Anna Sørines søn blev knivdræbt af 14-årig - nu kommer hun med opråb om drabsmands skæbne

- Jeg siger ikke, at den kriminelle lavalder bare skal sættes ned. Men hvis man foretager sig noget, der er planlagt - noget som er så forberedt - så skal man også kunne stilles til ansvar for det.

Ordene kommer langsomt og velovervejet fra Anna Sørine Bukh Petersen. 

22. maj i år stod hun pludselig i enhver forælders værste mareridt, da hun fik beskeden om, at hendes 15-årige søn Elias var blevet stukket ned, da han blev konfronteret af to andre unge ved et busstoppested i København-bydelen Husum. 

Den ene dreng stak ifølge anklageskriftet Elias med en kniv, og så flygtede han og hans kammerat.

Knivstikket var dødeligt, og få timer senere blev Elias erklæret død på Rigshospitalet.

Drengen, der stak Elias var 14 år gammel, mens hans medgerningsmand var 15 år.

Og da den kriminelle lavalder i Danmark er 15 år, er de to drenge vidt forskelligt stillet i retssystemet.

Afgørende aldersforskel 

I juli modtog Anna Sørine Bukh Petersen i sin e-boks et brev fra Ungdomskriminalitetsnævnet:

- Københavns Politi har henvist en sag til behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet, hvor dit barn var offer. Vi kan oplyse, at sagen er blevet behandlet på et møde i nævnet. Du vil ikke få flere oplysninger om sagen eller om den afgørelse, der er truffet af nævnet, stod der i brevet.

- Det var koldt og upersonligt. Der er truffet en afgørelse, men jeg må ikke vide, hvad det er. Jeg må ikke få at vide, hvad der sker med den person, der slog min søn ihjel. Sidder han i en åben institution - eller i en lukket institution. Kommer han ud om et halvt år eller om tre år? Får han lov til at gå i biografen - kan jeg rende ind i ham? Jeg ved det ikke og må ikke få det at vide, forklarer Anna Sørine Bukh Petersen om den usikkerhed, der har præget hende, siden hun fik brevet.

Imens har hendes tanker og overvejelser kørt i højeste gear. 

Kort tid efter drabet omtalte statsminister Mette Frederiksen det, da hun holdt åbningstalen i Folketingets afslutningsdebat op til sommerferien.

- Jeg vil foreslå, at vi straffer hurtigere og hårdere, lød det fra Mette Frederiksen.

Anna Sørine Bukh Petersen valgte at protestere, fordi hun mente, at statsministeren forsøgte at score billige points.

På landsdækkende tv understregede den sorgramte kvinde, at strammere knivlove ikke løser problemer i sig selv, når et stort antal unge er ramt af mistrivsel. 

- Hvem skal hjælpe de her børn, så det ikke går ud over vores andres børn?, spurgte Anna Sørine Bukh Petersen.

Skal ikke hygge med Playstation og bordfodbold ude i en bøgeskov

Nu efterlyser hun en debat. 

Den skal dog ikke handle om, at vi rykker den kriminelle lavalder, eller at vi skal straffe hårdere, lyder det. 

Den skal i stedet handle om, at vi skal se mere nuanceret på sager og forbrydelser som den, der kostede hendes søn livet.

- Jeg mener helt generelt, at vi skal kunne stilles til ansvar for vores handlinger. Ellers sender vi et farligt signal. Jeg er helt sikker på, at gerningsdrengen var bevidst om, at han først blev 15 "lige om lidt". Det har da givet ham ekstra mod. Det var planlagt og forberedt og derfor skal man kunne stå til ansvar - forklare sig - så man ikke bare bliver gemt på en pædagogisk institution, hvor man kan hygge med PlayStation og bordfodbold ude i en bøgeskov, siger hun.

Nej til voksenfængsel

Anna Sørine Bukh Petersen understreger, at hun på ingen måde er ude efter at få placeret den 14-årige gerningsdreng i et voksenfængsel.

- Det er slet ikke det, jeg vil. Men vi lever i et lille land med gode ressourcer. Vi skal kunne lave individuelle bedømmelser af den slags sager. Tænk dig, hvis du har to 14-årige, som sammen beslutter sig for at drugge og voldtage en jævnaldrende pige, og så en situation hvor to 14-årige bliver fulde, og pigen så fortryder. To sager som dem skal da også kunne ses med de nuancer, der er, påpeger hun.

Anklageskrift: Det var planlagt

I øjeblikket foregår retssagen mod den anden af de to drenge - den ældste af dem -  i retten på Frederiksberg.

Han var fyldt 15 år, da Elias blev stukket ned 22. maj. Og i modsætning til kammeratens sag, foregår den derfor i en retssal med dommer, forsvarer og anklager.

Anklageskriftet mod drengen holder fast i, at der var tale om et planlagt drab. Den 15-årige nægter sig skyldig i medvirken til drab. 

Her hedder det nemlig, "at den 15-årige medvirkede til manddrab  "ved i perioden fra 20. maj 2024 til den 22. maj 2024 i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, accept og planlægning med A (gerningsmanden, red)..at have medvirket til drabet."

Det fremgår også, at inden det skæbnesvangre knivstikkeri mødtes de, den 14-årige og hans formodede medgerningsmand. 

De bevæbnede sig med knive en lille halv time før knivstikkeriet og satte så kurs mod det sted, hvor de skulle møde deres offer.

- Og dermed skal det ikke handle om alder. Det skal handle om gerningen. Og det her var planlagt. De gjorde det. Og så stak de af, siger Anna Sørine Bukh Petersen.

