Tog iPad fra dreng – reaktionen betød, at hun aldrig underviste hans årgang igen
To unge kvinder fra hovedstadsområdet vil aldrig arbejde i folkeskolen igen, efter deres oplevelser som lærervikarer. Eksperter er ikke overraskede over mistrivslen.
Foto: Privatfoto
Pludselig stod han foran hende. Rasende, råbende og truende løftede han kniven mod hende.
Han var ikke så høj, kun en dreng i indskolingen. Men alligevel blev hun ekstremt bange.
Få minutter forinden havde den dengang 19-årige Silja von Deden fra København ellers bare forsøgt at passe sit arbejde som lærervikar i drengens klasse. Hun skulle have ham i gang med timens opgaver.
Men i stedet for at løse opgaven på skolens iPad, brugte han skærmen på noget, han hellere ville.
Der er helt indiskutabelt problemer for lærervikarerne
Igen og igen nægtede drengen at stoppe sit spil. Til sidst slap Silja Von Dedens tålmodighed op, og hun tog iPad'en ud af hænderne på ham.
På det tidspunkt havde hun været lærervikar i et par måneder og vidste, at konfliktniveauet kunne være højt.
Men hun var alligevel i chok, da drengen fluks efter, at hun havde taget iPad'en fra ham, rejste sig fra sin stol og stormede hen til en skuffe, hvor brødknive blev opbevaret.
Foto: Asbjørn Østlund
Uden tøven hev han en brødkniv op ad skuffen og hamrede kniven ned i bordet foran hende igen og igen. Så løftede han blikket, så hende lige ind i øjnene og rettede kniven mod hende.
- Først stivende jeg fuldstændig, jeg var simpelthen i chok, siger Silja von Deden.
Optrinnet varede ikke mere end et minut, måske to, og det endte med, at drengen lagde kniven fra sig, mod at han fik sin iPad igen.
Hun satte autopiloten på og gennemførte undervisningen, men oplevelsen satte sig så meget i hende, at skolen endte med at tilbyde hende psykologsamtale. Og skolen sørgede for, at hun aldrig skulle undervise den årgang igen.
Hun er langtfra den eneste lærervikar, der står tilbage med den slags oplevelser fra landets folkeskoler.
- Ikke et job for teenagere
TV 2 Echo har talt med 10 nuværende eller tidligere lærervikarer, der fortæller lignende historier med chikane, vold og tilråb fra elever fordelt på tværs af klasser, årgange og skoler over hele landet.
Foto: Asbjørn Østlund
TV 2 Echo har desuden bedt folk på Instagram om at dele deres oplevelser med at være lærervikar, og redaktionen har modtaget beskeder om vold, chikane og mobning fra 46 personer.
De oplevelser kommer ikke bag på hverken Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen eller en række eksperter, som TV 2 Echo har talt med.
Mistrivslen er nemlig steget i takt med, at der er kommet markant flere timelønnede lærervikarer i folkeskolen, fordi de danske folkeskoler oplever en større lærerflugt.
De seneste ti år er antallet af løst tilknyttede vikarer i folkeskolen steget med næsten 90 procent. I 2023 var cirka 30 procent af underviserne i grundskolens ældste klasser vikarer uden en læreruddannelse, viser en ny rapport fra OECD.
Jeg blev simpelthen overfaldet af fire små elever, og drengen endte med at bide mig i benet
En af landets førende eksperter på skoleområdet er Andreas Rasch-Christensen, som er forskningschef ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse på VIA University College.
Ifølge ham er ”lærervikarjobbet langt fra et nemt job”, som alle og enhver bare kan gå ind fra gaden og løse – hverken fagligt eller socialt.
Slet ikke teenagere eller unge i starten af 20erne, som ofte ansættes i deres sabbatår, og som kun har en studentereksamen i bagagen.
- Der er helt indiskutabelt problemer for lærervikarerne, og det er på alle mulige måder en meget uholdbar situation, som vi skal finde en løsning på, siger Andreas Rasch-Christensen.
Fik kastet sten efter sig og blev bidt i benet
TV 2 Echo har talt med Silja von Deden et år efter episoden med brødkniven, hvor hun fortæller om sine oplevelser som lærervikar.
Overordnet følte hun sig især udfordret af inklusionen af elever med særlige behov. Noget, hun på ingen måder følte sig klædt på til at håndtere som ufaglært 19-årig.
Hun har delt sine frustrationer med sin nu 20-årige veninde Signe Vanggaard Støttrup fra Gladsaxe, som også arbejdede som lærervikar efter gymnasiet.
