TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

21-årig mand raser over nyt menstruations-tiltag

Som det første danske universitet har Københavns Universitet fra 2025 vedtaget at stille gratis menstruationsprodukter til rådighed.

I stedet for gratis menstruationsprodukter på universitetet foreslår 21-årige Alexander Foged som en middelvej, at det skal være muligt at købe bind og tamponer i kantinen.
Foto: Privatfoto

Chok.

Det var en følelse, der ramte den 21-årige økonomistuderende Alexander Foged, da han fandt ud af, at et forslag om gratis menstruationsprodukter til alle var blevet vedtaget på hans universitet.

Det handler om principper og værdier

— Alexander Foged, studerende, Københavns Universitet

Han forstod ikke, hvordan Danmarks største universitet kunne afsætte penge til den type “småting”, når områder som feedback og muligheden for at komme på udveksling efter hans overbevisning halter.

- Det er helt forkert, siger han. 

Faktisk blev han så indigneret, at han gik til tasterne og skrev et debatindlæg i Uniavisen, hvor han kritiserer beslutningen og universitetets prioritering af penge.

- Jeg kunne ikke bare lade stå til, siger Alexander Foged, der er kandidat til studienævnet på økonomistudiet, til TV 2 Echo.

Københavns Universitet (KU) er det første universitet, men ikke den første offentlige institution herhjemme, der indfører gratis bind og tamponer.

Bag beslutningen står både Københavns Universitet og Studenterrådet.

- Skæv prioritering

Mens der på KU er tale en forsøgsordning i 2025, vedtog Albertslund Kommune i 2023 at afsætte 50.000 kroner årligt til gratis bind og tamponer i kommunens folkeskoler.

Hvilke produkter der skal indgå i KU's ordning, og hvad det kommer til at koste, er fortsat uafklarede spørgsmål, men for Alexander Foged handler det først og fremmest om principper og værdier.

- Hvis KU skal bruge penge på bind og tamponer, hvad med andre nødvendigheder som energidrikke og kaffe til træthed, sengepladser til søvnmangel eller kontaktlinser til dem, der har glemt deres derhjemme?, siger Alexander Foged.

Han mener i det hele taget ikke, at staten bør betale for den slags produkter.

- Min holdning er den samme i det store perspektiv med staten. For der er der også tale om en skæv prioritering af både ansvaret og pengene, siger han.

En principiel sag

Egentlig synes 21-årige Alexander Foged, at det er en sympatisk gestus at stille menstruationsprodukter til rådighed.

Men det er ikke sagens kerne.

For ham er det derimod en principiel sag om, hvem der bærer ansvaret for de studerendes hygiejne, og derfor hvem der skal betale. 

Og fra hans synspunkt er der ingen tvivl om, at menstruation er kvindelige studerendes eget ansvar. 

Faktisk ser han det som decideret umyndiggørelse af de studerende, at man ikke har tiltro til, at de selv kan klare den slags. 

- Det handler om principper og værdier, og der må være en klar skillelinje mellem, hvad der er universitets ansvar, og hvad der ikke er.

Han ser menstruationspleje som et “personligt ansvar”, der ikke skal blandes sammen med uddannelsesinstitutioners budgetter.

- Hvad bliver det næste? Mænd er mere kraftigt bygget og har behov for at spise mere. Betyder det så, at sandwiches i kantinen skal være lidt billigere for mænd?

Det kan ikke sammenlignes

21-årige Emma Due studerer psykologi og er næstforperson i Studenterrådet på KU.

Hun har selv både prøvet at mangle et bind, mens hun var på sit studie, og utallige gange oplevet, at medstuderende har efterlyst bind og tamponer i en nødsituation.

- Et tiltag, der sandsynligvis kommer over 60 procent af de studerende til gavn, mener jeg, er et ret bredt tiltag, siger 21-årige Emma Due om bind og tamponer på studiet.
Foto: Privatfoto

Derfor giver hun giver ikke meget for kritikken og kalder Alexander Fogeds argumenter for stråmænd.

- Hvis man nogensinde har stået i en situation, hvor man er nervøs for at været blødt igennem sit tøj i en fuld forelæsningssal, ved man, at det ikke kan sammenlignes med noget som at føle kaffetrang, siger hun.

Men for Emma Due handler det egentlig ikke om hendes personlige oplevelser.

Jeg opfatter det ikke som selvisk at sikre studerendes adgang til basale hygiejneprodukter i nødstilfælde.

— Emma Due, næstforperson i Studenterrådet

Hun er næstforperson i Studenterrådet og har været med til at få forsøgsordningen vedtaget. 

