TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Kokainpåvirket 24-årig varetægtsfængsles efter voldsom ulykke ved cykelløb

Ifølge sigtelse var en 24-årig mand påvirket af kokain, da han på elcykel trodsede afspærring ved cykelløb.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Arkivfoto.
Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

Han tog solbriller på og høretelefoner i ørerne.

Vejret var godt, da en 24-årig mand lørdag eftermiddag satte sig på elcyklen med kurs mod en kammerat i Hvidovre.

Men på Hvidovrevej gik det galt. Han trodsede afspærringer og ramte ind i et cykelløb. Både han selv og flere cykelryttere i løbet kom til skade.

Onsdag blev den 24-årige opereret for blødning i leveren, men torsdag var han klar til at forklare sig i Retten i Glostrup, hvor der var fremsat krav om fængsling.

Han sigtes for at forvolde fare for og gøre skade på flere cykelryttere. Ifølge sigtelsen var han påvirket af kokain og kørte på en elcykel af mærket MATE. Ifølge anklageren er hans cykel at betragte som en stor knallert.

Den 24-årige satte sig forsigtigt til rette i afhøringsstolen i retten. Herfra fortalte han, at han ikke vidste, at der var cykelløb.

- Jeg så dem slet ikke som afspærringer. Jeg tænkte ikke, at folk ikke måtte gå og cykle forbi, siger han.

Han kørte på Hvidovrevej, da en løbsofficial viftede med et rødt flag.

- Han siger, at han råber ad dig?, spørger den 24-åriges forsvarer, Torben Brøndum Rasmussen.

- Nej, siger den sigtede og tilføjer:

- Det er heller ikke, fordi jeg hører musik på det højeste niveau. Han laver bare denne her, siger han og vifter i retten med armen.

For sent opdagede han cykelløbet, fortæller han.

- Jeg gik i panik og prøvede at bremse.

- Jeg når også at bremse, men den første cykelrytter kigger ned, mens han cykler. Han havde slet ikke bemærket mig og kører direkte ind i mig. Jeg falder og så falder de også, siger den 24-årige.

En cykelrytter i løbet fik brud på ryggen, punkterede begge lunger og brækkede begge underarme.

Efter endt retsmøde blev den 24-årige varetægtsfængsles i fire uger.

Dommeren mener ikke, at der er grundlag for at fængsle den 24-årige for grov vold, men han varetægtsfængsles på baggrund af en sigtelse om uagtsomt at have forvoldt betydelig skade under særligt skærpende omstændigheder.

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Trods finalenederlag: De danske håndboldkvinder hyldes i Københavns Lufthavn mandag

For anden EM-slutrunde i træk må de danske kvinder se sig slået af rivalerne fra Norge i en finale.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Håndboldkvindernes sølvmedaljer ved EM bliver fejret ved en seance i Københavns Lufthavn mandag eftermiddag.

I en e-mail oplyser idrætsforbundet Dansk Håndbold, at landsholdet ankommer med et fly fra Wien mandag eftermiddag kort før klokken 17.

Her vil der være en officiel modtagelse og fejring af Håndboldkvinderne ved gaten i Københavns Lufthavn. Fejringen afsluttes ved gaten, hvorefter spillerne hver især rejser videre hjem.

Det danske håndboldlandshold måtte nøjes med sølvmedaljer efter et nederlag i EM-finalen til rivalerne fra Norge med cifrene 23-31.

Det er anden gang i træk, at de danske holdboldkvinder må se sig slået i en EM-finale mod Norge.

Ved de seneste europamesterskaber for to år siden endte det ligeledes med finalenederlag til Norge og sølv til Danmark.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

FCK spadserer i pokalsemifinalerne

Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix

Med 3-1 efter den første kamp mod Kolding IF havde FC København allerede det ene ben i pokalsemifinalerne, og søndag blev avancementet cementeret, da 1. divisionsholdet blev slået med 1-0 i returkampen i Parken.

FCK ramte i returopgøret ikke på noget tidspunkt det vanlige niveau, og i store dele af kampen spillede jyderne lige op med værterne.

Københavnerne fuldførte dog opgaven og er med i bowlen, når der mandag trækkes lod til forårets pokalsemifinaler.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Voldsomt gruppeoverfald og røveriforsøg - 16-årig fængslet

Nordsjællands Politi er søndag eftermiddag til stede ved Ida Tesdorphsvej i Humlebæk.
Foto: Presse-fotos.dk

En 16-årig dreng er blevet varetægtsfængslet efter et voldeligt overfald på en 20-årig mand i Humlebæk natten til søndag. Det oplyser vagtchefen ved Nordsjællands Politi søndag aften.

- Den 16-årige skal sidde varetægtsfængslet indtil den 23. december, siger vagtchefen.

Også en 14-årig dreng var tidligere søndag anholdt i forbindelse med overfaldet, men han er løsladt igen, oplyser politiet.

Den 20-årige mand blev bragt på hospitalet efter at være blevet overfaldet og forsøgt røvet af en gruppe på mellem seks og syv personer ved en OK-tankstation i Humlebæk på Nordsjælland.

De to teenagedrenge, der efterfølgende blev anholdt, forsøgte at flygte fra gerningsstedet. Den 14-årige er kendt fra tidligere kriminalitet. Gerningsmændene og den 20-årige kendte ikke hinanden i forvejen. Den 20-årige er ikke i livsfare.

