Strid om agentoptagelser fortsætter: Kan ende med nyt resultat i landsretten, vurderer professor
Både forsvarsadvokaten og anklagemyndigheden har anket byrettens afgørelse om hemmelige lydoptagelser, der indsamlet af en undercoveragent i en flere år gammel drabssag.
Foto: Kriminalforsorgen
Den 3. november er det syv år siden, at den 32-årige Louise Borglit blev dræbt med adskillige knivstik under en gåtur i Elverparken i Herlev.
En 30-årig mand er tiltalt for drabet på den højgravide kvinde i 2016.
Han har siden anholdelsen i maj 2022 og under hele retssagen, der i øjeblikket foregår i Retten i Glostrup, nægtet sig skyldig.
Men anklagemyndigheden er af den modsatte opfattelse og mener, at manden er skyldig.
Det skyldes blandt andet ting, som den nu tiltalte har sagt til en hemmelig agent, der under dække som en varetægtsfængslet fik kontakt til den tiltalte, mens han afsonede en fængselsstraf i en anden sag.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Forstå sagen kort
4. november 2016 omkring klokken 19.00
32-årige Louise Borglit forlader sin søsters hjem for at lufte hendes hund i den nærliggende park Elverparken i Herlev. Kort efter bliver hun stukket ned med flere knivstik.
4. november klokken 19.14
En anden hundelufter finder Louise Borglit og kontakter alarmcentralen. Trods ihærdige forsøg på genoplivning bliver Louise Borglit erklæret død klokken 19.36.
5. november
Københavns Vestegns Politi oplyser, at Louise Borglit var højgravid og omtaler drabet som ”bestialsk”. Trods massiv efterforskning mangler politiet et afgørende gennembrud i drabssagen, men oplyser, at man leder efter en mørkklædt mand med kasket, som et vidne har set løbe ud fra Elverparken.
September 2018
Københavns Vestegns Politi nedsætter en gruppe af erfarne efterforskere fra andre politikredse, der skal lave et såkaldt ”peer review”. Med andre ord skal de se på sagen med friske øjne og finde ud af, om der er løse ender eller oversete detaljer, der kan lede opklaringsarbejdet videre.
2020
En såkaldt politiagent under dæknavnet ”Frank” bliver indsat i Enner Mark Fængsel sammen med en mand, der er mistænkt i sagen og allerede sidder fængslet. Politiagenten og den nu tiltalte bliver fortrolige, og den tiltalte kommer med flere detaljer om drabet i Herlev. Det kommer ifølge TV 2 frem i forbindelse med et retsmøde i maj 2022.
30. marts 2022
Under et besøg i fængslet, indrømmer den nu tiltalte mand - ifølge anklagemyndigheden - overfor agenten at have begået drabet på Louise Borglit. Han fortæller blandt andet, hvordan han kom af med gerningsvåbnet, som aldrig blev fundet. Det kommer ifølge TV 2 og Ritzau frem i forbindelse med et retsmøde i maj 2022.
6. maj 2022
Politiet oplyser, at en 28-årig mand er anholdt og sigtet for drabet. På et pressemøde oplyser politiet, at den sigtede allerede sidder i fængsel, fordi han afsoner en anden straf. Under et retsmøde kommer det ifølge TV 2 og Ritzau frem, at politiet har gjort brug af en såkaldt politiagent i efterforskningen. Det rejser kritik fra mandens forsvarer.
2. maj 2023
Retssagen mod den nu 29-årige mand indledes ved Retten i Glostrup den 2. maj. Der var i alt afsat 11 retsdage til at behandle sagen. Sidste retsdag skulle have været den 23. juni, den er dog udsat, indtil der er taget stilling til bevisførelse. Retssagen forventes genoptaget i september 2023.
Kilder: TV 2 Kosmopol, Københavns Vestegns Politi, Ritzau, TV 2
Bevisførelse af denne slags er ikke hverdagskost i det danske retssystem.
Faktisk er det dansk retshistorie, når beviserne, der er indsamlet af den hemmelige agent indgår i sagen.
