Her er metoden, der måske kan bremse giften på Collstropgrunden
Nye undersøgelser viser, at der er tre gange så meget arsen i jorden på Collstropgrunden end først antaget. TV 2 Kosmopol var med, da Region Hovedstaden testede en mulig løsning.
Foto: Emma Thomas Moesgaard / TV 2 Kosmopol
En i forvejen slem giftgrund er rykket længere op i superligaen af forureninger.
Det står klart, efter Region Hovedstaden har lavet nye og omfattende undersøgelser af Collstropgrunden i Hillerød.
De seneste analyser viser nemlig, at der er tre gange mere gift i jorden, end først antaget.
Undersøgelserne har givet et grundigt overblik over forureningen, der primært består af grundstoffet arsen, som man tidligere har brugt til at imprægnere telefon- og elmaster på grunden.
Og nu har regionen fundet ud af, at der ligger 105 tons arsen i jorden, hvor man før troede, der lå 35 tons.
Undersøgelsen viser dog, at arsenet ikke spreder sig lige så hurtigt som frygtet, og det giver Region Hovedstaden endnu bedre tid til at teste mulige løsninger på forureningen.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Sagen kort
Fra 1936 til 1976 lejede træimprægneringsfirmaet Collstrop knap 60.000 kvadratmeter skov af Naturstyrelsen. Her blev tusindvis af telefonpæle og elmaster gennem årene behandlet med stærkt giftige tungmetaller for at forhindre svampeangreb i træet.
Da Collstrop lukkede i 1976, fjernede de bygninger, imprægneringskar og det meste af fundamenterne – men efterlod ting, som først blev fundet flere år senere.
Omkring 150 gifttønder med krom, kobber og arsen var begravet og forsøgt gemt, inden de forlod grunden.
I november 1986 blev kommunen opmærksom på problemet, og det blev konstateret, at der lå 35 ton ren arsen under jorden. Men først i sommeren 1990, efter juridisk tovtrækkeri, gik arbejdet i gang – og oprydningen har været i gang ad flere omgange siden.
Alligevel er jorden fortsat lige så forgiftet.
I efteråret 2020 kom et vendepunkt. Et bredt flertal i Folketinget besluttede, at ti store forureningssteder skulle på finansloven i 2021. Heri Collstropgrunden.
Nye og grundigere undersøgelser blev derfor sat i gang – som afslørede, at der ligger tre gange så meget arsen i jorden, dermed 105 tons arsen.
Først var der tale om, at man ville grave den forurenede jord op og flytte den.
Region Hovedstaden har dog vurderet, at det ville blive både for dyrt og for miljøbelastende at flytte jorden fra den seks hektarer store grund.
Ifølge Kristine Rasmussen, der er projektleder i Region Hovedstaden, er det nemlig mere miljørigtigt at bremse forureningen, end det er at flytte den.
- Hvis vi skulle rense jorden fuldstændigt op her på Collstropgrunden, så kunne vi køre det væk i lastbiler. Men det forurener, og der er sindssygt meget jord, der skulle køres væk i mange lastbiler. Og det vil give en anden miljøbelastning, forklarer hun.
Derudover er arsen et grundstof, og derfor kan det ikke nedbrydes. Det vil sige, at hvis man flyttede jorden fra ét sted til et andet, ville man bare give problemet videre.
Derfor undersøger Region Hovedstaden, om man kan fiksere arsenet til jorden, så det ikke kan sprede sig.
Spininjektion-test
Den 20. september udførte Region Hovedstaden en såkaldt "spininjektion-test". Det kan blive en af metoderne, der kan bruges til at bremse arsenet.
TV 2 Kosmopol fik lov til at følge med projektleder Kristine Rasmussen til en af de første tests med metoden på Collstropgrunden.
Tilstede var derudover to repræsentanter fra det belgiske firma, som kender og ejer maskinen, der kan bore sig ned i jorden, og to feltfolk fra regionen.
Fordi jorden er giftig i ordets forstand, var specialisterne klædt i dragter og iført handsker, så de undgik at få jord på huden.
Spininjektion går ud på, at et bor langsomt roterer ned i jorden, mens det frigiver en væske. Dermed injicereres væsken i jorden, mens boret drejer rundt.
Region Hovedstaden håber, at man en dag kan få fordelt en væske nede i jorden, der indeholder nogle stoffer, som kan fiksere arsenet.
(Artiklen forsætter efter faktaboksen.)
