Biler skal under jorden: Flertal klar til at gå videre med storstilet milliardbyggeri i København
Et flertal af partierne på Københavns Rådhus er positivt stemte overfor at nedgrave dele af strækningen mellem Bispeengbuen og Ørestads Boulevard.
I dag er det en sekssporet vej, der skærer sig igennem København mellem Bispeengbuen på Nørrebro og Ørestads Boulevard på Amager.
I fremtiden kan ruten, der blandt andet omfatter Åboulevarden, H.C. Andersens Boulevard og Amager Boulevard, blive ført ned under jorden og erstatte den nuværende asfalt med grønne arealer på overfladen.
Politikerne i Teknik- og Miljøudvalget på Københavns Rådhus skal ved næstkommende møde tage stilling til, om de vil gå videre med projektet "Den Grønne Boulevard", og hvilken af to mulige løsninger, der skal undersøges nærmere.
Det fremgår af en endnu ikke offentliggjort dagsorden for Teknik- og Miljøudvalgets møde 30. januar, som TV 2 Kosmopol er har fået indsigt i.
Projektet blev sat i søen i forbindelse med Budget 2021. Her besluttede Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Dansk Folkeparti, Venstre og Fremad at afsætte 4,5 millioner kroner til en foranalyse.
To mulige løsninger
Nu har forvaltningen undersøgt fire scenarier og fundet frem til to hovedløsninger, som politikerne skal vælge mellem.
Artiklen fortsætter under faktaboksen og billederne
Her er de to mulige løsninger:
Løsning 1: To korte tunneler uden afkørsler. En tunnel fra Bispeengbuen til Søerne, og en tunnel fra Jarmers Plads til Rysensteensgade (før Langebro).
Løsning 2: En lang tunnel med afkørsler. En tunnel fra Bispeengbuen til Ørestad Boulevard på Amager (efter Langebro) med til/frakørsler ved Bülowsvej og ved Søerne.
Foto: Amanda Sofie Bjerregaard / TV 2 Kosmopol
Foto: Amanda Sofie Bjerregaard / TV 2 Kosmopol
Analysen viser, at løsning 2 - med en tunnel hele vejen - koster mindst 10,5 milliarder kroner at anlægge, mens løsning 1 med to tunneler koster 5,5 milliarder.
- Det er et meget stort og markant projekt, lyder den umiddelbare vurdering fra professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet Mogens Fosgerau.
Miljø- og Teknikforvaltningen anbefaler i deres indstilling, at man arbejder videre med løsning 1, men hos Radikale Venstre er man klar til at gå hele vejen med løsning 2.
- Vi kigger på det, som er det mest visionære for København. Det er at starte med den store løsning (løsning 2, red.). Også fordi det giver mere areal til rådighed for københavnerne, hvilket er et af de overordnede mål med projektet, fortæller Christoffer Røhl (R), der er medlem af Teknik- og Miljøudvalget.
Omvendt er man hos Enhedslisten ikke videre begejstret for at sænke bilerne ned i tunneler under jorden.
Vil give mere biltrafik
I forvaltningens indledende analyse, der er behæftet med en vis usikkerhed, vurderes det, at selvom trafikken på overfladen vil reduceres med 70 procent, så vil det føre til øget bilisme, hvis politikerne vælger at føre biltrafikken ned i en tunnel.
Det skyldes, at der bliver mere gennemkørende trafik, af den slags der får en fordel af en tunnel, forklarer professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet Mogens Fosgerau.
- En tunnel vil give færre lyskryds, og det betyder i sidste ende, at man kommer hurtigere frem, hvis man skal køre hele strækningen.
Derfor mener teknik- og miljøborgmester Line Barfoed (Ø), at det hører fortiden til at bruge milliarder af kroner på infrastruktur, der gavner bilismen:
- Det, vi har brug for, er mindre biltrafik. Jeg synes, vi skal se på, hvordan vi kan reducere biltrafikken og få meget mere grønt, men det skal ikke være ved at bruge mange penge og massiv CO2-udledning på at grave tunneler, siger Line Barfoed til TV 2 Kosmopol.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
CO2 udledning ved etablering af tunneler (1000 ton)
Løsning 1: 175 - 290 (Indledende estimat)
Løsning 2: 410 - 685 (Indledende estimat)
Borgmesterens skepsis til trods ser det ud til, at projektet rent faktisk kan blive til noget. I hvert fald tegner der sig et billede af, at der i Teknik- og Miljøudvalget er politisk vilje bag det storstilede projekt.
