Oversigt

Seneste nyt

Nu sættes hastigheden ned på "dødsruten"

Natten mellem søndag den 13. oktober og mandag den 14. oktober sænkes hastigheden fra 90 km/t til 80 km/t på Hillerødmotorvejens forlængelse.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

sikkerheden på strækningen har været til stor debat, efter at tre personer omkom i et voldsomt frontalsammenstød starten af juli måned. 

Både borgere og politikere har råbt på bedre sikkerhedstiltag på det, som mange af de lokale kalder for "dødsruten". 

Alene siden 2023 har fem personer mistet livet på strækningen. 

Vejdirektoratet oplyser, at den nedsatte hastighed vil være gældende, indtil vejen bliver lavet til en motorvej - et arbejde, der påbegyndes næste år. 

De oplyser desuden, at politiet vil have et øget fokus på fartkontroller på Hillerødmotorvejens forlængelse.