Mor til knivdræbt 15-årig hørte Mette Frederiksen tale om hendes søn på talerstolen, men hun er uenig i analysen

Moderen vil meget hellere have, at hendes søns død starter en samtale om unges trivsel og den lette adgang til stoffer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Anna Sørine er mor til 15-årige Elias Bukh Barlian, der blev dræbt af knivstik i forrige uge.
Foto: www.presse-fotos.dk

Hun sad og hyggede sig i solen med sine veninder onsdag eftermiddag i forrige uge, da hun modtog det opkald, som enhver forælder frygter.

Hendes 15-årige søn havde været udsat for et knivstikkeri, og det var alvorligt.

Hun skyndte sig til Rigshospitalet, hvor læger forsøgte at redde drengens liv. Men det stod hurtigt klart, at han ikke ville overleve.

Anna Sørine, som er mor til den 15-årige dreng, der onsdag 22. maj mistede livet efter et knivstikkeri i Husum, står nu frem i et interview med TV 2 og fortæller om sorgen og det urimelige i, at hendes søn, Elias Bukh Barlian, skulle miste livet i et knivoverfald ved et busstoppested en onsdag eftermiddag.

En 14-årig dreng er mistænkt for at have ført kniven, og en anden 15-årig er sigtet i sagen.

Der har tidligere været nedlagt navneforbud på Elias Bukh Barlian, men det er blevet ophævet mandag. TV 2 kan derfor bringe navn på både Elias og hans mor.

Opkaldet

Ifølge politiet skete forbrydelsen ved et busstoppested, som ligger på Frederikssundsvej ud for Humlebjerg. Her stopper buslinjerne 5C og 350S.

Elias Bukh Barlian kom inde fra centrum, og tilsyneladende stod den mistænkte 14-årige og ventede på ham.

Elias Bukh Barlian blev 15 år gammel.
Foto: TV 2

Opkaldet til Anna Sørine kom fra hendes anden søn, 16-årige Junes.

Han råbte ind i telefonen, at hans lillebror var blevet stukket ned.

I telefonen kunne hun høre, at Junes befandt sig på gerningsstedet, og gennem telefonen kunne hun fornemme panikken, og Junes får råbt, at Elias ikke trækker vejret.

På det tidspunkt har Anna Sørine kun fokus på at komme så hurtigt som muligt hen til sin søn.

Hun får standset en tilfældig bil på gaden, der indvilger i at køre hende til Rigshospitalet.

Her får hun besked om, at Elias er ramt af knivstik i hjertet, og efter kort tid får hun den ulykkelige besked om hans død.

Anna Sørine fortæller, at hun stadig befinder sig i en form for chok.

Som et mareridt, hun snart vil vågne fra.

Men virkeligheden er, at hendes søn ikke kommer tilbage.

Ikke inde i en kriminel løbebane

Anna Sørine beskriver Elias som en ”glad dreng”, der ikke var en del af et bandemiljø eller inde i en kriminel løbebane.

Hendes søn ”kunne godt lide eventyr” og at være sammen med mennesker, fortæller hun.

Hun fortæller, at hun engang måtte hente ham i baglokalet hos den lokale Rema1000, hvor han var blevet tilbageholdt for at stjæle en lakridsfudge.

- Hvis der er nogen, der siger, at han er ”kendt af politiet”, er det fordi han stjal nogle lakridser, siger hun.

Efter drabet blev der lagt blomster og tændt lys ved gerningsstedet.

Hun siger, at sådan noget jo kan ske, når unge prøver grænser af.

- Der er i hvert fald langt fra at stjæle lakridser til at gå rundt med en kniv og være villig til at bruge den, siger hun.

Elias' død beskriver hun som ”tragisk”.

- Det er ulideligt og uudholdeligt, siger hun tydeligt påvirket af at tale om drabet, da TV 2 møder hende i hendes hjem.

Derfor er det også vigtigt for hende, at hendes søns død ikke bliver brugt til at løfte en politisk dagsorden om strengere straffe og strammere udlændingepolitik.

