Bekymret mor blev nægtet informationer om sin datter: "Jeg kunne næsten ikke være i min egen krop"

Sidste år søgte Karina Dans datter hjælp i krisecentret Joannahuset.

På daværende tidspunkt havde datteren daglige skænderier med familien derhjemme, og Karina Dan tænkte umiddelbart, at krisecentret kunne være med til at genforene familien igen.

Men sådan blev det ikke. 

Ifølge Karina Dan blev hun modarbejdet af Joannahusets medarbejdere fra sekundet hendes datter trådte ind i Joannahuset. 

- Det går hurtigt op for mig, at der ikke er nogen voksne derinde, som jeg kan tale med, siger hun til TV 2 Kosmopol og fortsætter:

- Jeg har en klar forventning om, at hvis mit barn søger hjælp, så bliver jeg inddraget i det. Jeg har ikke en forventning om, at man fuldstændig bliver udelukket.

Joannahuset er det første krisecenter for børn og unge i Danmark. Det er et forsøgsprojekt godkendt af regeringen indtil 31. december 2027. Krisecentret har til formål at rådgive og give husly til børn og unge i kriser.

Hvor er min datter?

Når Karina Dans teenagedatter ikke kom hjem om aftenen, ringede Karina Dan til Joannahuset for at få bekræftet, om datteren befandt sig hos dem.

Men Karina Dan oplevede, at Joannahuset ikke ville fortælle, om hendes barn var eller havde været i krisecentret. 

- Jeg kunne næsten ikke være i min egen krop nogle gange, fordi jeg var så bekymret. Jeg var bange for at blive ringet op af politiet, som ville fortælle, at hun var kommet til skade, siger Karina Dan.

Hun mener fortsat, at der er behov for et sted som Joannahuset, men hun håber, at de i fremtiden vil tænke mere over samarbejdet og inddragelsen af forældre.

Relationen mellem barn og forældre er vigtig

Ifølge Tea Bengtsson, der er ekspert i udsatte børn og unge, så er det ikke overraskende, at der opstår en konflikt hos forældre til et barn, der søger hjælp i et krisecenter.

Men det er vigtigt at inddrage forældrene og forsøge at styrke relationen.

- Relationen mellem børn og forældre er afgørende. Det er afgørende, at der kommer afklaring omkring den relation hurtigst muligt, fordi forældre bliver ved med at være i deres børns liv uanset hvad, siger hun til TV 2 Kosmopol.

TV 2 Kosmopol kunne tirsdag fortælle om to unge, der har været i forløb hos Joannahuset. Begge fortryder i dag deres forløb, hvor de blandt andet savnede en større forældreinddragelse.

- De samarbejder overhovedet ikke med ens forældre. Mine forældre måtte ikke engang vide, om jeg var der, hvis de ringede ind og spurgte, fortæller William, der er en af de unge, til TV 2 Kosmopol.

Kommuner kritiserer krisecenter for at modarbejde relationer

20 kommuner har i marts sendt et brev til Socialministeriet, hvor de udtrykker deres bekymringer vedrørende samarbejdet med Joannahuset. 

I brevet skriver de blandt andet:

''Der er fra den kommunale side en særlig opmærksomhed på, at alle aktører, der arbejder med udsatte børn og unge, har en skærpet forpligtigelse til at indgå i et tværfagligt samarbejde om og med barnet eller den unge og forældrene.''

TV 2 Kosmopol har desuden fået aktindsigt i 15 bekymringshenvendelser sendt fra kommuner, opholdssteder og politiet til Socialtilsynet.

Fælles for flere af henvendelserne er, at kommunerne kritiserer Joannahuset for at modarbejde kommunerne og for at skabe en større kløft i forældrerelationen mellem barn og forældre.

''Det er samlet set vores oplevelse, at hendes kontakt til Joannahuset har været hovedårsagen til, at hun ikke har fået genetableret kontakten til sin familie.''

Sådan skriver Albertslund Kommune blandt andet om Joannahusets samarbejde med forældre.

I en anden bekymringshenvendelse skriver Glostrup Kommune:

''Sagen er politianmeldt, og det vil indgå i anmeldelsen, at Joannahuset, ved at unddrage forældremyndighedsindehaveren, og i dette tilfælde ligeledes den anbringende kommune, kommer til at understøtte den unges selvdestruktive adfærd og medvirke til, at en ung udsættes for seksuelle overgreb.''

I en tredje henvendelse skriver en politibetjent følgende:

''Jeg håber, at I vil sikre, at Joannahuset ikke fremadrettet opdrager deres børn/unge på denne måde, da jeg frygter, at det blot at med til at fastholde de unge i kriminalitet.''

Derudover beskriver en kommune, at Joannahuset har medvirket til at placere en ung i en plejefamilie. Familien er dog ikke godkendt som plejefamilie:

''Vi vurderer, at Joannahuset har handlet uretmæssigt, da familien ikke er godkendt til at tage et barn i pleje, hvilket er ulovligt.''

Der er mange steder, hvor samarbejdet kan clashe

På baggrund af de mange bekymringshenvendelser har Socialtilsynet henvendt sig til Socialministeriet, hvor de blandt andet skriver:

''Socialtilsyn Hovedstaden har modtaget et omfattende antal henvendelser, underretninger og whistleblows, hvor myndigheder, herunder kommuner, samt forældre til børn, der har eller har haft ophold i Joannahuset, har oplevet samarbejdet og koordineringen som svært.''

Ifølge Tea Bengtsson er der mange følelser på spil, når en ung henvender sig til et krisecenter for at få hjælp til sine udfordringer. Derfor kan samarbejdet mellem krisecenter og forældre også blive udfordret.

- Jeg tror, at samarbejdet kan clashe på mange niveauer i de her sager, fordi de er så komplekse og følelsesladet for forældre og børnene, siger hun.

Tea Bengtsson er ikke overrasket over, at Joannahuset bliver mødt af denne kritik, da krisecentret er relativt nyt. 

Hun holder også fast i, at krisecentret varetager en væsentlig funktion i samfundet med at hjælpe børn og unge i kriser. 

Derfor mener hun, at det er vigtigt, at Joannahuset lærer af kritikken og styrker samarbejdet med forældre, kommuner og andre myndigheder fremover.

Joannahuset: Vi er blevet klogere

Joannahuset erkender, at de i lyset af kritikken i dag har et større fokus på forældreinddragelse og samarbejde med kommuner.

- For os har det været en meget vigtig læring at læse de her sager igennem, siger Peter Albæk, der er bestyrelsesformand hos Joannahuset, til TV 2 Kosmopol.

- Hvis vi har et dårligt samarbejde med en kommune, så går det i sidste ende ud over den unge, tilføjer han.

Han pointerer, at de derfor har indgået i flere dialogmøder med kommuner med blik på at styrke samarbejdet fremover.

Er i blevet klogere i løbet af de fire år i har eksisteret?

- Helt sikkert.

Hvad er i blevet klogere på?

- Vi er blevet klogere på, hvordan vi samarbejder bedre med kommunerne. Vi er blevet meget klogere på, hvordan vi har en åben dialog med forældrene, som kan opleve en krisesituation, når deres børn henvender sig til os, svarer bestyrelsesformanden.