Oversigt

Seneste nyt

15-årigt offer gik i skole en kilometer fra drabssted

Den 15-årige dreng, som onsdag eftermiddag blev knivstukket og dræbt ved Åfløjen i Husum, gik på Korsager Skole blot en kilometer fra stedet, hvor han mistede livet.

Det er også på Korsagerskolen, at eleverne fra 4.-9. klasse torsdag mødes for at afholde en mindehøjtidelighed for deres klassekammerat og elev på skolen. Desuden er alle eksaminer aflyst for 8.- og 9.-klasserne i dag og i morgen.

Politiinspektør fra Københavns Politi, Tommy Laursen, oplyser til Ritzau, at nærpolitiet tager ud i ungdomsklubber for at tale med de unge.