Hvad er arsen?
Arsen er et grundstof og halvmetal, som i vidt omfang findes i jorden og drikkevand.
Den væsentligste forureningskilde med arsen er anvendelsen i træimprægneringsmidler, som det blev brugt til på Collstropgrunden.
Visse uorganiske arsenforbindelser kan forårsage kræft hos mennesker – den hyppigste kræftform er hudkræft.
Visse former af arsen er giftig gennem indtagelse og indånding.
Arsen er et grundstof, og det kan derfor ikke nedbrydes.
Kilde: Miljøstyrelsen
Målet er altså helt konkret, at man vil bremse spredningen af arsenet, og fortsat holde Collstropgrunden afspærret.
Stoffet vil derfor altid være i jorden, men det vil ikke sprede sig yderligere.
Kristine Rasmussen fortæller, at jorden under Collstropgrunden holder godt på arsenet nogle steder og mindre godt andre steder. Det afhænger af sammensætningen af jordtyperne, som varierer en del under overfladen på det knap 60.000 kvadratmeter store område.
- De steder, hvor jorden er mere sårbar, og der er hul igennem ned til grundvandet, kunne vi måske gå ind og forstærke den barriere, der holder på arsenet, siger hun.
En skånsom metode
En af fordelene ved spininjektion er, at det er mere skånsomt end andre metoder til at føre væske ned i jorden.
- Boret injicerer vandet i et lavt tryk, så man ikke påvirker jorden, fortæller Kristine Rasmussen.
Hvis vandet injiceres i et for højt tryk, kan jorden revne, og vandet vil derfor ikke fordeles i jorden, og dermed ikke have nogen effekt.
- Vi tror på, at denne her metode er bedre til at fordele vandet ned gennem jorden ensartet. Vi har brug for nogle gode injektionsmetoder, og dette kunne være én af dem, siger Kristine Rasmussen.
For at hjælpe vandet på vej, havde maskinen, de benyttede sig af til testen en "bagstopper", som Kristine Rasmussen kalder det. Den fungerer som en slags prop.
- Der, hvor vi har lavet et stort hul, vil vandet gerne løbe op. Og for at forhindre at det løber op i boringen, så sætter de stopperen på, så vandet trænger ud i jorden stedet for, forklarer hun.
Formålet med den røde frugtfarve var at kunne spore vandet i jorden ved efterfølgende opgravninger.
- Først forsøgte de at sprøjte vand ud en halv meter under terrænet, men det kom det lige så stille op til overfladen, siger Kristine Rasmussen.
Sådan målte de vandet
I forbindelse med forsøget blev der opsat en sensor hver meter fra jordoverfladen ned til fire meter under jorden.
Hvis vandet ramte en sensor, lød der et højt bip, og det kunne blive slået fast, at væsken fordelte sig som ønsket.
- Nu borer de ned til lidt mere end halvanden meter, og nu lykkes det at få væsken fordelt ud i jorden, siger Kristine Rasmussen.
Og pludselig var der gennembrud
En lille halv time efter forsøget blev sat i gang lød der et højt og vedvarende bip. Væsken var nået en sensor.
- Fantastisk. Så er vi glade. Meget glade. Vi havde faktisk regnet med, at det ville være meget svært her, så det tegner virkelig godt, vi er virkelig tilfredse, siger Kristine Rasmussen.
Hvad så nu?
Fremover skal Region Hovedstaden teste flere steder, så de kan afklare, hvordan vandet fordeler sig.
- Nu kan vi bare se, at det fordeler sig, og det er et succeskriterium indtil videre, fortæller Kristine Rasmussen.
Region Hovedstaden havde håbet, at de kunne finde de områder på Collstropgrunden, der er værst ramt af arsenet, og så indkapsle dem.
- Desværre har vi fundet af, at arsenet faktisk er fordelt ud over hele grunden. Men vi vil forsøge at lave en kemisk barriere de steder, hvor jorden ser ud til at være mere sårbar og have større huller, fortæller hun.
Lige nu er der forskere på forskellige universiteter i udlandet, der laver forsøg for Region Hovedstaden. De undersøger, hvilke kemiske stoffer, der kan bruges til at binde arsenet.
- Det næste, vi skal finde ud af, er, hvordan vi får de her kemiske stoffer derned - de rigtige steder. Og så skal stofferne være langtidsholdbare, fordi det er et problem, der vil være der i mange, mange år, forklarer Kristine Rasmussen.