- Men han er blevet udsat for vold af en stor gruppe personer, og det er i sig selv voldsomt. Der blev også anvendt knojern, og han blev truet med kniv, sagde vagtchefen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Højeste elpris nogensinde sendte rekordmange ind på app

(Arkivfoto).
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

I torsdags ramte elprisen det højeste niveau nogensinde, og det kunne aflæses på antallet af brugere, der loggede på Danmarks største energiselskabs app for at tjekke elpriserne.

Det skriver Andel Energi i en pressemeddelelse.

Normalt har Andel Energis app og hjemmeside hver dag mellem 50.000 og 100.000 besøgende, der tjekker de aktuelle elpriser.

Onsdag steg antallet til over 220.000 besøgende på én dag, hvilket er en stigning på cirka 300 procent på få dage og ifølge Andel Energi ubetinget er det højeste antal besøgende siden energikrisen.

Da elprisen toppede torsdag mellem klokken 17 og 18, lå prisen på over 11 kroner. En så høj pris per kWh er ifølge Andel Energi aldrig set før i Danmark.

Andel Energi forsyner gennem selskaberne Radius og Cerius omkring 1,4 millioner kunder i blandt andet hovedstadsområdet, Nordsjælland og Midtsjælland.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Når stort grønt mål: Nu kører halvdelen af busserne på el

Arkivfoto.
Foto: Movia / Presse

Når der fra i dag ruller 66 nye og emissionsfri elbusser på vejene fra Movia, har busselskabet formået at gøre halvdelen af busflåden på Sjælland, Lolland-Falster og Møn grønne.

Dermed er Movia det trafikselskab i landet, som er nået længst i omstillingen til eldrift.

I alt 565 busser kører nu på el ud af flåden på 1126 busser, og omregnet til kilometer bliver det til mere end 51 millioner kilometer, som altså tilbagelægges på el, skriver Movia i en pressemeddelelse sendt til TV 2 Kosmopol.

Med det nye grønne mål når Movia et godt stykke foran deres egen tidsplan, som de tilbage i 2020 planlagde sammen med Region Hovedstaden og Region Sjælland. Her lød ambitionen nemlig, at halvdelen af først busserne skulle køre på el i 2030.

- Det er en kæmpe milepæl for os i Movia, at vi nu kan sige, at halvdelen af vores busser er på el. Vi er stolte af at bidrage til mindre CO2-udledning samt mindre støj og partikeludledning. Med de 66 nye elbusser er vi nu betydeligt foran den målsætning, vi sammen med kommuner og regioner satte os i 2020, og nu sætter vi os sammen et nyt mål i retning mod en endnu grønnere kollektiv transport, siger Dorthe Nøhr Pedersen, der er administrerende direktør i Movia.

Med halvdelen af busserne på el opnår trafikselskabet også en samlet CO2-reduktion på 3.100 tons CO2 per år. Desuden er de nye busser væsentligt mindre støjende.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Person stukket med kniv i København

I forbindelse med knivstikkeriet på Vermundsgade er vejen afspærret af politiet.
Foto: Presse-fotos.dk

En person er søndag eftermiddag blevet stukket med kniv på Vermundsgade i København.

Det oplyser Københavns Politi over for TV 2 Kosmopol.

- Vi får en anmeldelse om personer i slagsmål klokken 12.39. Vi kommer frem og kan konstatere, at en 40-årig mand er blevet stukket med kniv i låret, siger Anders Frederiksen, central efterforskningsleder ved Københavns Politi til TV 2 Kosmopol.

Efterforskningslederen tilføjer, at den 40-årige mand ikke er i livsfare.

Politiet efterforsker fortsat knivstikkeriet og har endnu ikke foretaget anholdelser i sagen. Vidner opfordres til at henvende sig til betjentene i området, hvis man har overværet overfaldet.

Vermundsgade har været afspærret i forbindelse med politiets arbejde på stedet.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Eksklusivt palæ på vej kendt fra Matador sættes på tvangsauktion

Auktionen finder sted i Retten i Lyngby.
Foto: Boliga

Et palæ i Holte beliggende på en af Danmarks dyreste veje er netop røget på tvangsauktion.

Det skriver Boliga i en pressemeddelelse.

Der er tale om en villa på Gl. Dronninggårds Alle i Holte, hvor kvadratmeterprisen i gennemsnit ligger på 65.301 kroner.

Villaen blev opført i palæstil i 1916 og rummer 288 kvadratmeter og en grund på 1.821 kvadratmeter.

Ikke langt fra det snart tvangsauktionerede palæ på Dronninggårds Alle finder man boligen, der blev kendt som Mads Skjerns villa fra tv-serien Matador, der for knap tre år siden blev solgt for 45 millioner kroner.

Desuden rummer villavejen i Holte et andet palæ, der denne sommer var på boligmarkedet til den nette sum af 120 millioner kroner.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Kraftig blæst aflyser færger til og fra København

Flere rederier melder søndag om aflyste færgeafgange på grund af varsel som kraftig blæst.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

På grund af varsel som kraftig blæst aflyser rederiet DFDS alle afgange på Oslo-færgen til og fra København.

Det skriver DFDS på sin hjemmeside.
-
Grundet vejrudsigter har vi set os nødsaget til at aflyse afgange i begge retninger søndag den 15. december 2024 og mandag den 16. december 2024. Vi er i gang med at give alle berørte gæster besked, skriver rederiet DFDS på sin hjemmeside.

Foruden Oslo-færgen er afgangene på færgerne fra Hirtshals til henholdsvis Larvik og Kristiansand også aflyst, skriver Ritzau.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google