Et mønster tegner sig, når man ser på, hvem der skruer ned for forbruget i krisetider
Der var store forskelle på, hvor meget indbyggerne i de forskellige kommuner sparede på energien under energikrisen. Særligt de mere velstillede havde svært ved at slukke for strømmen.
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Hvis du, som jeg, mangler lidt ’naturlig polstring’ og derfor er usædvanligt kuldskær, så husker du uden tvivl – og med frygt – vinteren i 2022 hvor energikrisen rasede, og temperaturen på skoler og arbejdspladser lå ”helt” nede på 19 grader.
Men der var krise, og der skulle spares – og det blev der.
Faktisk brugte danskerne hele 10,9 procent mindre energi i 2022 end i 2021.
Det viser en ny undersøgelse lavet af Videnscentret Bolius.
Der var dog store forskelle på, hvor meget indbyggerne i de forskellige kommuner sparede.
Særligt i de mere velhavende kommuner rundt om København var det småt med besparelserne.
- Hvis man kigger på de fem kommuner, der sparede mest, og de fem der sparede mindst, så ser vi en tydelig tendens til, at de velhavende kommuner ikke var helt så gode som de mindre velstillede til at spare på energien, siger Tue Patursson, der er fagekspert i energi ved Videnscentret Bolius, og som står bag undersøgelsen.
Dem med dobbelt indkomst sparede kun det halve
Lidt nord for København findes nogle af de kommuner i landet hvor indbyggerne i gennemsnit har de højeste disponible indkomster.
Helt i toppen finder man Rudersdal Kommune, hvor borgerne i gennemsnit har 587.700 kroner at forbruge for, hvilket næsten er dobbelt så meget som indbyggerne i Halsnæs.
Men hvor de i Halsnæs sænkede deres energiforbrug med hele 17,8 procent fra 2021 til 2022, så sparede de ikke engang det halve i Rudersdal. 7,7 procent blev det til.
Vi ser en tydelig tendens til, at de velhavende kommuner ikke var helt så gode som de mindre velstillede til at spare på energien
Og den tendens går igen landet over. Jo flere penge tjent – jo mindre energi sparret.
I forbindelse med energikrisen var fageksperten fra Bolius også med til at undersøge, hvorfor folk valgte at spare på energien.
- 87 procent svarede, at det var af økonomiske årsager. Det giver jo meget god mening, at der ikke er det store incitament til at spare et par tusinde kroner hvis du tjener en million om året, og omvendt er der et stort incitament, hvis det kniber med at få pengene til at slå til, forklarer Tue Patursson.
Se, hvem der sparede mest - og mindst - i TV 2 Kosmopols sendeområde
Kilde: Videnscentret Bolius og Arbejderbevægelsens Erhversråd
Vi udnytter de muligheder, vi har
Det er ikke kun, når det kommer til forbruget af energi, at de rige lægger sig i front.
Det gør de generelt, når det kommer til forbrug.
Ifølge en undersøgelse lavet af forskere fra blandt CBS udleder den rigeste tiendedel af danskerne omkring 15 gange så meget som den fattigste tiendedel.
Men betyder det, at den rige del af befolkningen, der har et større forbrug end den mindre velstillede del, er mindre bevidste om deres forbrug og de konsekvenser, det medfører?
Ikke nødvendigvis, mener Anders Righer Hansen.
Spørg Os
Vær med i vores journalistiske fællesskab. Du spørger. Vi undersøger. +_
Han er seniorforsker ved Aalborg Universitet og forsker blandt andet i vores vaner og infrastruktur i forhold til varme og energi.
- Det er sådan, at vi mennesker har det med at udnytte de muligheder, vi har. Har vi mulighed for at få leveret strøm og varme, og har vi råd til at betale for det, så gør vi det, forklarer han.
I undersøgelsen fra CBS når de dog frem til en lidt anden konklusion.
Her peger forskerne nemlig på, at den mere velstillede del af befolkningen ikke er helt så villige til at ændre deres adfærd og forbrug som den mindre velstillede del af befolkningen.
Netop derfor mener de, at den infrastruktur og de rammer der former vores liv, er noget af det, der er værd at arbejde med, hvis folks adfærd skal ændres og deres forbrug sættes ned.
Som eksempel fremhæver de bydelen Nordhavn i København, som er indrettet efter, at alt skal være i gå- og cykelafstand, således brugen af biler minimeres.
Meget tyder da også på, at det kræver strukturelle ændringer, hvis forbruget skal formindskes.
For allerede året efter energikrisen var energiforbruget tilbage til normalen.
