Ljilja Stepanjeskovic blev kun 41 år gammel.
Hendes liv sluttede den 15. maj 2010, da hendes ekskæreste kvalte hende i hendes lejlighed i Hillerød. Han blev senere anholdt, dømt og straffet med 12 års fængsel.
I dag - 14 år efter - træder hendes billede tydeligt frem på hendes gravsten på Nyhuse Kirkegård i Hillerød, hvor hendes eksmand jævnligt kommer forbi for at tænde et lys for Ljilja Stepanjeskovic, der også var mor til hans to børn.
- Vi har jo kendt hinanden, siden vi var teenagere. Og selv om vi ikke kunne finde ud af at være sammen mere, så havde vi jo to børn sammen, som var det vigtigste i vores liv, siger Rasmus Gusatovic til TV 2 Kosmopol.
Rasmus Gusatovic mener, at der bliver talt for lidt om drab på kvinder. Selv har han gjort det modsatte og svaret på spørgsmål om det, der skete dengang på Hillerødsholmalle.
- Det er vigtigt. Det hjælper at snakke om tingene. Man skal ikke gemme på det. Det nedbryder én, fortæller han.
Derfor håber han på, at et nyt, forebyggende projekt med mindeplader for drabsofrene kan være med til at gøre en forskel.
Så der bliver mindre partnervold og færre kvindedrab i fremtiden.
- Man slipper simpelthen for billigt ved at tage et menneskeliv. Man tager en mor fra deres børn og ødelægger deres verden, tilføjer Rasmus Gusatovic.
311 kvindedrab på 24 år
Det seneste års tid har organisationen Center for Voldsforebyggelse arbejdet på et mindepladeprojekt, der skal skabe mere synlighed og debat om vold i nære relationer og kvindedrab.
- Det er et meget alvorligt emne. Men den gode nyhed er, at det er muligt at forebygge drab. Det ved vi fra internationale studier. Det kræver bare, at der er noget synlighed på området. Det er det, vores projekt handler om, siger direktør Ditte Bjerregaard.
En opgørelse fra organisationen viser, at der var været 311 femicides på landsplan i perioden fra 2000 frem til i dag.
Det er drab, der primært - eller delvist - skyldes, at ofret er en kvinde.
112 af de kvindedrab er begået i TV 2 Kosmopols 34 kommuner.
Her kan du finde et overblik og læse mere om drabene.
Mindeplader deler kommuner
I forsøget på at skabe synlighed og vække debat har Center for Voldsforebyggelse henvendt sig til 83 kommuner. Målet har blandt andet været, at kommunerne skulle være med til at hænge mindeplader for drabsofrene op et sted i kommunen.
De dræbtes navne fremgår ikke på mindepladerne, men kun køn, alder og årstal for drabet, og så anonym information om drabsmandens tilknytning til den dræbte - for eksempel: dræbt af ekspartner.
Indtil videre har kun to kommuner sagt ja.
Omvendt har 23 kommuner afvist mindepladeforslaget, mens organisationen stadig er i dialog med 29 kommuner.
- Mange af dem, vi snakkede med i starten, sagde ja uden at tøve. Og så begyndte der at komme flere spørgsmål løbende. Så jeg tror, det handler om, at vi skal have nogle gode eksempler derud, og så skal de andre kommuner nok følge trop, forklarer direktør Ditte Bjerregaard.
Hvidovre siger nej
Hvidovre Kommune er én af de kommuner, hvor spørgsmålet om mindepladerne er behandlet politisk.
Her valgte politikerne at stemme forslaget ned, selv om de overordnet mener, at forebyggelse er en god ide.
Det var især hensynet til de pårørende til drabsofrene, der fik kommunen til at sige nej, forklarer Hvidovrelistens Kristina E. Young, der er formand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.
For det har ikke været muligt at spørge dem til mindepladerne på forhånd.
- Det er rigtig mange mennesker i Hvidovre, som på en eller anden måde har været i berøring med de her mennesker, som er blevet dræbt. Og det påvirker rigtig mange. Men i særdeleshed de pårørende, fortæller Kristina E. Young.
Rudersdal-borgmester: Interessant projekt
I Rudersdal er borgmester Ann Sofie Orth fra Konservative positiv over for projektet, og kommunen er stadig i dialog med Center for Voldsforebyggelse.
Forslaget er dog ikke behandlet politisk endnu.
- Det er et meget, meget interessant projekt, siger borgmesteren, der gerne ser, at mindepladerne bliver mere anonyme.
- Vi skal gøre det på en måde, så det viser problematikken. Viser, at vi kan gøre noget, uden det kommer til at handle om konkrete mennesker, lyder det fra Ann Sofie Orth.
Spørg Os - Afstemning
_
Pårørende: Det sker for mange gange
Rasmus Gusatovic fra Hillerød håber, at kommunerne vil være med til at tage et ansvar. I hans familie fylder drabet på hans ekskone stadig meget 14 år efter.
- Hendes kærlighed mangler. Mine børn mangler deres mor. Og børnebørnene mangler deres mormor og farmor.
Derfor håber Rasmus Gusatovic på mere debat om kvindedrab og vold i nære relationer.
- Jeg synes, det er for lidt fokus på det. Det sker for mange gange.
De første mindeplader for kvindedrab bliver sat op i Aalborg ved en mindehøjtidelighed den 28. august.
