TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

720 lastbiler om dagen gennem byen til Lynetteholm bekymrer fortaler – vil have ændret ruten

Mere end 700 lastbiler kører hver dag til og fra Lynetteholm. Nu vil SF-politiker ændre ruten for nogle af dem, der kører gennem hans område.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Klaus Mygind (SF) har selv været med til stemme 'ja' til at anlægge den kunstige halvø.
Foto: Lene Nydahl Jensen / TV 2 Kosmopol

72 gange i timen kører der en lastbil med jordkørsel til og fra Lynetteholm. Og det fortsætter 10 timer om dagen.

Og selvom jordtransporterne til den kunstige halvø Lynetteholm har været i gang i knap en måned, så stiller SF-politikeren Klaus Mygind allerede nu spørgsmålstegn ved nogle af de kørsler, som kører gennem det område, som han bor i.

- Jeg bor jo her på Islands Brygge, og forskellige borgere henvender sig jo til mig, når jeg er her, og de har spurgt, og så er jeg også begyndt at lægge mærke til det selv, siger Klaus Mygind, der er valgt ind i borgerrepræsentationen i Københavns Kommune for SF. 

Det er på trods af, at han selv har været med til at stemme 'ja tak' til Lynetteholm.

Derfor fristes man til at spørge, om det øgede antal jordkørsler ikke er en naturlig konsekvens af hans egen beslutning.

- Det er jo sådan, at antallet af jordtransporter ikke bliver forøget med Lynetteholmen. Det, der sker, er, at det er andet sted, jorden bliver kørt hen. Derfor er det nogle nye borgere, der bliver udsat for mere transport, lyder det fra Klaus Mygind.

Kortet viser, hvordan trafikmønstret vil ændre sig, når lastbiler med jord skal køre til Lynetteholm i stedet for Nordhavn:

Grøn farve viser, hvor der vil komme færre jordtransporter, og rød farve viser, hvor der vil være en stigning i jordtransporter. Tallene på kortet er beregnet ud fra, hvor Nordhavn hidtil har modtaget jord fra. Tallene skal derfor ses som en beregnet tendens, og kan ikke opfattes som eksakte fremtidige tal, da de fremtidige antal jordtransporter vil være afhængig af kommende byggepladsers beliggenhed og mængden af overskudsjord, hvilket ikke kan forudsiges fuldt ud på nuværende tidspunkt.
Foto: By & Havn

Enhedslisten er ikke overrasket

Men spørger man Enhedslisten, så kommer det ikke som den store overraskelse, at jordtransporterne er til gene for beboere i de berørte områder.

- Det skaber mistrivsel i vores by, og det påvirker trafikmønstrene i vores by. Vi har brug for at satse på mere cyklisme og bedre trivsel i byrummene, men i stedet har vi fået et støjhelvede og en masse partikelforurening, lyder det fra Gorm Anker Gunnarsen, der er valgt ind i borgerrepræsentationen for Enhedslisten.

Han bor desuden selv på Amager og mærker hvordan kørslerne påvirker trafikken.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Foto: Katrine Angel / TV 2 Kosmopol

Enhedslisten er da heller ikke alene om at have rejst bekymring for de mange jordkørsler. Blandt andre frygter skolebestyrelsen på Nordøstamager Skole for børnenes sikkerhed, fordi trafikken til Lynetteholm afskærer skolen fra udearealer på Kløvermarken.

Og Enhedslisten-politikeren, der har stemt nej til Lynetteholm, kan da også godt forstå, at SF'eren, der har stemt ja, ikke bryder sig om kørslerne i nærområdet.

Kan man sige, at det her er at smage konsekvenserne af de valg, man selv har taget?

- Det ved jeg ikke, men man kan jo altid snakke om, at det ikke er sådan noget, man vil have i sin baghave, lyder det fra Gorm Anker Gunnarsen.

Vil flytte kørslerne

På grund af de gener som beboerne på Islands Brygge har ved at transporterne kører langs den tætbeboede Artillerivej og Islands Brygge, vil Klaus Mygind (SF) have flyttet kørslerne til den anden side af Amager Fælled. Nemlig til Ørestads Boulevard.