Et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Alternativet peger overfor TV 2 Kosmopol på, at de vil arbejde videre med løsning 1, hvor man graver to korte tunneller ned.
- Som udgangspunkt er vi positive overfor projektet og hælder mod løsning 1, men vi har behov for at blive betrygget i, at der er en vis sikkerhed for, at vi kan skaffe de økonomiske midler, der skal til, siger Lars Weiss (S).
- Vi vil ikke være med til at foregøgle, at det her bare ligger på den flade hånd. For det her er et dyrt projekt, og derfor skal vi være sikre på, at hvis vi går videre, at så kan det reelt blive til noget, uddyber han.
Finansiering mangler
Mogens Fosgerau har kigget på begge løsningsmodeller, og han sidder tilbage med én undren:
- Hvem skal betale?
Og det er det gode spørgsmål, som politikerne mener, det er tid til at finde ud af.
I foranalysen berøres finansieringsmulighederne kun ganske kort, og her nævnes indtægter fra parkering, salg af byggerettigheder og filantropisk medfinansiering som mulige måder at finansiere dele af tunnelbyggeriet på.
- Som kommune synes vi altid, at det er fremragende, hvis staten spytter penge i. Det er nok ikke realistisk, så det skal nok være en kombination af de statslige midler, der skal afsættes til at renovere Bispeengsbuen og eventuelt salg af byggerettigheder oven på tunnelen - og så kommunekassen, siger Lars Weiss om de mulige finansieringsmuligheder.
Og netop salg af byggerettigheder oven på tunnelerne er en mulighed, som de fleste partier peger på.
- Det er en mulighed, at projektet skaber nogle byggerettigheder, men det skal den videre undersøgelse afklare. Hvis det bare ender med, at man erstatter asfalten med betonbyggerier, så løser det ikke noget. Men salg af byggerettigheder kan være en del af løsningen, siger Venstres spydspids på Københavns Rådhus, Jens Kristian Lütken, til TV 2 Kosmopol.
Artiklen fortsætter under billedet
Foto: Tredje Natur
Alternativets medlem af Teknik- og Miljøudvalget Troels Chr. Jakobsen er dog træt af, at københavnerne skal betale for infrastruktur, som mestendels bliver brugt af borgere, der betaler deres skat i andre kommuner.
- Det første, man skal gøre sig klart, er, at det er under 30 procent af københavnerne, der ejer bil. Og af dem bruger de fleste den som weekendbil.
- Jeg synes ikke, det er rimeligt, at det er københavnerne, der skal betale. Sådan var det også med metroen, som jo også bliver brugt af mange andre end københavnerne. Sådan vil det også være med den kommende tunnel.
Han mener derfor ikke, det er en farbar vej at sælge grunde fra, så der kan bygges boliger oven på tunnellerne, og derfor vil han have staten til at spytte penge i projektet.
- Det ender med, at vi bygger for dyrt eller som på Amager Fælled, at vi skaber splittelse i byen. Vi skal ikke være afhængige af at tjene penge på byggegrunde, fordi så ender det med, at vi mister det politiske råderum, og at det kun ender med at vi skal afvikle gæld og ikke udvikle byrum.
Også en tredje mulighed
Radikale Venstres Christoffer Røhl minder om, at budgettet i foranalysen er "et godt gammeldags slag på tasken". Han mener, at der vil åbenbare sig en variation af løsninger, når først forvaltningen får mulighed for at dykke ned i den enkelte løsning.
- Forvaltningen har kigget på nogle muligheder og er kommet med et bud på, hvad prisen kan være. Han peger også på, at de kommende arealer kan skabe mulighed for finansiering, hvis de sælges til bebyggelse.
Konservatives medlem af Teknik- og Miljøudvalget Helle Bonnesen ser frem til de kommende diskussioner ved udvalgsmødet, og hun glæder sig til at høre, hvad de andre medlemmer af udvalget byder ind med.
- Det er et af de punkter, hvor man glæder sig til udvalgsmødet, hvor der kommer en masse god debat og en masse nye spørgsmål. Det er måske det mest trafikerede sted i hele landet, og det er langt fra kun københavnerne, der bruger den strækning.
Afhængig af de input, som politikerne får under debatten, er der også en sidste mulighed. De kan nemlig pålægge Teknik- og Miljøforvaltningen at ændre foks for anden fase af projektet og eksempelvis i stedet bruge kræfterne på at undersøge, hvordan biltrafikken kan begrænses på overfladen uden at føre den under jorden.
Alt det skal der tages stilling til på næstkommende møde i Teknik- og Miljøudvalget 30. januar.