Anerkendt dansk klimaforskning ramt af byggeskandale
Forskerholdet bag den verdensberømte iskerne-forskning bliver hårdt ramt af det stærkt forsinkede Niels-Bohr-byggeri. Det vil gå ud over vores viden om drivhusgasser og klimaforandringer.
Københavns Universitets nye kronjuvel, Niels Bohr-bygningen på Nørrebro, skulle have åbnet for to år siden.
Men gang på gang er byggeriet blevet forsinket - i takt med at det er blevet dyrere og dyrere.
Nu bliver professor Dorthe-Dahl Jensen og hendes forskerhold i det verdensberømte Center for Is og Klima ramt af de store forsinkelser af Niels Bohr-byggeriet, hvor forskningens laboratorium skal flyttes til.
Skandaleramt universitetsbyggeri
Det er fortsat usikkert, hvornår Niels Bohr-bygningen kan tages i brug af de 3-4000 studerende - og de 800 førende forskere inden for fysik, kemi, matematik og datalogi, der i de nye rammer skal arbejde for at sætte dansk naturvidenskabelig forskning på verdenskortet.
Niels Bohr-bygningen kommer til at rumme over 100 laboratorier.
Lige nu ligger laboratoriet i Rockefeller Komplekset ved siden af Rigshospitalet. Men her skal der bygges et nye børnehospital, og på grund af den massive forsinkelse af Niels Bohr-bygningen, må laboratoriet nu i stedet flyttes til midlertidige lokaler på Tagensvej - med store forsinkelser for forskningen til følge.
- Det, der er trist for os, er, at vi skal flytte to gange. For det gør jo lidt ondt at pille det ned og vide, at det tager et helt år at bygge det op igen. Og så ved vi ikke, om vi skal være der ét eller to eller tre år i den nye bygning, før vi skal pille det ned og bygge det op igen, fortæller professor Dorthe-Dahl Jensen til TV 2 Lorry.
Internationalt anerkendt klimaforskning
Professor Dorthe-Dahl Jensen og hendes kolleger er internationalt anerkendte for deres forskning af is-kerner, som de borer ud dybt nede i den grønlandske is.
Her leder forskerne efter afgørende svar på klimaforandringerne ved at måle på indholdet af drivhusgasser i grønlandsk is, der er helt op mod en million år gammel.
Det kræver specialbygget og meget følsomt udstyr, og laboratoriet er derfor meget svært og tidskrævende at flytte.
- Vi har de her dybe iskerner og så inde i iskernene, der har vi små luftbobler, der har prøver af fortidens atmosfære i sig. Så knuser vi iskernerne og får luften ud, så vi kan måle indholdet af drivhusgasser i de her meget meget små gasmængder. Vi har udviklet en masse forskelligt udstyr, så vi kan lave vakum i små fine vakumrør og så pumpe luften ud og måle det, siger Dorthe-Dahl Jensen.
Dorthe-Dahl Jensen og hendes forskerteam har overvejet, om de bare skulle lade være at genopbygge laboratoriet, til Niels Bohr-bygningen er klar. Men på grund af de mange udsættelser tør de ikke gamble med deres aktuelle forskningsprojekt til 120 millioner kroner.
- Vi er midt i et internationalt dybdeboringsprojekt i Grønland, hvor vi har lovet vores partnere, at vi ville kunne måle på isen, så vi har vurderet at vi bliver nødt til at flytte, særligt fordi der er så stor usikkerhed i forbindelse med, hvornår vi flytter ind i det nye hus, lyder det fra Dorthe-Dahl Jensen.
Det er aktuel og hot forskning, og de tal vi får frem vil være utrolig vigtige for vores forståelse af klimaet.
Samtidig er den danske iskerne-forskning central i dokumentationen af drivhusgassernes betydning for klimaforandringerne.
- Det er aktuel og hot forskning, og de tal vi får frem vil være utrolig vigtige for vores forståelse af klimaet og hvad der sker med drivhusgasserne, så det kan ikke bare vente, siger Dorthe-Dahl Jensen til TV 2 Lorry.
Byggeskandalen kort
- Niels Bohr-bygningen er et 52.000 kvadratmeter prestigeprojekt, der har været i gang siden januar 2015 og som nærmest blevet dyrere dag for dag.
- Fra en budgetteret pris på 1,6 milliarder kroner til en forventet pris på den gode side af 3 milliarder.
- En væsentlig årsag til både forsinkelse og fordyrelse skyldes, ifølge Bygningsstyrelsen, sjusk fra projektets nu afsatte spanske entreprenør Inabensa.
- Fornylig måtte byggeledelsen opjustere prisen med yderligere 150-185 millioner, fordi man igen konstaterede sjusk.
- Bygningsstyrelsen har rejst krav om erstatning på 625 millioner og politianmeldt entreprenøren Inabensa.
- Inabensa afviser anklagerne om sjusk.