For hende handler det om at skabe tryghed for studerende, der uventet får menstruation eller bløder mere end forventet og ikke har menstruationsprodukter ved hånden.

Derfor tror hun på, at det vil gøre en forskel for menstruerende studerende. 

Og skulle man få tanken, at hun blot er interesseret i tiltaget for selv at modtage gratis produkter, er svaret klart. 

- Det ville være ærgerligt at sige, for jeg opfatter det ikke som selvisk at sikre studerendes adgang til basale hygiejneprodukter i nødstilfælde, siger hun.

Spørg Os

Hvad undrer du dig over i hovedstadsområdet? Stil dit spørgsmål her
+

_

Hvor ligger ansvaret

Men Alexander Foged er dog sikker på, at der ikke skal bruges midler på den slags “symbolpolitik”. 

For hvis man “virkelig ville gøre noget for de kvindelige studerende og unge forældre”, fremhæver den 21-årige økonomistuderende, at man i stedet kunne kigge på barselsreglerne på universitetet.

Han frygter nemlig, at man med gratis menstruationsprodukter kommer ud på en glidebane, hvor økonomiske midler går til småordninger i stedet for vigtige kvalitetsløft på universitetet. 

Skal vi så også have tandbørster til dem, der har glemt at børste tænder?

— Alexander Foged

Ting, som ifølge Alexander Foged kunne komme alle studerende til gode.

- I stedet vælger man at gøre noget gratis, som egentlig er den studerendes eget ansvar, siger han.

Kan man ikke sammenligne gratis menstruationsprodukter på offentlige toiletter og institutioner med adgang til sæbe og toiletpapir?

- Skal vi så også have tandbørster til dem, der har glemt at børste tænder? Hvis nogen sidder og sveder, skal jeg så bede dem om at bruge deodoranten på toilettet? spørger han.

- Det hører i samme kategori som toiletpapir, det gør menstruationsprodukter også, men i sidste ende er det en del af de hygiejneprodukter, vi selv skal være ansvarlige for, siger han.

Basale hygiejneprodukter

Sådan ser 21-årige Emma Due dog ikke på sagen. 

Hun ser det som en af universitetets kerneopgaver at sikre, at de studerende er “trygge og trives” for at kunne modtage undervisning på den bedste måde.

Det mener hun gratis menstruationsprodukter på campus vil bidrage til, og derfor giver hun ikke meget for kritikken. 

- Hvis basale hygiejneprodukter som menstruationsprodukter klassificeres som et personligt behov, så kan man ud fra samme logik argumentere for at toiletpapir og håndsæbe også er personlige behov, siger hun. 

Københavns Universitet oplyser til TV 2 Echo, at der i første omgang er tale om en forsøgsordning med gratis menstruationsprodukter på KU’s campusser.

De konkrete detaljer om, hvilke produkter, der skal indgå i ordningen, og hvad det endeligt kommer til at beløbe sig på, er fortsat uafklarede spørgsmål.

Det har ikke været muligt for TV 2 Echo at få en yderligere udtalelse fra ledelsen på Københavns Universitet. 

Link kopieret!
Læs flere artikler fra TV2.dk
Han ”skylder” seks millioner til velfærdsstaten – og det er han taknemmelig for
Hele filmholdet græd, da én scene kom i kassen
Da hun tjekkede sin telefon, troede hun ikke sine egne øjne

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Så mange juleindbrud har der været i din politikreds

Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Nordsjælland er den politikreds, der i år har haft flest indbrud i juletiden i TV 2 Kosmopols sendeområde.

Det viser tal fra Rigspolitiet.

Fra den 22. til den 26. december var der 27 indbrud i Nordsjælland. Det er et markant fald siden sidste år, hvor der var 41 indbrud i samme periode.

Ser man mod Midt- og Vestsjællands politikreds, var der i år 13 indbrud mellem den 22.-26. december. I Københavns Vestegns politikreds var der 11 indbrud, og i Københavns politikreds var der 7.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Julen er blevet højtid for særlig type kriminalitet

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Mens mængden af indbrud i juledagene er faldende, stiger mængden af digital svindel.

Det fortæller datagidselforhandler Michael Andersen til TV 2.

Svindlerne udnytter juletidens stress og jag til deres fordel, fortæller han.

- Jo mere presset en person er, jo mindre skal der til, før vedkommende får tillid til det, der præsenteres - hvad enten det er et link i en mail eller et opkald fra "banken", siger Michael Andersen til TV 2.

