Oversigt

Seneste nyt

Bandidos-rockere dømmes for drab på driftsleder på Dragør Fort

I en sag om et dødeligt overfald på driftslederen på Dragør Fort i januar 2023 findes to rockere fra Bandidos af Københavns Byret skyldige i manddrab.

I en sag om et dødeligt overfald på driftslederen på Dragør Fort i januar 2023 findes to rockere fra Bandidos af Københavns Byret skyldige i manddrab.

Kendelsen er afsagt fredag eftermiddag.

Samtidig er tre andre mænd i 50'erne skyldige i medvirken til grov vold, fastslår retten.

De tre bestilte og foranledigede overfaldet på René Carstensen. Han blev stukket med kniv flere gange.

De tre er en 57-årig virksomhedsejer, der havde en konflikt med driftslederen, en 51-årig højtstående mand i Bandidos samt en 50-årig, der tidligere har været med i rockergruppen.

Den ene har under sagen sagt, at det var meningen, at Carstensen højst skulle tildeles nogle lussinger. Men det endte altså langt mere blodigt.

Nævningesagen fortsætter tirsdag med udmåling af straffen.