Trist succes: Jordemødre spotter to gravide voldsofre om ugen
Region Hovedstaden sætter ind mod vold blandt kommende og nybagte forældre med nyt screeningsprogram.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
På Hvidovre og Amager Hospital er seks spørgsmål tilføjet til et spørgeskema, som alle gravide skal svare på.
De seks spørgsmål er skyld i, at hospitalerne nu opsporer cirka to gravide voldsofre om ugen.
Tidligere opdagede hospitalerne cirka fem gravide voldsofre om året.
- Det er jo ikke engang sikkert, at det er alle. Der er også nogen, vi ikke opdager, siger Katrine Hornum-Stenz, chefjordemoder på Hvidovre Hospital.
Vi møder familier, der lever i forhold, som er utroligt voldelige, men hvor det ikke er sikkert, at de selv tænker, at det er alvorligt, fordi det er det, de har været vant til hele deres liv.
Den nye screeningmodel med de seks spørgsmål er udviklet for nogle af de 4,5 millioner kroner, Region Hovedstaden har modtaget af regeringen som en del af den nye handlingsplan mod partnervold og partnerdrab.
Samtidig er en del af hospitalernes jordemødre blevet uddannet til opsporing og håndtering af voldsramte gravide.
Et arbejde, der bør udbredes til flere hospitaler, mener ligestillingsminister Magnus Heunicke (S).
- Det gjorde et stort indtryk at høre, hvordan jordemødrene på Hvidovre Hospital gør en kæmpe indsats for både at finde de gravide, der er udsat for vold, og hjælpe dem til et liv uden vold, siger han i en pressemeddelelse.
Et spektrum af vold
Når en gravid kvinde i spørgeskemaet giver udtryk for, at hun bliver udsat for vold, inviteres hun ind til en visiterende samtale med en særligt uddannet jordemoder eller socialrådgiver, som undersøger alvorsgraden, og hvordan de bedst hjælper den gravide videre.
- Til visitationssamtalen forsøger vi at finde ud af, hvor meget det fylder, om det er noget akut, noget aktuelt eller noget, de har med sig, som der er behov for, at vi gør noget ved eller måske har en opmærksomhed på, siger Katrine Hornum-Stenz til TV 2 Kosmopol.
Volden kan se ud på mange måder, fortæller chefjordemoderen. Det er et helt spektrum. Og den kan være forbundet med en lang række andre problematikker.
- Der kan også være misbrug, tidligere traumer eller en socialt udsathed. Der er nogen, som har en virkelig tung historik med sig, siger Katrine Hornum-Stenz.
- Vi møder familier, der lever i forhold, som er utroligt voldelige, men hvor det ikke er sikkert, at de selv tænker, at det er alvorligt, fordi det er det, de har været vant til hele deres liv.
Den voldelige arv
Jordemødrene er uddannede i, hvordan de stiller spørgsmål til volden på den bedst mulige måde, så de skaber et trygt rum for den gravide - og for den gravides partner, som ofte er med til samtalen.
- Partneren synes måske ikke, det er så slemt, at han eller hun lige tager fat. Men når vi begynder at tale med dem om, hvad det egentlig betyder, når man gør det, mens der er et barn, der ser på det, giver det et nyt perspektiv, siger Katrine Hornum-Stenz.
- Det kan også være i den snak, at det for første gang går op for dem, at de egentlig gentager den historik, de selv kommer af.
På den måde kan graviditeten være et meget motiverende tidspunkt i livet, fortæller chefjordemoderen, fordi man bliver konfronteret med sine egne mønstre samtidig med, at man som kommende forælder vil det bedste for sit barn.
Alt efter alvorsgraden kan parret eksempelvis blive henvist til et konflikthåndteringskursus. Hvis det er meget alvorligt, skriver jordemoderen en underretning til kommunen.
- Vores fokus er på barnet, at barnet ikke skal være en del af en voldelig relation, siger Katrine Hornum-Stenz.
En evaluering af indsatsen mod partnervold hos kommende forældre viser, at tre ud af fire par oplever, at den nye screening har en positiv virkning på deres konfliktniveau.
Indsatserne i regeringens handlingsplanen mod partnervold og partnerdrab løber fra 2023 til 2026.
