Hash, hærværk og lort: Hver tredje skolegård låses af uden for skoletid

Til hverdag summer de københavnske skolegårde af liv og leg. Men når skoledagen rinder ud, må mange af byens skolegårde ikke længere anvendes.

Mere end hver tredje skolegård bliver således aflåst uden for skoletiden, viser et notat fra Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.

At skolegårdene bliver lukket for offentligheden hænger ifølge forvaltningen dels sammen med, at flere skoler ønsker at undgå, at deres gård benyttes som tilholdssted for unge eller andre, hvor det kan medføre uro og efterladenskaber som eksempelvis affald, flasker og sprøjter.

Men der er også en intention om at undgå øget slitage, hærværk samt at kriminelle og bander opholder sig i gårdene. I et tilfælde på Østerbro har politiet konkret opfordret Strandvejsskolen til at opsætte låge og aflåse.

- Vi havde problemer med, at der var fester i gårdene, hvilket affødte en del hærværk. Vi havde tit politiet involveret, fordi der var tit rigtig mange glasskår, hvilket jo ikke var så smart, når børnene mødte ind, siger Michael Jørgensen, skoleleder på Strandvejsskolen, til TV 2 Lorry.

Hashhandel uden for skoletiden

Et andet problem var narkohandel på skolens område uden for skoletiden. Og det endda selvom der er opsat overvågningskameraer.

- Politiet oplevede, at der særligt blev solgt hash i den ene af vores gårde. Derfor anbefalede de, at vi låste af. Og siden hen har vi ikke haft de her problemer længere, siger Michael Jørgensen.

Ifølge en kortlægning fra Børne- og Ungdomsforvaltningen er der rent geografisk stor forskel, hvilke skole der bliver aflåst.

Skoleleder ærgrer sig

Mens flertallet af skolegårdene er åbne på eksempelvis Nørrebro/Bispebjerg og i Brønshøj/Vanløse, gør det stik modsatte sig gældende på Østerbro, hvor flertallet af skolegårdene er aflåst.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, at det er nødvendigt at låse af, for vi har jo nogle fede gårdmiljøer, som ville kunne bruges af vores børn også uden for skoletiden, siger skoleleder Michael Jørgensen fra Strandvejsskolen.

Børne- og ungdomsborgmester, Jesper Christensen fra Socialdemokratiet, har i dag ikke haft mulighed for at stille op til interview.

Partifællen Laura Rosenvinge, som ligeledes er medlem af Børne- og Ungdomsudvalget, er dog overrasket over, at så mange skoler finder det nødvendigt at låse skolegården af.

- Det kommer bag på mig, og der er ingen tvivl om, at der udfordringer. Sådan var det også, da jeg selv gik i folkeskole, siger hun til TV 2 Lorry.

Ønsker flere åbne skolegårde

Socialdemokratiet har dog ifølge Laura Rosenvinge et ønske om få gjort flere skolegårde åbne uden for skoletiden. Byen skorter nemlig på grønne legearealer, forklarer hun.

- Vi har jo sindssygt meget pladsmangel i vores by, så det handler også om, hvordan vi udnytte pladsen bedst muligt. Her er det fantastisk, at vi har nogle skoler, som vi kan bruge, siger hun.

Også De Radikale er begejstret for idéen.

- Vi kan se på de 40 skoler, som allerede har åbne skolegårde, at det skaber mere fællesskab på tværs af boligområder og et større tilhørsforhold til den lokale skole, når vi får de her offentlige legepladser, siger Tommy Petersen, medlem af Børne og Ungdomsudvalget for De Radikale, til TV 2 Lorry.

- Man kan sige, vi slår flere fluer med ét smæk forstået på den måde, at vi ikke har så mange kvadratmeter mere at gøre godt med i byen, men skaber flere åbne legepladser, som alle kan bruge, tilføjer han.

Åben skolegård døjer med bål og menneskelort

På Østerbro fik man sidste år en spritny skole med moderne legeplads og gårdmiljø, da Skolen på Strandboulevarden slog dørene op. Skolen, der er blevet etableret med en stor skolegård, som er offentlig tilgængelig uden for skoletiden, har dog har haft flere udfordringer.

- Vi har haft alt fra menneskeekskrementer til rester fra joints, og der har også været lavet bål. Vi har skiltet derinde, og det har hjulpet lidt på det her med bålene. Men det hænder altså stadig, at der er nogen, der besørger derinde, siger skoleleder Lars Aaberg til TV 2 Lorry.

- Det synes vi ikke er så hensigtsmæssigt, når vi har skolebørn rendende rundt. Og selvom vi som skole gerne vil finde det og samle det op, har vi ikke mandskab til at kunne gå skolegården minutiøst rundt og se, om der skal smides en spand vand, fordi der lugter af pis, siger Lars Aaberg.

Ifølge Børne- og Ungdomsforvaltningens eget notat om de københavnske skolegårde, hersker der da også en udbredt opfattelse blandt skolerne, at åbne skolegårde kan kræve øget vedligehold og dermed koste skolerne ekstra mange penge.

Som eksempel har Husum Skoles skoleleder gjort kommunen opmærksom på, at skolegårdens samtænkning med Husum Park har medført en øget brug af gården og en øget slitage af skolegårdens faciliteter.

Skoleleder: Midler bør følge med

Netop den enkelte skoleleder beslutter, hvordan skolegårdenes tilgængelighed skal forvaltes uden for skoletiden.

Skolen på Strandboulevarden på Østerbro har dog allerede fra første spadestik været planlagt som en åben skole, og skoleleder Lars Aaberg har derfor ikke mulighed for sætte lås og slå på skolegården, hvilket han dog heller ikke nærer noget ønske om at gøre.

Men han vil gerne fremhæve, at der er visse omkostninger forbundet med at holde skolegårdene åbne.

- Jeg håber, man tænker, at der også følger midler med til de her legepladser. Jeg er glad for, at vi har et åbent gårdmiljø, og jeg synes også, det er en god idé, at det er tilgængeligt for offentligheden. Når jeg går forbi om aftenen og i weekenden, kan jeg se, at der er mange, der bruger den. Så behovet er der jo, Men det er bare vigtigt at sige, at det bliver den også slidt af, siger Lars Aaberg.

Selvom man fra socialdemokratisk side har et ønske om, at flere skolegårde skal være åbne i fremtiden, så understreger Laura Rosenvinge, at det først og fremmest skal foregå i dialog med de enkelte skoler.

 - Vi skal ikke tvinge noget ned over hovederne på dem. Det er fantastisk, at vi har nogle skoler, som vi kan bruge. Men det må selvfølgelig ikke gå på kompromis med, at de skal bruges og ikke misbruges, siger hun.

Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning har været i dialog med udvalgte skoler og fundet frem til to skoler på Amager og to-tre skoler på Østerbro, hvor der kan være mulighed for at ændre praksis og åbne gården op. Dette undersøges i øjeblikket nærmere.