Nu taler Nannas far efter datterens død

For første gang efter Nanna Kirstine Dahls død står hendes far nu frem. Sonny Dahl kræver handling fra Christiansborg, for at undgå at flere skal opleve voldsom omsorgssvigt på bosteder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Sonny Dahl - far til Nanna Kirstine Dahl - så gerne, at staten overtog ansvaret for landet bosteder. Kommunerne kan ikke løfte opgaven, mener han.

Lørdag aften den 1. juni mistede Sonny Dahl sin datter, Nanna Kirstine Dahl, der døde efter at have pådraget sig voldsomme ætsningsskader, som hun havde fået på sit bosted HabitusHuset Ny Mårumvej i Græsted.

- Nanna bliver aldrig glemt, siger Sonny Dahl, da TV 2 Kosmopol møder ham i hans villa i Hvidovre.

De seneste uger har han brugt på bearbejde sin sorg og prøve at få styr på tankerne efter et smerteligt forløb, hvor hans datter kæmpede for sit liv i over en måned, inden hendes krop kollapsede efter en kemisk forbrænding, som havde ramt mere end 12 procent af hendes krop.

Hvordan bearbejder du sorg normalt? 

Det er jeg ikke særlig god til. Jeg er sådan en, der lukker af normalt. Jeg fortrænger det, så jeg ikke skal tage stilling til det. Men det har jeg ikke kunne her. Det har været for voldsomt og unormalt, siger Sonny Dahl.

Nanna Kirstine Dahl
Foto: Privatfoto

Sonny Dahls datter Nanna Kirstine Dahl blev fundet på sit bosted i Græsted smurt ind i et - efter alt at dømme - ukendt rengøringsmiddel, som ætsede hendes hud. Bostedet har ikke kunne forklare, hvordan et sådan svigt kunne ske, mens hun var i deres varetægt. Politiet efterforsker nu årsagen til Nannas død, og bostedet er i gang med at lukke.

Du kan læse bostedets og ansattes forklaring på, hvad der skete, da afdøde Nanna blev fundet med ætsningsskader her

- Det bosted skulle være lukket for længst. Der havde været stor udskiftning af personale og ledere. Beboerne mistrivedes, og mange af de ansatte var ukvalificerede, påpeger Sonny Dahl.

Nanna Kirstine Dahl havde infantil autisme, Downs syndrom og intet sprog. Derfor boede hun på det private bosted HabitusHuset Ny Mårumvej i Græsted. 

"Det er jo ren forretning"

Bostedet er en del af den store plejekoncern Habitus, som er ejet af en engelsk kapitalfond. Hvidovre Kommune betalte 3,6 millioner kroner om året for at Habitus skulle passe på Nanna Kirstine Dahl.

- Det er jo ren forretning for dem. En kapitalfond vil bare gerne tjene penge. For dem betyder det ikke alverden, hvordan nogle udviklingshæmmede har det på et bosted i Græsted, siger Sonny Dahl.

TV 2 Kosmopol har fået samtykke fra Nanna Kirstine Dahls forældre til at bringe billede af datterens ætsningsskader.

Følsomt indhold

Dette billede kan virke voldsomt

Vis billede

Derfor er Sonny Dahl, midt i sorgen over datterens død, også bekymret for alle de andre sårbare beboere med svære handicaps, som bor på bosteder rundt omkring i landet.

- Jeg er vred, fordi vores tab, er vores tab. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på alle de sårbare mennesker, der sidder tilbage på bostederne.

Hvorfor betyder det så meget?

- Fordi det er mennesker, der ikke kan passe på sig selv, siger Sonny Dahl.

Opråb til politikere

Men mest af alt er Sonny Dahl vred over, at politikerne på Christiansborg ikke handler. For historier om omsorgssvigt på landets bosteder har nærmest stået i kø de seneste år.

- Nanna er jo langt fra den første. Der har jo været masser af forgangstilfælde. Og det er den samme sang hver gang. Når der er gået en måned eller tre, så kommer der en ny historie, som overskygger den forrige. Og så bliver det glemt, indtil der kommer en ny historie, siger Sonny Dahl og fortsætter:

- Men de historier skulle bare aldrig have været der.

Jeg synes, alle de sociale institutioner skal overlades til det offentlige

— Sonny Dahl

Og hvem har ansvaret?

- Ja, det er jo staten og kommunernes ansvar. Det er dem, der lovgiver. Det er dem, der har myndigheden. Og det er de eneste, der kan gøre noget ved det. De er de eneste, der kan ændre på tingene.

Så det her er et opråb til politikerne på Christiansborg?