- Hvis man kan køre på en vej, hvor man ikke generer nogle borgere, i stedet for at køre ind, hvor man generer tæt bebyggelse, så skal man selvfølgelig vælge den. Det er vores pligt som vores politikere i København, siger Klaus Mygind. 

Er det ikke bare fordi du selv bor i området?

- Nej, for jeg er sådan set ikke direkte berørt af det, for jeg bor inde i midten mellem de to veje, lyder det.

Hvis transporten skal flyttes, skal kommunen betale for de ekstra kilometer. 

- Jeg kommer til at arbejde videre med det her, både her på Islands Brygge, men vi arbejder også med det hele tiden i den tilrettelæggelse, vi har af transporten, hvor vi har et samarbejde med By og havn om hvordan det her kan gøres. Og det er klart, det giver nogle omkostninger for projektet, men dem må vi tage, slutter han.

SF undrer sig over, hvor meget jordkørslen til Lynetteholm fylder på Islands Brygge. Partiet, der stemte for Lynetteholm, har spurgt om lastbilerne kan køre en anden vej. Enhedslisten forstår ikke, at jordkørslerne kan komme bag på SF, for det var netop det der blev advaret om i forbindelse med vedtagelsen af anlægsprojektet.
Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Nøgenbadere føler sig beluret af turister - nu siger byråd stop

Arkiv.
Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix

Et flertal i byrådet i Helsingør vil nu stoppe turister i autocampere, der kigger på nøgenbadere på Babylone-stranden i Humlebæk, skriver Helsingør Dagblad.

Flertallet bestående af Venstre, Konservative, Radikale Venstre og SF har vedtaget en forsøgsordning, hvor det er forbudt for autocampere at parkere ved stranden fra midnat og frem til klokken fem om morgenen.

Tinne Borch Jacobsen, Venstre, siger at "folk har en oplevelse af, at de sidder og kigger, når man bader uden tøj på".

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Mindre ammoniakudslip i Nordhavn

Foto: Presse-fotos.dk

Der har søndag aften været et mindre ammoniakudslip i Nordhavn i København.

Det oplyser vagthavende ved Københavns Politi, Jonathan Wald, til TV 2 Kosmopol.

- Det er et mindre udslip fra et køleanlæg, og farezonen er derfor begrænset til selve den bygning, hvor køleanlægget står, siger han.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 18.50

- Der er ingen fare for nogle personer overhovedet. Men bygningen vil være afspærret indtil køleanlægget, hvorfra udslippet er sket, bliver repareret.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Både jul og nytår byder på store brag over hovedstaden

Foto: Foto: Tivoli

I forbindelse med både jul og nytår bliver himlen over Tivoli lyst op i alverdens farver.

Den prisvindende fyrværker, Gunnar B. Knudsen, der senest hev en førsteplads hjem til den ikoniske fyrværkerifestival i Pamplona i sommers, står nemlig klar til at antænde et hav af korte lunter.

Både 1. og 2. juledag vil der være fyrværkerishow klokken 21.30.

- Til juleshowene i år har jeg lagt et par særlige finaler ind, som hylder julens farver; grøn og rød. Det bliver to meget forskellige shows, så man kan roligt komme og opleve dem begge, siger den erfarne fyrværker.

Det helt store show gemmer han dog til nytårsaften, hvor bragene traditionen tro vil runge udover hovedstaden fra klokken 23.00.

- For en fyrværker i Danmark bliver det ikke større end at stå for fyrværkeriet i Tivoli nytårsaften. Det er simpelthen det største. Jeg har da også et fantastisk show med til årets sidste aften i år, som er inspireret af mit prisvindende show i Pamplona.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Fik otte måneders fængsel for 117 gram hash - nu skal sagen for Højesteret

Arkivfoto: Københavns Politi er fredag 17.juni 2016 i gang med fjerne hashboder i Pusher Street på Christiania.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Der er tale om en urimelig forskelsbehandling.

