Oversigt

Seneste nyt

22 aktivister trængt ind i ministerie - her er sigtelsen

22 demonstranter er trængt ulovligt ind i Ministeriet for Grøn Trepart i indre København.

De er onsdag eftermiddag ved at blive sigtet for husfredskrænkelse, hvorefter de en efter en vil blive bedt om at forlade bygningen.

Det siger vagtchef Henrik Svejstrup fra Københavns Politi.

Foruden de 22 demonstranter, som befinder sig i en opgang ved ministeriet, er der 30 demonstranter udenfor.

- Dem udenfor har vi intet at udsætte på, siger vagtchefen.