- Det er i hvert fald et opråb til den siddende socialminister. Jeg ved ikke, hvem der sidder der næste gang. Men det er kun hende, der kan gøre noget nu, understreger Sonny Dahl.

Sonny Dahl forsøger ikke kun at råbe politikerne op. Han har også et forslag til, hvordan man kan sikre sig mod, at samfundets mest sårbare bliver udsat for omsorgssvigt.

- Jeg synes, alle de sociale institutioner skal overlades til det offentlige. Det skal ikke være på private hænder. Private hænder har kun én interesse, og det er at lave et overskud, siger han.

Han mener, at den danske stat selv burde drive bostederne. I øjeblikket betaler kommunerne millioner af kroner til private bosteder. Det er med til at udsulte kommunernes økonomi.

Tilbage i 1980 blev ansvaret for særforsorgen, som det hed dengang, overdraget fra staten til amterne. Men da amterne blev nedlagt i forbindelse med kommunalreformen i 2007, blev ansvaret overdraget til kommunerne. Men kommunerne har ikke selv specialiserede tilbud, som kan varetage omsorgen for de allersvageste.

Efter begravelsen bliver der stille

Sonny Dahl mener, at staten burde hjemtage ansvaret for plejen og omsorgen for de borgere, som i dag bliver visiteret ud af kommunerne.

- Jeg kan ikke forstå, at man fra regeringens side ikke går ind og laver nogle statslige institutioner, hvor kommunerne kan købe pladser til sårbare borgere. Det er jo også borgernes penge, det er jo også hr. og fru Nielsens penge, der betaler.

- Så politikerne har et ansvar for at hr. og fru Nielsens penge går til et ordentligt tilbud. Så de ikke bare ryger ned i et hul eller ned i nogle lommer, siger Sonny Dahl.

Lige nu har Sonny Dahl kampgejsten til at råbe systemet op. Men han frygter for, hvad der sker, og hvordan han vil reagere, når datteren bliver begravet på lørdag.

- Når begravelsen her på lørdag er overstået, så bliver der stilhed. Og så tror jeg, at jeg bliver ramt hårdt, siger Sonny Dahl.

TV 2 Kosmopol har forsøgt at få en kommentar fra social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Men hun ønskede ikke at stille op til interview onsdag. 

Hun har dog tidligere forholdt sig til sagen. Det kan du læse mere til her. 

TV 2 Kosmopol har tidligere forgæves forsøgt at få en kommentar fra den omtalte kapitalfond. 

TV 2 Kosmopol lavede fredag et længere interview med direktør i HabitusHuset, Martin Godske, hvor han forholder sig til sagen om Nanna Kirstine Dahl og de kritiserede forhold på HabitusHuset Ny Mårumvej. Læs interviewet her. 

Link kopieret!

Seneste nyt

Eksperter kommer med kraftig advarsel mod byggetendens

Det kan ikke nytte noget, at vi bliver ved med at bygge nyt langs kysterne rundt om i landet, når vi ved, at der kommer flere oversvømmelser.

Sådan lyder det nu i et markant opråb fra en række eksperter, der mener, det er på tide at hive i håndbremsen på de mange byggekraner i kystnære områder rundt i landet.

Meldingen kommer i kølvandet på en ny undersøgelse fra Arkitektskolen Aarhus, hvor forskere har nærstuderet 54 danske kystbyer.

Her kan de konstatere, at samtlige byer siden 2010 har bygget nyt på havnefronter og i andre områder, selvom stederne er i risiko for at blive oversvømmet ved en stormflod i fremtiden.

Og det er altså en tendens, som en række eksperter, TV 2 har talt med, nu advarer mod.

Link kopieret!

Færre DSB-kunder nåede frem til tiden

Oktober måned har været en træls en af slagsen for DSB's passagerer på de sjællandske regionalbaner.

Værst står det til på strækningen København-Ringsted, hvor blot 66,2 procent af DSB-kunderne nåede frem til tiden i oktober, hvilket er 4,7 procentpoint lavere end sidste år.

Det skriver TV 2 Øst.

Ifølge DSB's kontrakt med staten skal 75 procent af kunderne nå frem til tiden, hvilket vil sige inden for tre minutter af ankomsttiden i køreplanen.

Link kopieret!

Ændringer på flere S-togslinjer

Foto: Jacob Espander Clemen/ TV 2 Kosmopol

Der kører lørdag eftermiddag færre S-tog på linjerne A, B og C.

Det oplyser DSB.

Ændringerne skyldes en fejl i sporet mellem Vesterport og Nørreport tidligere løradg.

