Oversigt

Seneste nyt

Afkræver svar: På 4. år står skandalebyggeri stille

Byggeriet af højhuset Njals Tårn på Amager blev standset i 2020.

Årsagen var, at entreprenøren Bach Gruppen havde anvendt en alt for ringe beton til fundamentet. 

Og siden er der stort set intet sket. Derfor har lokalpolitiker Finn Rudaizky (DF), endnu en gang afkrævet Københavns Kommune en statusopdatering. 

- Det svar, jeg har fået nu, det siger simpelthen bare, at der ikke er sket noget. Det er nogle politisk velfunderede svar, som ingen rigtig forstår, siger han til TV 2 Kosmopol. 

”Standsningsmeddelelse er fortsat gældende for den øvrige del af bygningen. Forvaltningen afventer en endelige rapport fra ansøger, som skal redegøre for hele bygningens tilstand, før forvaltningen kan tage stilling til den videre proces", står der i svaret fra Teknik- og Miljøforvaltningen.