14 aktivister sigtet efter klimaaktion
- Vi gav dem nogle påbud om at fjerne sig. Dem ville de ikke efterkomme, og vi fjernede dem derfor fra kørebanen, oplyser Henrik Svejstrup, vagthavende ved Københavns Politi, til TV 2 Kosmopol.
Han fortæller videre, at 14 aktivister er blevet sigtet for overtrædelse af færdselsloven og ordensbekendtgørelsen.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 08.22 og fjernede aktivisterne omkring klokken kvart i ni.
- Trafikken glider så småt igen, siger Henrik Svejstrup.
Klimaaktivisterne var fra gruppen Nødbremsen.