Rikke undrer sig: Hvorfor graver vi de samme veje op igen og igen?
Mange strækninger bliver gravet op, kort tid efter de er færdige. Hvorfor kan man mon ikke planlægge og anlægge vejarbejde bedre og samtidigt?
Foto: Kamille Agerley / TV 2 Kosmopol
Svaret Kort
Vejarbejder kræver en gravetilladelse af kommunen og en undersøgelse af, om flere gravearbejder kan laves samtidig
Der sker mange akutte skader på rør og kabler i jorden, der straks skal repareres
København styrker koordineringen med de forskellige ejere af rør og kabler i 2025
Når Rikke Andersen bevæger sig rundt i København, ser hun igen og igen nylagte brosten og asfalt, der bliver brudt op.
Hun oplever, at kort tid efter noget vejarbejde er færdigt, bliver vejen gravet op igen, fordi der er noget nyt, der skal ordnes.
Det undrer kvinden fra Østerbro. Hun tænker, at kommunen må vide langt ud i fremtiden, hvilke vejarbejder de har på tegnebrættet.
Derfor har hun skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os.
- I mit kvarter blev der først tilføjet nogle store rør, så lagde man flotte nye brosten og fortove, så gik der seks til otte måneder, så gravede man det op igen, fortæller Rikke Andersen.
- Det sker overalt i kommunen. Det er til gene, og må da være ekstra dyrt. Hvorfor kan man ikke planlægge bedre og anlægge sådanne ting samtidigt?, spørger hun.
Det undersøger vi her!
Ugens Vinderspørgsmål
Flere end 2.000 personer stemte, da dette spørgsmål var til afstemning
39 procent pegede på, at vi skulle undersøge Rikke Andersens spørgsmål
Du kan selv stille dit eget spørgsmål her i artiklen og stemme på ugens udvalgte på Spørg Os-siden
Kommunen graver mindst
Kloak, vand, fjernvarme, gas, elektricitet, fibernet og gamle telefonledninger.
Det er nogle af de mange såkaldte ledninger, der er gravet ned i jorden under os.
Hver gang nogen vil lægge rør og kabler, eller fikse noget i jorden under os, kræver det, at kommunen giver en gravetilladelse.
Antallet af gravetilladelser i Københavns Kommune er stigende, og sidste år blev der givet over 15.000 tilladelser.
Foto: Københavns Kommune
Selv står Københavns Kommune for blot 13 procent af gravearbejdet, for eksempel når den genopretter og vedligeholder veje. Resten af dem, der sætter gravearbejde i gang, er selskaber som HOFOR, der sørger for, at vi har vand i hanen og varme i radiatorerne, og Radius Elnet, der sørger form at der er strøm i kontakten.
Fordi der er så mange forskellige såkaldte ledningsejere, er det svært at koordinere gravearbejdet.
Fra hul i vejen til klimasikring
Vejarbejde er et meget bredt begreb, og kan dække over alt fra at fikse et hul i vejen, til et stort genopretningsprojekt.
Derfor kan vejarbejde tage alt mellem en halv time til hele år.
Det er meget forskelligt, hvornår ledningsejere ansøger om gravetilladelse.
Ofte går selskaberne i dialog med kommunen mundtligt nogle år før, projektet starter.
Ansøgningen om gravetilladelse kan blive sendt uger eller måneder inden opstarten på vejarbejdet.
Kilde: Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning.
- Man skal altid forsøge at lave flere ting på samme tid
Når et selskab søger om gravetilladelse, skal det ifølge vejloven undersøge muligheden for samgravning.
- Det betyder, at i forbindelse med at de (selskaberne red.) får gravetilladelse, skal de undersøge, om der er mulighed for, at der er andre, der kan gøre noget, imens hullet er åbent, siger Torben Liborius til TV2 Kosmopol.
Han er chef for Dansk Infrastruktur, der er en del af Dansk Industri, og taler på virksomhedernes vegne.
De forsøger altid at koordinere med andre ledningsejere, men det lykkes ikke altid, forklarer Torben Liborius.
Spørg Os
Klik og stem på ugens udvalgte spørgsmål her +_
Kravet om samgravning gælder dog ikke, hvis et rør under jorden sprænger, og en ledningsejer akut bliver nødt til at grave ned til det.
Hensynet til kunderne
Fordi kommunen og de forskellige ledningsejere varetager vidt forskellige opgaver, har hver opgave sin egen koreografi og sit eget tempo for planlægning, tilladelse, gravearbejde og genopretning.
Hvis selskaberne hele tiden skulle vente på hinanden, ville det trætte borgerne på en anden måde, end de gentagne opgravninger gør, mener Torben Liborius.
- Hvis folk har brug for internet nu, bliver de ikke glade for først at få fibernet om to år, fordi det skal passe med, at en anden graver fjernvarmen op samme sted, siger Torben Liborius som et eksempel.
Ingen gider at grave nye veje op
Jane Snog er områdechef i Teknik- og Miljøforvaltningen i København. Hun har fuld forståelse for frustrationen over ukoordineret vejarbejde.
