kunstgræsbanerne da også nogle tydelige fordele sammenlignet med den gængse græsbane.

- Den helt klare fordel ved en kunstgræsbane, er, at den er meget mere slidstærk, end en græsbane er. Der kan simpelthen spilles meget mere fodbold på den. Så er den også lettere at vedligeholde, og så gør det jo også, at man kan spille på den året rundt. Tit bliver de etableret med lysanlæg, hvilket så også gør, at man kan spille på dem om aftenen, forklarer han til TV 2 Kosmopol.

Netop disse fordele har gjort kunstgræsbanerne til en populær investering for kommuner i hovedstadsområdet, hvor der er rift om banerne.

- En af de udfordringer, der er i områder med en høj befolkningstæthed, er spørgsmålet om at få plads til idrætsfaciliteter. Og her giver det god mening, at man kan anlægge nogle faciliteter som kunstgræsbaner, som kan have en relativt høj kapacitet, når det kommer til brug, siger Peter Forsberg fra Idrættens Analyseinstitut.

Et spørgsmål om at tage hensyn

I 2016 ser Toni Madsen spændt til, da en stor kunstgræsbane bliver opført nord for hans grund. Den tilhører fodboldklubben B73, hvor Toni Madsen selv har spillet fodbold i mange år. Han har som selvstændig også været sponsor i klubben.

I 2020 bliver der opført en ny, men mindre kunstgræsbane ved siden af den store. Denne lille bane bliver placeret lige op til Toni Madsens grund. Fra soveværelset på førstesalen kan han kigge direkte ind på banen.

Kommunen vurderer, at der ikke er behov for yderligere undersøgelser af, om støjen fra kunstgræsbanen vil være for belastende for naboer.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Men det er den i allerhøjeste grad for Toni Madsen, der er den nærmeste nabo til anlægget.

- Det her er hverken en hetz mod fodboldklubben, og jeg er også stor tilhænger af kunstgræsbaner - der er behov for dem. Men skal man ikke tage hensyn til de folk, der bor op ad dem? Det er meget slemt at leve i den støj, siger Toni Madsen.

Han tager sagen i egen hånd og vælger også at bruge op mod 250.000 kroner på advokatbistand for at klage over støjen til kommunen og senere også til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Men han mener, at han møder modstand.

- Kommunen har forsøgt at lave krumspring og forhale sagen, selvom kommunen godt ved, at man ikke overholder grænseværdierne for støj, siger Toni Madsen.

Mange decibel over støjgrænse

Mens klagesagen står på får Herlev Kommune et rådgivende ingeniørfirma til at udarbejde støjrapporter, der blandt andet viser, at støjen fra kunstgræsbanen ved siden af Toni Madsens hus når 54 decibel, når der spilles fodbold på hverdagsaftener, lørdag eftermiddage og søndage. Banen bliver brugt konstant i denne periode.

Herlev Kommune mener dog, at der kan tillades støj på op til 55 decibel. Kommunen henviser til, at Miljø- og Fødevareklagenævnet i tidligere klagesager har benyttet værdierne i den såkaldte Kløvermarksrapport fra 2007 til at afgøre, hvad der er et acceptabelt støjniveau.

I 2018 udkom Miljøstyrelsen dog med ‘Vejledning om kunstgræsbaner’ og her fremgår det, at der ikke findes vejledende grænser for støj fra idrætsanlæg.

Derfor skal der tages udgangspunkt i støjvejledningens grænseværdier fra Miljøstyrelsen, slår Miljø- og Fødevareklagenævnet fast i afgørelsen i sagen fra både Herlev og Helsingør Kommuner.

I støjvejledningen er grænsen 40 decibel - 14 decibel under det målte niveau i Herlev.

Og det er altså årsagen til, at Herlev og Helsingør Kommuner nu tvinges til at handle.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

I Herlev Kommune udtaler vicedirektør Peter Søndergaard, at man nu tager sagen til efterretning.

- Herlev er jo fuldt udbygget, og vi har et rigt idrætsliv og nogle gode idrætsforeninger, som vi er rigtig stolte af. Dem vil vi gerne have, skal kunne udfolde sig. Samtidig er der også nogle naboer, som skal kunne være i kommunen, og det er en balancegang, som vi skal lykkes med. Og det skal vi også i denne sammenhæng, siger Peter Søndergaard til TV 2 Kosmopol.

Herlev Kommune kunne have valgt at bygge eksempelvis støjskærme, men har i stedet valgt at lave en helt ny miljøvurdering af kunstgræsbanen for at afklare støjproblemet.

I 2018 kommer Miljøstyrelsen med deres vejledning om kunstgræsbaner. Hvorfor tager I i 2020 ikke beslutning på det grundlag? 

- Vi har vurderet, at Kløvermarksrapporten var den mest præcise og mest konkrete. Det har vi haft behov for i den her sag. Nu skal vi lave en miljøvurdering, og så må vi sikre, at vi gør det, klagenævnet mener, vi skal, siger Peter Søndergaard. 

I henviser til, at Miljø- og Fødevareklagenævnet i tidligere klagesager har benyttet værdierne i den såkaldte Kløvermarksrapport fra 2007 til at afgøre, hvad der er et acceptabelt støjniveau. Hvilke tidligere afgørelser er der tale om? 

- Det kan jeg på stående fod ikke svare på, siger Peter Søndergaard. 

Umiddelbart vurderer kommunen, at en ny miljøvurdering vil tage i omengnen af ni måneder at få udarbejdet.

Så længe dette står på, må der spilles fodbold på kunstgræsbanen, slår professor i miljøret Peter Pagh fast.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Til Toni Madsens kritik af sagsbehandlingen svarer Peter Søndergaard:

“Vi har afventet en afgørelse fra klagenævnet – den er nu kommet – den handler vi på.”

Toni Madsen, kommunen forsøger vel helt generelt at sikre plads til idræt i tætbeboede byrum. Skal der ikke være plads til idræt i byen?

- Jo, kunstgræsbaner kan ligge alle steder, også i min baghave, hvis bare kommunen sørger for, at den overholder lovens grænser for miljø og så videre, siger Toni Madsen.

TV 2 Kosmopol har allerede i sidste uge rettet henvendelse til Miljøstyrelsen for at få indsigt i omfanget af sager om klager over støj fra kunstgræsbaner. TV 2 Kosmopol har også spurgt til, om de nye afgørelser får konsekvenser for andre kunstgræsbaner.

Det har ikke været muligt at få et svar på grund af travlhed i styrelsen. Miljøstyrelsen oplyser dog, at man har tænkt sig at svare på henvendelsen hurtigst muligt.