Oversigt

Seneste nyt

Bosted ventede tæt på en time med at ringe efter hjælp

Søndag den 28. april bliver den unge kvindelige beboer på HabitusHuset Ny Mårumvej, Nanna Kirstine Dahl, fundet med svære ætsningsskader på store dele af sin krop.

Men på trods af de voldsomme skader så gik der mindst 50 minutter fra de ansatte fandt hende, til de ringede efter hjælp.

Det viser dokumenter fra opholdsstedet, som mediet Radio4 er kommet i besiddelse af. 

Den lange reaktionstid møder skarp kritik fra kommunaldirektøren i Hvidovre kommune, der er den kommune, der betalte Nanna Kirstine Dahls ophold på bostedet. 

- Jeg synes, de svigter omsorgen for Nanna i de 50 minutter. Kombinationen af, at hun fremstår med tydelige skader på kroppen og lugten af kemi, gør, at de skal ringe til lægen med det samme, siger Tine Larting, der er direktør i Hvidovre Kommune. 

Nanna Kirstina Dahl endte med at dø af sine ætsningsskader. 

Hvidovre kommune har politianmeldt bostedet på grund af den lange reaktionstid.

TV 2 Kosmopol har haft talt med hendes far, Sonny Dahl, om forløbet, sorgen og vreden - samt hvordan han mener, politikerne skal på banen.