Sådan siger advokat Hanne Reumert om den retspraksis, som har udviklet sig i straffesager om salg af stoffer i en såkaldt målrettet skærpet strafzone i og omkring Christiania. Advokaten har stor erfaring med at være forsvarer for tiltalte i den type sager.

For nylig har Procesbevillingsnævnet givet tilladelse til, at en konkret sag indbringes for Højesteret. Afgørelsen kan få principiel betydning.

Landsretten har ment, at hendes klient skulle have otte måneders fængsel. Som led i den organiserede hashhandel på Christiania var han i besiddelse af 117 gram hash, et gram skunk, nogle joints og 16 hashkager, som han ville sælge. Han er tidligere dømt.

Men de otte måneders fængsel er for hård en straf, lyder det fra advokaten.

- Denne sag er velegnet til at få fastslået, hvad gentagelse skal have af betydning for udmålingen af straffen. Og den er også velegnet til at få afgjort, hvad man skal sammenligne med, når der er indført skærpet strafzone i et område, hvor der i forvejen er en forhøjet straf, siger Hanne Reumert.

Der var nemlig allerede indført en skrap kurs i forhold til Christiania, da strafzonen blev indført. Ifølge advokaten kan den lidt forenklet udtrykkes på denne måde: Hvis man sælger 100 gram hash i Christiania, får man samme straf, som hvis man solgte to kilo hash på Nytorv midt i København.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Danmarks første motel skal jævnes med jorden

Mange tror, at Wittrup Motel i Albertslund, var landets første motel, men motellet i Roskilde kom altså først.
Foto: Google Street View

Danmarks første rigtige motel slog dørene op 3. juni 1955 på den nye omfartsvej A1 i Roskilde.

Det er længe siden og det er også længe siden, den sidste gæst har overnattet på det nu hensygnende motel.

Faktisk er bygningerne i så dårlig forfatning, at motellet nu skal rives ned. Det skriver sn.dk.

- Det er rigtigt, at vi ejer grunden. Vi er lige nu i gang med en generel opdatering af arealet, og de gamle bygninger stod ikke til at redde. Derfor river vi dem nu ned, så de ikke skal gå i forfald, siger kommunikationschef hos Q8 Danmark Marie Sheye Lund til Sjællandske Nyheder.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Netop afgjort: Robert Hansen kommer ikke ud til jul

Foto: Sarah Christine Nørgaard/BT/Ritzau Scanpix

Skuespilleren Robert Hansen skal være varetægtsfængslet hen over julen. Det rapporterer eb.dk fra et retsmøde i Københavns Byret. Han sigtes for vold.

- Jeg synes, det er en ærgerlig og unødvendig ting, at Robert han skal sidde varetægtsfængslet hen over jul og nytår, siger skuespillerens forsvarsadvokat, Erbil Kaya, til Ekstra Bladet. 

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Over 1.000 har fået dobbelt straf på Christiania

Den 6. april i år gravede christianitter Pusher Street op og det blev begyndelsen på enden på den berygtede gade.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere end 1000 mennesker har fået en fordobling af den normale straf, fordi de har besiddet eller solgt hash på og ved Christiania.

Det er sket, efter at Københavns Politi besluttede at indføre en såkaldt skærpet strafzone i området. Zonen blev indført 10. januar i år.

Frem til 4. november i år er der rejst i alt 1689 sigtelser, der er omfattet af strafskærpelsen. Det fremgår af en aktindsigt fra Københavns Politi som Ritzau har søgt.

I politiets operative specialafdeling vurderer chefen, vicepolitiinspektør Simon Hansen, at den dobbelte straf i sig selv har haft en præventiv effekt.

- Vi har hørt, at nogle ikke gider mere, når de har udsigt til mange måneder i fængsel, siger Simon Hansen. Men den dobbelte straf er kun et af flere redskaber, bemærker han.

- Situationen er en helt anden nu end i foråret og forsommeren. Når vi sender betjente ud for at lede efter sælgere og købere, kan der gå flere timer, uden at de kan sigte nogen. Det er udtryk for, at de forskellige indsatser, også Christianias egen, har virket, siger Simon Hansen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Vejdirektoratet: Sådan bliver juletrafikken

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google