Foto: Privatfoto
Silja von Deden husker tydeligt, at en indskolingslærer sagde til hende: "Det handler bare om at overleve", inden de trådte ind i en af klasserne.
Den følelse genkender hendes veninde.
Det mener Danmarks Lærerforening
Hos Danmarks Lærerforening, der er fagforeningen for lærere ansat i folkeskolen, kommer det ikke som en overraskelse, at flere lærervikarer har oplevet vold, mobning og chikane fra eleverne i folkeskolerne.
Og det er 'fuldstændig uacceptabelt', lyder det fra Thomas Andreasen, der selv er tidligere lærer og nu formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening.
- Vi ved, at vold og chikane og trusler er et stort problem på skolerne over for lærerne og noget, man oplever i hele landet. Det vil desværre også gøre sig gældende for lærervikarerne, siger han.
Ifølge Thomas Andreasen er skolerne så pressede, at mulighederne for at skabe en god skole i dag er 'yderst begrænsede' mange steder. Og det går også udover de mange lærervikarer, siger han.
- Det er en kæmpe udfordring, at lærervikarer ikke bliver set som en autoritet eller ikke bliver respekteret af eleverne, siger han
Han peger på, at vikarerne i højere grad skal oplæres af en uddannet lærer, så eleverne kan se, at de er en del af lærerteamet. Derudover er det vigtigt, at skolerne bliver bedre til at klæde lærervikarerne ordentligt på til, hvad der forventes fra dem.
- Altså faktisk fuldstændig ligesom man forventer af andre brancher, når der starter en ny, siger Thomas Andreasen.
På det halve år, hvor de to kvinder var ansat som lærervikarer på to forskellige skoler, blev de slået, sparket og råbt ad.
Flere gange om ugen lagde de øre til udbrud fra eleverne som "din fucking bitch", "idiot", "hold din kæft" og "møgso".
Særligt en episode, hvor Signe Vanggaard Støttrup var gårdvagt på skolen, har gjort stort indtryk på hende.
Foto: Privatfoto
Hun havde gentagne gange bedt en håndfuld elever om at stoppe med at klatre på en farlig side af et legestativ. Uden held.
- Til sidst blev de så sure, at de råbte, at jeg skulle holde min kæft og begyndte at jagte mig rundt i skolegården, imens de kastede småsten efter mig, siger hun.
Hun husker episoden som "enormt ydmygende" og med en følelse af, at hun ikke anede, hvad hun skulle stille op.
Den selvsamme følelse stod hun med, da hun ville hjælpe en udadreagerende dreng med at finde en fodbold i frikvarteret.
Hun havde udset sig en mulighed for at blive tættere med eleven og låste op til redskabsrummet.
Men boldene var ubrugelige, ingen var pustet op, og udsigten til et boldfrit frikvarter fik barnet og hans tre venner "til at gå fuldstændig amok på hende", fortæller Signe Vanggaard Støttrup.
Når jeg kom hjem, frygtede jeg tit at skulle derhen igen morgenen efter
- De skreg, at jeg var en lorte-vikar, slog og sparkede ud efter mig, og jeg blev nødt til at beskytte mig selv bag et af boldburene. Jeg blev simpelthen overfaldet af fire små elever, og drengen endte med at bide mig i benet, siger hun.
De mange episoder har sat sig så meget i både Silja von Deden og Signe Vanggaard Støttrup, at det er med en knude i maven, at de fortæller om deres oplevelser.
- Jeg overvejede meget, om jeg bare skulle stoppe som vikar, og om det hele bare var blevet for meget. Men jeg besluttede at tage tilbage til skolen. For de elever og oplevelser skulle ikke få mig ned med nakken, siger Silja von Deden.
Det mener Skolelederforeningen
Dorte Andreas er næstformand i Skolelederforeningen, der er en fagforening for ledere i skolen, og hun er godt klar over, at der er et problem med vold på folkeskolerne:
- På et eller andet tidspunkt vil alle, der arbejder i folkeskolen, opleve, at en elev bliver truende eller har en udadreagerende adfærd. Og det skal man desværre kunne håndtere at være i, siger hun.
De seneste par år er der kommet højere forventninger til lærervikarerne, men det betyder samtidig også, at skolederne har et større ansvar for at klæde vikarerne bedre på til den voksende opgave, anerkender næstformanden.
- Det her kalder i den grad på, at vi skal have endnu mere opmærksomhed på, hvordan vi støtter de unge vikarer bedst muligt, laver indkøringsforløb og holder øje med deres trivsel. Det har vi en forpligtelse til som skoleledere, siger Dorte Andreas.