Flere nuancer giver sikkerhed

Hun mener, at hvis man har en lovgivning, der giver plads til nuancer så som planlægning, så vil man i sidste ende kunne gøre tilværelsen for mange unge mennesker mere sikker.

- Mine - eller dine - børn skal kunne færdes sikkert. De skal ikke kunne møde en vred ung dreng med ubearbejdede følelser i S-toget - og så går det galt. Vi er nødt til at have en kompleksitet i lovene, så det gavner os alle sammen. Hvad sker der, hvis man er et minut fra at fylde 15 år, og så går amok med et maskingevær, spørger hun.

Det er landets politikere, der har bestemt, at vi har en kriminel lavalder på 15 år. 

Er man i konflikt med loven, men under den kriminelle lavalder, behandles ens sag i Undomskriminalitetsnævnet, hvor både dommere, politifolk og kommunalt ansatte sidder. Rundt om i landet er der udpeget medlemmer til nævnet, og de byttes ud i forhold til hvor i landet, forbrydelsen har fundet sted.

Meningsmålinger har flere gange vist, at et flertal i befolkningen ønsker den kriminelle lavalder sat ned. 

Men det flertal bliver ikke afspejlet på Christiansborg. 

Lavalder til debat

Da Lars Løkke-regeringen i 2018 og med Søren Pape Poulsen som Justitsminister fremsatte deres forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, blev den kriminelle lavalder vendt igen. 

Daværende retsordfører Trine Bramsen (S) skrev i et debatindlæg i Altinget i februar 2018:

- Det var med stor lettelse og glæde, at vi i Socialdemokratiet konstaterede, at Venstre, Konservative og Liberal Alliance har droppet deres valgløfte om at sænke den kriminelle lavalder til 12 år. Sandheden er, at ingen anerkendte eksperter og fagpersoner tror på, at den model vil have nogen form for effekt på kriminaliteten. Nærmere tværtimod, skrev hun.

Men senere plæderede Dansk Folkeparti for, at lavalderen sættes ned. Dengang var det Peter Skaarup (Nu Danmarksdemokraterne), der førte ordet - og her var der blandt andet tale om en kritik af Ungdomskriminalitetsnævnet:

- Vi mener principielt ikke, at der bør være en nedre kriminel lavalder, men derimod at den begåede kriminalitet vil sætte lavalderen af sig selv. Men da det særligt er ved 12-årsalderen, at kriminaliteten stiger i både antal og alvorlighed, mener vi, at lavalderen i første omgang bør sættes her. Lavalderen er imidlertid ikke det afgørende. Det afgørende er, at de unge mærker konsekvens tidligt, når de begår kriminalitet, og at der er retssikkerhed for de involverede, påpegede han i et debatindlæg i det politiske medie Altinget.

Ofre bør have besked om sagen

I dag - som medlem af retsudvalget for Danmarksdemokraterne - fastholder Peter Skaarup, at der skal være konsekvens også over for unge under 15 år:

- Jeg er enig med hende (Anna Sørine Bukh Petersen, red.). Jeg kan godt forstå, at man sætter sig ned og spørger, hvordan nogen kan gå fri, fordi de lige nøjagtigt er under 15 år. Dansk Folkeparti var støtteparti for regeringen, da Ungdomskriminalitetsnævnene blev lavet, men nu synes jeg, at der er behov for, at regeringen kigger på ordningen, siger han og fortsætter:

- Der er ikke rettet op på børnesygdommene - for eksempel at pårørende ikke får besked om, hvad der sker. De unge skal opleve mere konsekvens fra nævnene, og ofrene skal have besked om, hvad der sker.

SFs Serdal Benli skriver i en mail til TV 2 Kosmopol, at hans parti ikke mener, at der skal justeres på den kriminelle lavalder.

-Vi ser ikke for os, at den kriminelle lavalder skal sænkes. FN’s anbefalinger går på, at den skal være mindst 14 år og gerne ældre og vi risikerer bare at gøre de unge mere kriminelle og forhærdede.  Vi har en ganske god viden om hvad nytter, og det er ikke godt at samle unge under fængselslignende forhold sammen med andre unge, for de påvirker hinanden negativt, lærer nye kriminelle tricks og får i sidste ende sværere ved at ændre kurs, skriver han.

Affekt, selvforsvar - eller overlagt drab

Og i midten af det står Anna Sørine Bukh Petersen - mor til en 15-årig dreng, der blev dræbt af en 14-årig - kort før denne fyldte 15.

Hun understreger igen, at hun ikke bare er ude på at få den kriminelle lavalder sat ned.

- Det, jeg siger, er, at vi skal forholde os nuanceret til den forbrydelse, der bliver begået. Er der tale om affekt? Er der tale om selvforsvar? Eller er der tale om overlagt drab? Den slags overvejelser skal indgå, så der er konsekvens i forhold til gerningen, siger hun.

Og det ved hun ikke, om der er,  når det handler om den dreng, der stak hendes søn ned. 

For Ungdomskriminalitetsnævnet fortæller ikke om deres overvejelser.

- Jeg ønsker ikke at kende hans dagsplan. Men der er da ting, man som forurettet i en sag gerne vil vide, understreger hun.

TV 2 Kosmopol har spurgt Folketingets retspolitiske ordførere om deres holdning til en mere nuanceret lavalder.

Torsdag sad de fleste af dem dog til Folketingets åbningsdebat og er ud over Peter Skaarup ikke vendt tilbage.

Retssagen mod den 15-årige dreng, der er tiltalt for medvirken til drabet på Anna Sørine Bukh Petersens søn, Elias, skal efter planen afsluttes 14. november.