Oversigt

Seneste nyt

Nye ladestandere placeret midt i parkeringsbåsen - her er forklaringen

Flere borgere i Hedehusene har undret sig over placeringen af to nye ladestandere på parkeringspladsen i nærheden af Hedehusene Station.

Det skriver sn.dk

Den ene ladestander er placeret midt i parkeringsbåsen, mens den anden står ude i rabatten. 

Men der er en særlig forklaring, fortæller Thomas Fremming, driftsleder fra vejafdelingen i Høje-Taastrup Kommunes Driftsby. 

- Jeg forstår godt, at folk undrer sig. Men projektet er under opstart. Det hele giver mening, når der er stribet op og skiltet, siger han til sn.dk. 

Ladepladserne skal nemlig laves om, så de er handicapvenlige. Tre båse skal laves om til to, så ladestanderen står i midten, og der er god plads mellem bilen og standeren, så en person i kørestol kan komme til. 

De nye ladestandere vil være klar til brug i august eller september.