Boede på børnehjem og i tre plejefamilier: I dag nedlægger Maria fordomme blandt skoleelever
Maria besøger skoleklasser for at fortælle om sin opvækst og bryde med fordomme om anbragte børn og unge.
Det er en tidlig onsdag morgen i Kastrup.
Og 8. klasse på Pilegårdsskolen har fået et helt særligt besøg.
Maria Mawuena er kommet for at fortælle om sin opvækst som anbragt.
Hun har været anbragt fem steder, fra hun var to år til hun var 17 år gammel.
En opvækst, der er virkelighed for mange danske børn.
I følge tal fra Danmarks Statistik anbringes der nemlig årligt cirka 2.100 børn og unge i alderen 0-17 år - altså cirka seks om dagen.
Chancen for at møde en, der er anbragt, er kæmpe
Når Maria tager ud og holder sit oplæg, så er det for at oplyse og bryde med fordomme om, hvad det vil sige at være anbragt.
- Jeg føler, det er vigtigt, at jeg snakker om det, hvis jeg gerne vil være med til at gøre en forskel. Og jeg gør det, fordi jeg kan. Der er andre, der ikke kan. Hvor det ligger så dybt i dem som et kæmpe traume, at de ikke kan snakke om det, siger hun.
Oplægget holder hun i kraft af sit ambassadørskab ved Børnehjælpsdagen, hvor hun blandt andet er en del af et skoleprojektet, der hedder Projekt Ungdomsværn.
Ideen er, at få skoleklasser til på skift at udvikle et velgørenhedsprojekt til fordel for anbragte børn og unge.
Et mangeårigt samarbejde, der giver mening for alle
Pilegaardskolen i Kastrup har samarbejdet med Børnehjælpsdagen og Projekt Ungdomsværn i mange år, og de bruger det som en stor del af deres projektlinje, fortæller underviser og projektleder Christian Arnth Jørgensen.
Projekt Ungdomsværn
Børnehjælpsdagen er en landsdækkende hjælpeorganisation, der arbejder med at styrke de personlige og sociale kompetencer hos anbragte børn og udsatte unge i Danmark.
Organisationen faciliterer Projekt Ungdomsværn i folkeskoler i hele landet.
De klasser, som deltager i Projekt Ungdomsværn, skal skabe et velgørende event til fordel for anbragte børn og unge i Danmark. Det kan være et loppemarked, en auktion, et sponsorløb, eller aktivitetsdag, eller hvad end eleverne finder på.
For at give eleverne en baggrundsviden forud for deres event, stiller tidligere anbragte som Maria Mawuena op for at svare på spørgsmål fra eleverne - og give dem indsigt i, hvad det vil sige at være anbragt.
På folkeskolen har man nemlig inddelt de større klasser i forskellige linjer, hvor man enten har fokus på samfundsmæssige problemstillinger, videnskab, medier eller projektudvikling.
På sidstnævnte linje passer samarbejdet med Projekt Ungdomsværn glimrende, mener han, fordi eleverne skal lære at udvikle, afvikle og planlægge events og kampagner.
Jeg synes, det er fedt at vi tager sådan nogle projekter op, som gør noget godt for samfundet.
For at give eleverne en baggrundsviden forud for deres event, stiller tidligere anbragte som Maria Mawuena op for at svare på spørgsmål fra eleverne - og give dem indsigt i, hvad det vil sige at være anbragt.
- Chancen for at møde en, der er anbragt, er kæmpe stor, og hvis man så har lidt forudgående viden om, hvad det betyder, møder man måske personen med lidt andre øjne og med mindre fordomme, forklarer Maria.
Skoleklassen har besluttet, at de i deres projekt vil samle ind til Børnehjælpsdagen ved at sælge muleposer til 50 kroner, hvoraf 40 kroner går til organisationen og 10 kroner til klassen selv.
Men det er på ingen måde de ti kroner til klassekassen, der er elevernes motivation for at deltage i projektet. Det er muligheden for at kunne hjælpe dem, der har det sværere end dem selv, fortæller eleverne Eva Wood og Laura Elisberg efter oplægget.
- Jeg synes, det er godt, at de (red. skolen) har sagt ja til det, så vi kan støtte dem, som har det svært, siger Laura Elisberg.
Og Eva Wood supplerer:
- Jeg synes, det er fedt, at vi tager sådan nogle projekter op, som gør noget godt for samfundet.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Foto: Nynne Frost Andersen/TV 2 Lorry
Laura Wood og Eva Elisberg synes begge, at Marias oplæg var spændende og inspirerende, og de indrømmer da også, at de faktisk ikke vidste så meget om, hvad det vil sige at være anbragt.
Og de føler også, at de nu er meget bedre klædt på til at kunne håndtere det, hvis de selv skulle møde en, der er anbragt i fremtiden.
Hvis man ved, en person er anbragt så bare vær nysgerrig
Er flyttet tilbage til, hvor det hele startede
I dag er Maria Mawuena 26 år gammel og arbejder som UX designer.
Det er derfor snart 10 år siden, at hun flyttede fra den sidste plejefamilie til sin egen lejlighed i Kastrup, og det betyder, at selv om hun har haft utallige adresser i sin opvækst, så er hun nu endt tilbage, hvor det hele startede.
I Tårnby Kommune, hvor hun blev tvangsanbragt, da hun var omkring 5 år gammel.
Til eleverne er et af hendes bedste råd, at man skal møde personer, der er eller har været anbragt med naturlig nysgerrighed, men at man selvfølgelig også skal acceptere en afvisning:
- Hvis man ved, en person er anbragt så bare vær nysgerrig. Og hvis du får et: "Nej, det har jeg ikke lyst til at snakke om", så accepter det, men ved at være nysgerrig, viser du, at du har en oprigtig interesse i, hvordan den person har det, og hvordan deres hverdag ser ud, siger hun.
Vi tog med Maria tilbage til det sted, hvor hun boede med sin mor, inden hun blev tvangsanbragt. Mød Maria i videoen i toppen af artiklen.