- Det er første gang, at domstolene har taget stilling til, om det er lovligt at anvende infiltration i en straffesag og om de oplysninger, som man skaffer på den måde, kan bruges som bevis i retten, forklarer Jørn Vestergaard, der er professor emeritus i strafferet på Københavns Universitet, til TV 2 Kosmopol.
Optagelser lyttet igennem en for en
Kun enkelte dage må udgå som bevismateriale.
Det skyldes, at byretten har vurderet, at samtalerne mellem den nu tiltalte mand og den hemmelige agent på de konkrete dage "har karakter af afhøringer og er ulovligt tilvejebragte beviser", lyder det i kendelsen fra byretten.
I videoen her gennemgår vi rettens afgørelse af de skjulte optagelser sammen med professor emeritus i strafferet Jørn Vestergaard.
(Artiklen fortsætter efter videoen.)
I fængslet var agenten sammen med den tiltalte flere gange dagligt.
De to havde såkaldt fællesskab på blandt andet på gårdture og i køkkenet. Det er blandt andet samtaler, som tiltalte og den hemmelige agent har ført i de forbindelse, som er blevet aflyttet og optaget.
Retten i Glostrup har lyttet de skjulte optagelser igennem en for en og taget stilling til, hvorvidt hver enkelt optagelse kan bruges som bevis eller ej.
- I enkelte tilfælde har den hemmelige agent været for aktiv og presset for meget på, siger Jørn Vestergaard om byrettens afgørelse.
Bedømmelserne er vurderingssager
Både forsvarsadvokaten Christina Schønsted og specialanklager Bo Bjerregaard har kæret afgørelsen fra byretten.
For mens forsvarsadvokaten mener, at alle optagelserne bør afvises som bevis, så mener anklagemyndigheden, at alle optagelserne bør kunne indgå som bevis.
Derfor skal Østre Landsret nu tage stilling til lydoptagelserne.
- Mange af bedømmelserne er en vurderingssag, og derfor kan det bestemt ikke udelukkes, at man i landsretten kan komme til et andet resultat, vurderer Jørn Vestergaard.
Var det en samtale eller en afhøring?
Gennem sagen har forsvarsadvokat Christina Schønsted fastholdt, at samtalerne mellem den tiltalte og den hemmelige agent har karakter af en afhøring. Hun mener, det ofte er agenten, der opfordrer tiltalte til at tale om Borligt-sagen.
På den modsatte side står anklagemyndigheden, der ikke mener, at samtalerne har karakter af en afhøring.
Bliver man afhørt, har man forskellige rettigheder.
- En person, som er sigtet i en straffesag, har slet ikke pligt til at udtale sig heller og til at komme med oplysninger i forbindelse med den straffesag, siger Jørn Vestergaard.
Kan ende i Højesteret
Hvis landsretten kommer frem til præcis samme resultat som byretten, vil det være sværere at få spørgsmålet om optagelsernes lovlighed prøvet ved højesteretten, vurderer Jørn Vestergaard.
Men fordi det er første gang, at de danske domstole har taget stilling til beviser, der er indsamlet af en hemmelig agent, så kan det alligevel være, at det vil blive en mulighed.
- Højesteret vil ikke kunne tage stilling til beviserne, men kun til om reglerne er anvendt rigtigt, siger Jørn Vestergaard.
Han mener, at det vil være en god idé at få reglerne prøvet ved Højesteret.
- Der er ikke lovgivet i retsplejeloven om brug af infiltratorer. Der står ikke i retsplejeloven, hvad en afhøring er, og hvornår noget, en politibetjent deltager i, kun er en samtale, som ikke stiller de samme krav til varetagelsen af den mistænktes rettigheder. Alene derfor kunne det være en rigtig god idé, at få de her spørgsmål prøvet ved Højesteret, siger han.
Skulle det blive relevant, er det Procesbevillingsnævnet, der i første omgang ville skulle tage stilling til, om sagen kan komme for Højesteret.
Spørgsmålet om de hemmelige optagelser som bevisførelse fortsætter i Østre Landsret den 28. august.
Retssagen om drabet på Louise Borglit er planlagt til at fortsætte i Byretten i Glostrup den 27. september og 10. oktober.