Strammere straffe

Da statsminister Mette Frederiksen (S) i onsdags holdt sin åbningstale til Folketingets afslutningsdebat, bragte hun sagen om Elias Bukh Barlian ind i folketingssalen.

Hun nævnte konkret drabet på ham og flere andre knivoverfald den seneste tid.

Det brugte statsministeren som løftestang til at tale om regeringens ønske om at ”udvise flere, straffe hurtigere og hårdere og stille familierne til ansvar”.

- Jeg sender den dybeste medfølelse til familien. Det kan ikke få lov til at fortsætte, lød det på Folketingets talerstol fra statsministeren, der samtidig siger, at en stram udlændingepolitik er afgørende for at komme problemet til livs.

Men Anna Sørine er ikke glad for, at hendes søns død skal bruges til at fremme, hvad hun opfatter som ”følelsesmæssigt frygtbaseret politik”.

- Jeg tænker, at det er ret ærgerligt, at Elias skal gøres til martyr for en eller anden udlændinge- og indvandrerpolitik, siger hun.

Hun mener, at statsministeren forsøger at score ”billige point” på sagen.

- Det synes jeg ikke, at man kan være bekendt at bruge min søn til, siger hun.

For i hendes øjne er der ikke noget i sagen om hendes søn, der handler om indvandrerpolitik eller udvisning af kriminelle indvandrere.

Hvem skal hjælpe de her børn?

Anna Sørine vil meget hellere have, at drabet på Elias bliver brugt til at starte en debat om unge menneskers trivsel, den lette adgang til hårde stoffer og hvorfor en 14-årig overhovedet føler sig nødsaget til at gå med en kniv.

For ”ingen ung person med en kniv har det godt”, lyder det fra Anna Sørine.

- Hvem skal hjælpe de her børn, så det ikke går ud over vores andres børn?

Hun er af den opfattelse, at drabet på Elias kunne have været undgået, hvis den kniv aldrig var blevet medbragt til mødet mellem Elias og ”gerningsdrengen”, som hun kalder den 14-årige, der er mistænkt for at have ført kniven.

Hun mener ikke, at strengere straffe for eksempelvis at være i besiddelse af en kniv er vejen frem.

Hun mener, at det er symptombehandling at rette blikket mod det våben, der blev brugt og ikke den person, der brugte våbnet.

- Man tænker, at det er knivens skyld, og så er det kniven, man straffer, siger hun.

Anna Sørine ønsker ikke, at hendes søns død skal bruges politisk.
Foto: TV 2

Ifølge politiet havde de to et ”vist kendskab til hinanden” og var havnet i en ”uoverensstemmelse”.

Anna Sørine fortæller, at hendes søn og den 14-årige havde kendt hinanden næsten hele deres liv.

Hun vil ikke gå nærmere i detaljer om drengenes uoverensstemmelse, men fortæller, at hendes søn den onsdag var taget afsted for ”at løse en konflikt” med en god intention.

Hvad kunne jeg have gjort?

Et spørgsmål, der har plaget Anna Sørine siden knivoverfaldet, er, om hun kunne have gjort noget for at forhindre eller forebygge drabet.

Hun fortæller, at hun involverede sig i Elias' liv og havde en tæt fortrolighed med sønnen og spurgte ind, når der var ”drama på Snapchat” eller konflikter i omgangskredsen.

- Hvad hvis jeg havde spurgt ind den dag? siger hun.

Men hun kunne ikke have gjort noget anderledes, siger hun i interviewet med TV 2.

Kontant afregning

TV 2 har forelagt moderens kritik for statsminister Mette Frederiksen (S), der endnu ikke har svaret.

I forbindelse med vedtagelsen af en skærpelse af straffen for at gå med kniv siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) mandag til TV 2, at han er enig i, at det også kræver forebyggelse at forhindre, at unge går med kniv.

Men at det skal følges op af hårdere straffe.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) ønsker hårdere straffe for at bære kniv.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Samtidig siger han, at der er en ”klar overvægt af unge mennesker med ikke-vestlig baggrund”, når man kigger på, hvem der går med kniv.