Han råder til, at du selv tager kontakt til den person, du tror, du er i kontakt med. Det gælder både, hvis "din datter" sender en sms med behov for penge, eller hvis du får et opkald fra "banken". Så skal du lægge på og selv ringe op på det nummer, du kender.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Eksperter kritiserer ny hjemløsereform

Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Hjemløsereformen, der trådte i kraft for et år siden, skaber et A- og et B-hold af hjemløse og skubber de mennesker, som har det allersværest, længere væk fra hjælpen.

Det mener Charlotte Vange Løvstad, lektor ved VIA og forsker i hjemløshed, skriver DR. Hun bakkes op af flere andre eksperter på området.

500 ud af landets 6.000 hjemløse i Danmark sover hver dag på gaden, og de bliver overset i den nye reform, mener hun.

- Gadesoverne, som er nogle af de allermest udsatte mennesker, bliver ladt i stikken, fordi de ikke ønsker at komme ind på et herberg, siger hun til DR.

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) er enig i, at reformen primært fokuserer på de hjemløse, der bor på herberg. Hun peger på at det er kommunernes ansvar at hjælpe hjemløse mennesker, uanset hvor de bor.

Knap halvdelen af alle hjemløse i Danmark bor i hovedstadsområdet.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Københavns Politi efterlyser mand

Københavns Politi efterlyser Alvaro, der onsdag aften gik ukendt retning fra sin bopæl i Indre By i København.

Det skriver politiet på X.

Hvis du ser Alvaro, eller har kendskab til hans færden, kan du ringe til politiet på 114.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Politiet efterlyser Ole

Opdatering kl. 15.50

Ole er nu fundet i god behold. Politiet takker alle, der har delt deres opslag og hjulpet med at lede.

- Vi savner Ole, der i dag er gået fra et plejecenter på Bredebovej i Kgs. Lyngby, skriver Nordsjællands Politi på X.

- Ole har demens, og vi frygter, at han ikke kan finde hjem igen.

Ole er 175 centimeter høj, almindelig af bygning, har hvidt hår og fuldskæg og er formentlig iført sort mercedes kasket og sort vindjakke.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Tidligere cheftræner slutter sig til FCK

F.C. Københavns Kvindehold offentliggør torsdag på sin hjemmeside, at den 27-årige Freja Nielsen tiltræder som ny assistenttræner for kvinderne i 2025.

Klubben skriver, at Freja Nielsen, trods sin unge alder, allerede har sikret sig stor erfaring som tidligere cheftræner for Fremad Valby kvindeserie øst, talentchef for HB Køge pige ungdom samt assistenttræner for HB Køge U18. Ydermere skal Freja Nielsen i gang med tage sin træner A-licens efter nytår.

Kvindernes nuværende assistenttræner, Susanne Præst, får efter eget ønske en ny rolle som specifik- og individueltræner.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Harmonikasammenstød på motorvej

Foto: TV 2 Kosmopol

Et trafikuheld på E20 fra Køge mod Avedøre mellem afkørslerne Greve N og Ishøj betyder, at et spor er spærret.

Ifølge P4 Trafik er der tale om et harmonikasammenstød med flere biler involveret.

Uheldstedet ikke ikke sikret, men vejhjælp er på vej, skriver Vejdirektoratet.

Opdatering klokken 13.13: Redning er nu på stedet, og trafikken forventes at være normal ud på eftermiddagen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Person omkommet i brand i rækkehus

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Midt- og Vestsjællands Politi har fundet en person brændt inde i et rækkehus på Hårlev Bygade i Hårlev på Stevns.

Det skriver de på X.

Politiet arbejder på at identificere personen og er i dialog med de pårørende.

En beboer i naboejendommen er evakueret og uskadt. Myndighederne arbejder fortsat på stedet.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Indbrudstyve slog til mere end 60 gange juledag

Foto: TV 2 Kosmopol

Mindst 61 personer er blevet udsat for indbrud juledag, viser de seneste tal fra Rigspolitiet.

Tallene dækker over antallet af indbrud, der er anmeldt til politiet, på dagen.

Samlet set er der blevet anmeldt 153 indbrud fra 23. december til og med 25. december. Det er 50 færre anmeldelser end året før i samme periode.

Den 25. december sidste år var den klare højdespringer i juleperioden, som sædvanligvis er indbrudstyvenes højsæson, da mange er væk fra deres hjem.

Juledag 2023 blev der anmeldt 105 indbrud, sammenlignet med de 61 anmeldte indbrud i år på samme dag.

Men det er dog for tidligt at glæde sig over faldet af anmeldte indbrud, lyder det fra Christian Berthelsen, der politiassistent og talsperson i Rigspolitiet.

- Folk kommer hjem fra juleferie i dag og i morgen, og der kan de jo risikere at finde ud af, at de har haft indbrud, og så vil tallet stige i forhold til anmeldelser, siger han.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google