Men det er vel skoleledernes ansvar at skabe et godt arbejdsmiljø. Har I været gode nok til det?
- Det er det absolut, men jeg mener også, at skolerne gør deres allerbedste i forhold til de vilkår og rammer, som de har til at drive skole ud fra.
Lærere oplever ofte vold på arbejdet
De to lærervikarers historier taler ind i en større tendens om, at lærere er en af de faggrupper, der oplever mest vold på deres arbejde – på samme niveau som fængsels- og politibetjente.
Det viser en gennemgang, som mediet Folkeskolen har lavet af tilsynsrapporter fra Arbejdstilsynet.
Der er simpelthen sket alt for mange grænseoverskridende ting
I juni kom det frem, at Arbejdstilsynet havde dømt arbejdsmiljøet på 46 skoler i Danmark til at være decideret sundhedsfarligt for ansatte på grund af "store problemer med vold og trusler" fra udadreagerende elever.
Altså vold og chikane, som også går udover den voksende andel af uuddannede, unge vikarer, som hverken har redskaberne, erfaringen eller fagforeninger i ryggen, lyder det fra Andreas Rasch-Christensen, forskningschef for Center for pædagogik og dannelse på VIA University College.
- Vikarerne træder ind i hårdere miljøer med stor lærermangel og en generelt presset folkeskole, så de her historier er meget beklagelige, men ikke overraskende, siger han.
"Luder" og "lortevikarer"
Selvom det langt fra var alle eleverne, som råbte ad de to kvinder eller jagtede dem rundt, så blev det hverdag at blive kaldt "luder".
De fik at vide, at de skulle "holde kæft" og blev truet med at blive indberettet til ledelsen af eleverne, der syntes, at de var "lorte-vikarer".
Jeg var så lettet, da jeg stoppede
- Når jeg kom hjem, frygtede jeg tit at skulle derhen igen morgenen efter. For de mange episoder satte sig virkelig i mig, og jeg kunne ikke gå til pause uden af være ked af det, siger Silja von Deden.
De to står tilbage med en følelse af ikke at slå til. At ansvaret og udfordringerne var alt for store til deres alder, erfaring og manglende oplæring.
Foto: Asbjørn Østlund
- Jeg var så lettet, da jeg stoppede. Jeg var kørt så død i det til sidst, at jeg endte med at gøre mig utilgængelig inde i vikar-appen to uger før tid. Jeg kunne ikke mere, jeg orkede det simpelthen ikke, siger Signe Vanggaard Støttrup.
Deres erkendelser taler ind i resultaterne af en undersøgelse fra 2023 lavet af Danmarks Evalueringsinstitut, der viser, at 47 procent af dem, der har arbejdet som lærervikar, er blevet afskrækket fra at tage en uddannelse til folkeskolelærer.
Det siger skolerne
TV 2 Echo har været i kontakt med skolerne, som kvinderne arbejdede på.
Signe Vanggaard Støttrups tidligere arbejdsgiver genkender de episoder, som hun beskriver, men mener ikke, at hendes oplevelser er repræsentative for lærervikarernes oplevelser på skolen. Samtidig siger skolen, at episoder med fysisk eller psykisk vold fra elever sker, men bestemt ikke er hverdagskost på skolen, og hændelser, der opstår, bliver behandlet ens for lærere og vikarer.
Den skole, som Silja von Deden, var ansat på, bekræfter hendes oplevelser og forklarer, at lærervikarernes trivsel og arbejdsbetingelser er områder, som skolen tager meget alvorligt. I den forbindelse bliver vikarerne tilknyttet en kontaktperson for at give vikarerne og undervisningen de bedst mulige betingelser.
Silja von Deden blev så slidt af jobbet, at hun søgte andre jobs ved siden af.
Hun endte dog med at "hænge i", indtil hun tog på sin planlagte sabbatårsrejse. Hun lovede sig selv, at hun aldrig skulle tilbage og arbejde med børn i folkeskolen, når hun vendte retur igen.
- Det kommer aldrig til at ske. Der er simpelthen sket alt for mange grænseoverskridende ting, siger Silja von Deden.
De to kvinder ønsker både at åbne op om, hvordan det er at være i det, som Signe Vanggaard Støttrup kalder et ”vildt, krævende og til tider grænseoverskridende job”.
Men de har også et håb om, at nogen med magt vil kigge en ekstra gang på folkeskolens problemer.
- For den lider virkelig. Den er ved at falde sammen, og det var faktisk ret skræmmende at opleve, siger Signe Vanggaard Støttrup.