- Der er ingen, der har lyst til at grave en nyetableret vej op, siger Jane Snog til TV 2 Kosmopol.
Faktisk er meget af gravearbejdet i København et koordineret samarbejde mellem flere parter.
- Det er bare ikke noget folk ser, netop fordi det fungerer, siger Jane Snog.
En del af forklaringen på det hyppige gravearbejde er, at vi som borgere er så privilegerede, at vi ikke behøver at se på de mange rør og kabler i dagligdagen, fordi de er gemt væk under jorden.
Foto: Luong Thai Linh/EPA/Ritzau Scanpix
Til gengæld kan vi kun fikse vores rør og kabler ved at grave veje og fortove op.
- Der opstår akutte fejl, og dem er der mange af. Al vores forsyning ligger nede under jorden, og nogle steder er den gammel.
- Ledningsejerne har forsyningspligt, så vi må ikke sige nej til, at de graver på et sted, selv hvis strækningen lige har været gravet op, siger Jane Snog.
Kommunens lange lys
Fordi vejarbejdet udføres af mange forskellige selskaber og ledningsejere, er planlægningen og koordineringen af gravearbejdet en kompliceret størrelse.
Når kommunen selv har planer om et graveprojekt, spørger den flere år i forvejen, om der er flere selskaber, der kan være med på projektet.
- Det er bare ikke sikkert, at selskaberne har besluttet, hvor de skal grave til den tid, siger Jane Snog.
Derfor dukker der løbende nye graveprojekter op på strækninger, som kommunen og andre lige har arbejdet på.
Sidst, men ikke mindst, kan kommunikationen svipse mellem de mange parter.
- Hvis selskaberne imellem, eller kommunerne og selskaberne imellem, ikke får fortalt hinanden, hvilke opgaver de går i gang med, er det svært at få flere med på arbejdet et bestemt sted, siger Jane Snog.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ansætter nye koordinatorer
Heldigvis for vores spørger, Rikke Andersen, og andre, der undrer sig, gør Københavns kommune nu noget ved situationen.
- Vi er altid interesserede i, at vejarbejdet bliver bedre koordineret. Teknik- og Miljøforvaltningen har fået nogle midler i 2025, som blandt andet netop skal styrke koordinering, siger Jane Snog.
Vi kan ikke koordinere ned til mindste detalje, men vi kan gøre vores bedste
Forvaltningen vil ansætte medarbejdere, der skal sørge for, at flere gravearbejder bliver lavet samtidig, så færre veje og fortove bliver gravet op og dækket til og gravet op og dækket til inden for kort tid.
- Vi kan ikke koordinere ned til mindste detalje, men vi kan gøre vores bedste. Vi kan gøre det bedre ved at ansætte nogen, der har koordinering som deres fokusområde.
- Men der vil stadig komme akutte skader, der skal udbedres, siger Jane Snog
Gravearbejdet på Østerbro
Sådan foregik gravearbejdet i Rikke Andersens kvarter:
Københavns kommune foretog en prøvegravning i forbindelse med et vejgenopretningsprojekt o Middelfartgade i maj 2022
Københavns kommune gik i august 2022 i gang med genopretningen
I forsommeren 2024 var Københavns kommune ved at afslutte genopretningsprojektet
Kommunen havde koordineret med teleselskabet TDC, at det skulle benytte lejligheden til at grave et såkaldt fibertrace og sætte en ny fiberbrønd ned
Derefter lagde Københavns kommune den sidste asfalt, og arbejdet med genopretningen blev afsluttet i juni 2024
I august-september 2024 gravede entreprenøren Kemp & Lauritzen, på vegne af forsyningsentreprenøren Nexel, ned til elkablerne på grund af en akut kabelfejl
Akutte gravninger som denne er nødvendige, da ledningsejere som Nexel har forsyningspligt
Endelig etablerede God Energi el-ladestandere i oktober-november 2024. Gravearbejdet blev sat i gang fordi der er et politisk ønske om at udbrede el-ladestandere i København
Du kan læse om hovedstadens aktuelle anlægsarbejder her
Kilde: Teknik- og Miljøforvaltningen
Giver mening, når man får det forklaret
Vi vender tilbage til Rikke Andersen med svaret.
Hun er glad for at få en forklaringen på det, hun ellers oplevede som ulogisk.
- Det giver jo egentlig god mening, når man hører det, siger hun til TV 2 Kosmopol.
Fremover vil Rikke Andersen tage det helt roligt, når hun støder på gentaget gravearbejde.
- Det fortæller jo rigtig tydeligt, at man som borger kan blive mere tålmodig og forstående, hvis man bare får en forklaringen, siger hun.
Tak til Rikke Andersen for spørgsmålet!
Hvis du også undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen under. Så kan det være, at det er dit spørgsmål, der går videre til afstemning næste gang.
Spørg Os
Hvad undrer du dig over i hovedstadsområdet? Stil dit spørgsmål her +_