- For mig at se tyder det på et kæmpe normskred og en disrespekt overfor fællesskabets værdier, siger Peter Hummelgaard (S).

Tirsdag forventes en ny lov om skærpelse af knivloven vedtaget i Folketinget. Lovændringen gør det muligt at idømme dobbeltstraf, når der bruges kniv som del af en bandekonflikt.

Det bliver desuden gjort strafbart at rekruttere børn og unge til kriminalitet.

Straffen for ulovlig besiddelse af kniv skærpes uanset om besiddelsen er banderelateret eller ej. Det bliver også en skærpende omstændighed, hvis man ulovligt bærer kniv på ungdomsskoler og i offentlig transport.

- Jeg tror, at de unge vil tænke sig om, hvis man oplever, at det har en kontant afregning at gå med kniv ulovligt, siger han til TV 2.

Link kopieret!

Seneste nyt

Justitsministeren oplevede vold i hjemmet som barn

Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Der skal fra samfundets side gøres mere for børn, som vokser op med fysisk eller psykisk vold.

Sådan lyder det overordnede budskab fra justitsminister Peter Hummelgaard (S), som tirsdag udkommer med bogen "Der er noget, vi skal tale om".

Peter Hummelgaard, der er valgt i Københavns Storkreds og vokset op på Amager, kommer i bogen også ind på, hvad der politisk ifølge ham bør gøres for at stoppe vold mod børn i hjemmet.

I bogen skriver 41-årige Hummelgaard, at han som barn selv oplevede vold i hjemmet, og at det var faren, som var voldelig.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra Hummelgaards far, men det har ikke været muligt.

Link kopieret!

Strømmede til gratis rødvin

Kulden kunne ikke holde kunderne væk fra et glas gratis rødvin.

Der var rigtig mange, der trodsede november-kulden og mødte op foran Restaurant Bouillon på Frederiksberg torsdag eftermiddag for at få fingre i et de 500 glas gratis Beaujolais.

Det er en fransk tradition, at man den tredje torsdag i november fejrer frigivelsen af den helt unge Beaujolais Nouveau-vin, og den tradition er Restautant Bouillon hoppet med på og uddelte gratis vin og ristede kastanjer foran restauranten på Solbjergvej.

- Skål for Beaujolais og skål for kastanjer, lød det fra de fremmødte kvinder, som TV 2 Kosmopol talte med, og som syntes, det var "dejligt at nyde et glas Beaujolais midt på Frederiksberg".

- Det er jo en gammel og virkelig sjov tradition, som jeg har oplevet flere gange i Paris. Folk står gerne og småfryser lidt, men storhygger med venner og familie. Det er en tradition, jeg virkelig kan godt li', og som jeg synes, falder på et lidt tørt sted her i november, der ærligt talt ellers ikke er den mest muntre måned, sagde Bouillon-ejer Torben Klitbo tidligere på ugen til KøbenhavnLiv.

Foto:
Link kopieret!

21-årig udså sig de svageste ofre - nu er han dømt

Midt- og Vestsjællands Politi
Foto: TV 2 Kosmopol

Torsdag idømte Retten i Roskilde en 21-årig mand et års ubetinget fængsel for systematisk at gå efter ældre mennesker, som han svindlede for store beløb.

- En målrettet efterforskning fra politiets side har gjort, at vi nu har fået dømt en af de personer, som vi mener har haft en central rolle i bedragerierne, siger anklager Marutha Thayaphran fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiets efterforskning har vist, at den 21-årige tog ud til de ældre, efter at andre medgerningsmænd over telefonen havde givet sig ud for at være fra banken og overbevist dem om, at de skulle udlevere hævekort og koder. Derefter blev kortene afhentet hjemme hos ofrene for derefter at blive brugt i de nærmeste hæveautomater.

I alt blev 13 ældre svindlet for et samlet beløb på 193.000 kroner. I yderligere tre tilfælde forsøgte svindlerne at snyde penge fra ældre, men de fattede dog mistanke og fik kortet spærret, før der kunne hæves penge på det. Ofrene har været bosiddende i København, Greve, Skovlunde, Hillerød, Slangerup, Herlev, Søborg, Helsinge og Gentofte.