- Vi begynder at indsætte  Linje B, C og A  i nævnte rækkefølge i normal plan fra klokken 14.30 og frem. Rejseplanen opdateres løbende, skriver DSB.

Link kopieret!

Togkaos til og fra lufthavnen: Flere afgange aflyst

TV 2 Kosmopols journalist, der befinder sig ved Hyllie Station i Sverige, anslår af flere hundrede mennesker venter på en bus mod København.
Foto: Mette Serup / TV 2 Kosmopol

En fejl på fjernstyringssystemet ved Københavns Lufthavn giver lørdag eftermiddag udfordringer for togtrafikken mellem netop Københavns Lufthavn og Københavns Hovedbanegård.

Det oplyser DSB.

- Togene begynder igen at køre mellem CPH Lufthavn og København H. Der vil stadig være aflysninger på strækningen, lyder meldingen kort efter klokken 15.00

Første InterCityLyntog bliver:

  • Fra CPH Lufthavn bliver InterCityLyn 63, klokken 16.26.

  • Fra København H bliver InterCityLyn 42, klokken 16.17.

DSB oplyser, at det svenske selskab SJ har sørget for busser, der "kører i pendulfart" mellem Hyllie i Sverige og Københavns Lufthavn.

TV 2 Kosmopols reporter, der befinder sig i ved Hyllie Station, fortæller, at der omkring klokken 15.30 er flere hundrede mennesker, der venter på at komme med en bus mod Danmark. Flere af de rejsende udtrykker, at de er desperate over ventetiden, fordi de skal nå flyforbindelser fra Københavns Lufthavn.

Link kopieret!

DMI lagt ned af ansøgninger til snejob med "symbolsk" løn

DMI har lukket for ansøgninger til otte ledige stillinger som snemålere, efter de på kort tid fik over 500 ansøgninger. Det skriver DMI på sin hjemmeside.

Jobbet blev slået op torsdag og kræver blandt andet, at man kan måle sne cirka ti gange om året i et bestemt område og sende resultatet til DMI.

Lønnen er et "symbolsk" beløb på 2900 kroner om året og et "tjenstligt udleveret tommelstok".

Link kopieret!

Omstridt campingplads politianmelder kommune

Arkivfoto.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den omdiskuterede campingplads Corona Camping, der blev kendt fra tv-serien Trailerpark Danmark, har politianmeldt Køge Kommune for at fjerne tre bannere uden varsel.

Det skriver Sjællandske Nyheder, der har talt med ejerne af campingpladsen, Susanne og Michael Palskov Farnø, som også står bag anmeldelsen.

- Vi har politianmeldt kommunen for at have taget vores bannere uden varsel; det er simpelthen ikke okay, siger Susanne Palskov Farnø til mediet.

Køge Kommune oplyser til Sjællandske Nyheder, at de tre private bannere er fjernet på baggrund af en henvendelse om "ulovligt opsatte skilte på den kommunale grund".

Politianmeldelsen er den seneste udvikling i en årelang strid mellem Corona Camping og Køge Kommune, hvor den ligger.

Campingpladsen har været i vælten, fordi den gerne vil være et socialt tilholdssted for kommunens svageste, mens politikerne i Køge på den anden side vil lovliggøre pladsen i henhold til campingreglementet.

I september i år meddelte Susanne Farnø sig ind i kommunalvalgkampen, da hun satte sig i spidsen for Corona Camping Listen, hvis mål er at blive valgt ind i Køge Byråd ved kommunalvalget i 2025.

Link kopieret!

Herberger må igen i år afvise folk på jagt efter ly for kulden

Kulden er kommet og det sætter sit præg på de københavnske herberger.

Både Blå Kors og Kirkens Korshær, der driver en række herberger og væresteder melder om fulde huse og folk der bliver afvist.

Sara Spencer Kristiansen, der leder Kirkens Korshærs nødherberg i Hellig Kors Kirken fortæller, at der må trækkes lod.

På sin hjemmeside fortæller Kirkens Korshær desuden, at der igen i år tages nødovernatning i brug. Det sker blandt andet i Hellig Kors Kirken på Nørrebro i København, der åbner for overnatning, når de kirkelige aktiviteter er overstået.

- Vi trækker lod om pladserne, det er vi nødt til. Men vi gør, hvad vi kan for at hjælpe alle, vi viser dem hen til andre overnatningssteder, og vi deler også soveposer ud, som de kan få med, siger hun.

Sofie Weinreich Engell, der leder Grace, fortæller, at det kolde vejr gør det livsfarligt at sove udenfor.

Også her trækkes der lod. Grace har i alt 16 sovepladser.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google