60 år siden første mand i rummet: Sådan vil københavnske amatører følge efter
På Refshaleøen i København er ambitionerne rum-høje. Mads Stenfatt er én af Danmarks raketbyggere - og han drømmer om selv at blive astronaut.
Mandag den 12. april er det præcis 60 år siden, at sovjetiske Jurij Gagarin blev den første mand i rummet, da han gennemførte den 108 minutter lange flyvning med Vostok 1.
Siden har bemandede rumfartøjer været amerikanske, russiske og kinesiske, og missionerne forbindes med kæmpe rumagenturer med milliarder af kroner i ryggen.
I en lagerhal på Refshaleøen i København forsøger et hold frivillige amatører dog at gøre stormagterne kunsten efter: I en hjemmebygget raket vil de sende en mand eller kvinde i rummet.
TV 2 Lorrys YouTube-kanal har besøgt raketbyggerne, der ser stort på janteloven og arbejder på noget, der kan virke som et vildt prestigeprojekt:
- Jeg ved ikke, om det er et prestigeprojekt. Det er mere et spørgsmål om at vise, at meget forskellige mennesker - normale mennesker - kan gå sammen om at gøre noget unikt og meget, meget svært, siger Mads Stenfatt fra Copenhagen Suborbitals.
Selv har han ansvaret for de faldskærme, der forhåbentlig får raket, rumkapsel og astronaut sikkert retur fra rumrejsen.
I vores YouTube-video kan du se den imponerende visualisering af, hvordan det skal foregå:
'En tivolitur... med et twist'
Copenhagen Suborbitals har eksisteret siden 2008, og de københavnske raketbyggere bryster sig af at være verdens eneste bemandede amatør-rumprogram. Det drives via crowdfunding, donerede materialer og hjælp - og så en masse frivillige timer.
Èn af stifterne var den nu drabsdømte Peter Madsen. Han forlod dog projektet i 2014 for at gå solo i hallen ved siden af, og i et par år konkurrerede altså to raketbyggerier side om side. Ikke et ord mere om Peter Madsen her.
Nu handler det om den cirka 13 meter høje raket 'Spica', som lige nu er i gang med at blive udviklet og bygget - og som efter planen skal ende med at have en mand eller kvinde på toppen.
- Det er groft sagt en tivolitur, vi skal igennem... med et twist, lyder det fra Mads Stenfatt.
Under den cirka tyve minutter lange rumrejse med op til 4.000 kilometer i timen skal astronauten, hvis alt går efter planen, blot være passager og lade computersystemet styre raketten.
Det er en "suborbital flyvning", hvilket betyder, at raket og astronaut ikke skal i kredsløb om jorden, men nå det ydre rum i 105 kilometers højde for derefter at vende retur.
Teorien bag en raket eksisterer på forhånd. Internettet giver adgang til materialer, de kan bygge af. Og den elektronik, der skal styre raketten er blevet mindre og mere tilgængelig, forklarer Mads Stenfatt:
- Det svære er jo, at få det hele koblet sammen.
Håber på at være i rummet om ti år
John Leif Jørgensen, der er professor på DTU Space, kender nogle af de involverede i Copenhagen Suborbitals, og han kalder foreningen for "dygtige og arbejdsomme mennesker med gode idéer".
Han kan dog være i tvivl, om det hjemmebyggede projekt bliver for dyrt og langsommeligt til at nå helt i mål.
Ifølge Mads Stenfatt opererer Copenhagen Suborbitals kun med 'en tiendedel af NASAs kaffebudget'.
Hvornår kommer I derop?
- Jo hurtigere jo bedre, svarer han.
- Inden for ti år er planen. Problemet er, at man ikke ved, hvilke problemer man møder undervejs og skal løse. Men med de tekniske ting, vi ser foran os, og den økonomi vi ser nu, så hedder det cirka ti år.
Foto: Emma Thomas Moesgaard / TV 2 Lorry
Tog kun få sekunder at melde sig som astronaut
Vejen mod målet har allerede budt på flere prøveopsendelser med ubemandede raketter. Seneste i rækken var raketten Nexø 2, som nåede en højde på 6,5 kilometer.
Men også myndighederne har blikket rettet mod den civile raket-aktivitet og sikkerheden omkring den. Et, nu udskudt, lovforslag lægger op til helt at forbyde større opsendelser i og omkring Danmark og i stedet henvise til autoriserede, udenlandske opsendelsessteder.
Copenhagen Suborbitals mener, at de kan lave de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, når opsendelserne foregår til havs, øst for Bornholm. Og de planlægger mange flere prøveopsendelser, før Spica kan nå sin endelige, bemandede tur.
- Når vi har gjort det, uden at vi har ændret noget som helst, og hver flyvning er foregået perfekt, så kigger vi hinanden og siger: Er det nu? siger Mads Stenfatt.
Raketter har gennem årene kostet astronauter livet. Men når tiden er inde, er Mads Stenfatt villig til selv at gå ombord i Spica. Lige nu er han én af tre astronautkandidater.
- Man kommer til at være i en situation, der er så sjælden og så unik - og så endda i noget, man selv har været med til at skabe. Så det har ikke taget mig mange sekunder at tage den beslutning, siger han.