- Der tegner sig et billede af et omfattende svindelnummer. Vi kan se, at den 21-årige forinden havde søgt på "gamle navne kvinder" og "hvor bor der flest ældre. Og på den måde har de så udset sig de svageste ofre, siger Marutha Thayaphran.

Link kopieret!

Knap 300.000 danskere får flere penge

Foto: TV 2 Kosmopol

Ældrechecken bliver øget med omkring 5000 kroner, og det betyder, at 295.000 danskere kan se frem til en større check. Det har Folketinget besluttet, skriver Ekstra Bladet. I alt er der afsat 1,3 milliarder kroner til at hæve ældrechecken.

I år udgør ældrechecken 19.900 kroner.

Link kopieret!

Rekordmange søger om julehjælp

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Blå Kors Danmark melder om rekordmange ansøgninger om julehjælp. Det skriver de i en pressemeddelelse.

Antallet af økonomisk pressede familier, der har ansøgt om hjælp til julemad og gaver, er steget med15,5 procent sammenlignet med sidste år.

- Vi møder mange familier, som ikke har råd til de mest basale ting, og som hver måned kæmper for at få pengene til at slå til. Det økonomiske pres bliver ekstra stort i juletiden, hvor der skal købes julemad og julegaver, siger Morten Skov Mogensen, generalsekretær hos Blå Kors Danmark.

Antallet af ansøgninger om julehjælp er steget i 31 ud af de 34 kommuner i TV 2 Kosmopols sendeområde.

Egedal, Albertslund og Helsingør er blandt de kommuner, hvor antallet af ansøgninger er steget mest.

Dragør, Hillerød og Solrød er de eneste kommuner, hvor antallet af ansøgninger er faldet.

Link kopieret!

Mor idømt fængsel for overgreb på mentalt retarderet søn

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En 37-årig kvinde er torsdag blevet idømt fire år og seks måneders fængsel for voldtægt og andre seksuelle overgreb mod sin mindreårige søn.

Hun blev desuden dømt for at have udnyttet sønnens mentale retardering.

Det skriver Anklagemyndigheden ved Københavns Politi på X.

Ifølge KøbenhavnLIV skete overgrebene fra 2015 til 2022, hvor sønnen var mellem fem og 12 år gammel.

Kvinden har anket dommen til frifindelse.

Link kopieret!

Kongehuset offentliggør nye portrætter af kongeparret

Foto: Steen Evald, Kongehuset ©

Torsdag har kongehuset offentliggjort nye, officielle portrætter af kong Frederik og dronning Mary.

Portrætterne er såkaldte civilportrætter, som anvendes af kongehuset i forbindelse med officielle rejser, besøg og særlige begivenheder. Desuden kan kongeparrets protektioner også bruge dem.

Link kopieret!

Ti personer anholdt i sag om omfattende hvidvask

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Københavns Politi slog torsdag morgen til på 17 adresser og anholdt ti personer, der er mistænkt for hvidvask.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Otte af de anholdte er sigtet for grov hvidvask for mindst 45 millioner kroner. De er mistænkt for at have drevet et netværk af selskaber, som har fungeret som fakturafabrikker, hvor der er udstedt fiktive fakturaer til en række danske virksomheder.

En anholdt er sigtet for at have købt fiktive fakturaer, og en er sigtet for medvirken til køb af fakturaer.

- Forud for aktionen har vi gennem længere tid efterforsket hvidvasknetværket. Efterforskningen fortsætter, og jeg kan ikke udelukke, at der kommer flere anholdelser i sagen, siger vicepolitiinspektør Anne Katrine Kristensen.

Link kopieret!

20-årig kørte med 100 kilometer i timen gennem byområde

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

En 20-årig bilist blev onsdag formiddag sigtet for vanvidskørsel efter have kørt mindst 103 kilometer i timen i Ørestad på Amager på en strækning, hvor det er tilladt at køre 50 kilometer i timen.

Det skriver Københavns Politi på X.

Politiet beslaglagde den 20-åriges bil, og han fik inddraget sit kørekort.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google