- Jeg fandt egentlig mig selv stå i en af vores studier og kigge ud over Kongens Nytorv og tænke: Hvor er det, folk skal hen? Hvad skal de? Hvad laver de, når klokken er 12? Og ikke hopper rundt i de her sale, siger Andreas Kaas, som er solodanser på Det Kongelige Teater.
Han er kun 31 år, men har haft sin gang på Det Kongelige Teater i 23 år, fordi han kom ind på balletskolen som otte-årig.
Jeg ville også et eller andet sted hen - og sidde og få en kop kaffe - og have et pust af et normalt liv.
Han blev solodanser i 2018 og fik kontrakt, og lige siden har han trænet ballet seks dage om ugen.
- Jeg tror egentlig bare, at jeg følte mig draget. Jeg ville også et eller andet sted hen - og sidde og få en kop kaffe - og have et pust af et normalt liv.
HF, weekend og Netflix
- Jeg er nok en af de første solodansere, der har taget et års orlov - og ikke danset.
Som regel når balletdansere søger om orlov, er det for at danse i et andet kompagni eller i udlandet, og det var også det, teatret troede, at han skulle, da han kom og bad om orlov.
- Men jeg var bare sådan... Jeg skal ikke danse! Det var den vildeste nyhed for alle, fordi det er svært at forestille sig, hvad man ellers skulle lave, siger han.
For Andreas Kaas blev det et år, som så helt anderledes ud, end han var vant til. For mange andre ville det nok blive betragtet som en helt almindelige hverdag.
Han siger selv, at han har gennemført Netflix, brugt meget tid med sin familie og taget en HF.
- Jeg har gjort alle de ting, jeg ikke har haft tid til at gøre de sidste 23 år. Jeg har sovet længe, og jeg har holdt weekend.
Det var bestemt ikke afslapning det hele. Han skulle pludselig forsørge sig selv på en anden måde, end han var vandt til. Det blev til forskellige småjobs blandt andet i en vinbar og som danselærer.
- Jeg har ikke haft lige så lange ferier, som jeg plejer, for det skulle jeg lige pludselig selv betale for. På den måde har jeg fundet ud af, at vi bare har det vildt godt på Det Kongelige Teater. Jeg har haft det som blommen i et æg i 23 år. Det har været et meget lærerigt år.
Tid til at savne ballet
Midt i HF, weekend og job på en vinbar fik Andreas Kaas for første gang i sit liv tid til at savne ballet. Det har han ikke prøvet før.
- Jeg har stået med hænder og fødder i ballet hver dag - seks dage om ugen. Så på den måde, var det virkelig smukt at opleve, den her ild bliver tændt igen.
Det er også grunden til, at han efter sin orlov nu er tilbage på scenen igen og gør sit comeback i forestillingen "Giants Steps Balanchine".
- Noget jeg virkelig har savnet er fællesskabet, som vi har herinde på teateret, fordi det er så unikt at være samlet 80 mennesker og gå igennem præcis det samme - der skabes den her energi, og det har jeg virkelig, virkelig savnet.
Spørg Os - Formular
_
Andreas Kaas har ni år tilbage af sin karriere som solodanser, for balletdansere går på tvungen pension, når de fylder 40. Om han kunne finde på at holde flere sabbatår, har han ikke besluttet endnu.
- Der kan nå at ske så meget, men jeg ved i hvert fald , at lige nu kan jeg ikke forestille mig at lave noget som helst andet end at stå her.
