Børnefamilie lever med lugtgener - løsningen er tidligst klar om tre år
En familie på Østerbro kan lugte forurening fra krydstogtskibe, når vinden står rigtigt. Først i 2024 bliver problemet løst. I mellemtiden er der ting, man selv kan gøre, siger ekspert.
På Willemoesgade på Østerbro bor Anders Blædel Gottlieb Hansen med sin kone og to børn.
Lejligheden på fjerde sal er placeret mere end en kilometer fra de krydstogtskibe, der i løbet af sommeren lægger til kajs ved Nordhavn.
Men når vinden står rigtigt, kan han og familien alligevel lugte skibenes forurening helt inde på børneværelset.
- Jeg synes virkelig, det er ubehageligt, for man ved jo, hvor skadelige sådan nogle partikler er, siger han til TV 2 Lorry.
Årsagen til forureningen er, at de krydstogtskibe - der lægger til kajs - på nuværende tidspunkt ikke har noget landstrømsanlæg, de kan tilslutte sig for at få strøm.
Det virker som et wild wild west-område, der har undsluppet lovgivningen
I stedet må de bruge brændstof i form af marinediesel for at få strøm til skibet - til stor gene for Anders Hansen.
- Det er bekymrende, at man tillader, at det fortsætter på trods af, at man ved bedre. Man har jo meget strenge regler for dieselbiler, og affaldsforbrænding er jo stærkt reguleret. Så det virker som et wild wild west-område, der har undsluppet lovgivningen, siger han.
Anders Hansen har henvendt sig både hos Østerbro Lokalråd og hos Københavns Kommune for at få svar på, om man er villig til at løse partikelproblemet.
Og det er man.
Kommune har selv undersøgt sagen
Københavns Kommune har nemlig selv via advokatfirmaet Horten undersøgt muligheden for at stille skærpede miljøkrav til krydstogtskibe. Dog med den konklusion, at det på nuværende tidspunkt ikke kan lade sig gøre.
Det kræver nemlig, at et juridisk puslespil skal gå op, og derfor finder etableringen af et landstrømsanlæg først sted i 2024 - til stor frustration for Anders Hansen, der ligesom mange andre borgere må leve med problemet:
- Jeg ved godt, det ikke er fordi nogen bevidst ønsker partikelforurening. Men det er jo et uheldigt miskmask af de her forskellige lovgivninger, og den konstruktion, der er omkring selskaberne. Det er egentlig skandaløst, at man stiltiende accepterer, at det her vil fortsætte til 2024, siger han til TV 2 Lorry.
Forureningsekspert: Det har været meget svært at få gang i
Kaare Press-Kristensen er seniorrådgiver ved Rådet for Grøn Omstilling og beskæftiger sig med netop partikelforurening i luften.
For tiden måler han netop krydstogtskibes forurening forskellige steder i Europa.
- De giver en stor forurening. Det er jo hoteller med 4-5.000 gæster, der kommer sejlende, og der skal hele tiden leveres el og varme til alle passagerfaciliteterne ombord, siger han til TV 2 Lorry.
Kaare Press-Kristensen kender også godt til problemerne med at etablere et landstrømsanlæg i København:
- Det har været ualmindelig svært at få igennem. Man skulle tro, det var en såkaldt no-brainer, men det har altså været meget svært at få i gang.
- Man kan sige, der er for mange kokke om at tilberede det samme måltid.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen).
Derfor er det svært for København at stille miljøkrav til krydstogtskibe
- Problemerne med at stille miljøkrav til krydstogtskibe har ifølge et notat til Københavns Borgerrepræsentation flere ben at gå på.
- Et landstrømsanlæg vil skulle etableres af Copenhagen Malmö Port, der er et svensk aktieselskab som driver Københavns Havn. By & Havn ejer 50 procent af selskabet, mens resten ejes af Malmö Stad og private investorer.
- På grund af ejerforholdene er CMP langt hen ad vejen nødt til at følge de regler, By & Havn er underlagt.
- Dette vil blandt andet sige, at CMP ikke må varetage miljømæssige hensyn, medmindre de ligger i forlængelse af havnedrift og har en positiv, økonomisk effekt for selskabet. Disse regler er skrevet ind i lov om Metroselskabet I/S og udviklingsselskabet By og Havn I/S, og derfor er advokatfirmaets vurdering, at det vil kræve en lovændring, hvis CMP skal kunne varetage miljømæssige hensyn som ligger ud over forretningen.
- Ifølge notatet er det heller ikke en mulighed at afvise krydstogtskibe der forurener, da CMP er underlagt et generelt princip om modtagepligt - hvilket vil sige, at havnen er forpligtet til at modtage skibe, i det omfang pladsforholdene tillader det.
Lovændring udskudt
For at et landstrømsanlæg kan blive en realitet, kræver det ifølge Københavns Kommune en ændring i den lov, der fastlægger rammerne for blandt andet By & Havns virke.
I en mail sendt fra Københavns Kommune fremgår det, at kommunen forventede, at denne lovændring ville blive fremsat i forbindelse med Folketingets åbning.
Den forventning skyldtes, at regeringen i maj meldte ud, at den ville muliggøre projektet med den nødvendige lovhjemmel.
Det er dog ikke sket, men i en mail til TV 2 Lorry oplyser Københavns Kommune:
- By og Havn, som opfører landstrømsanlægget, har meddelt os, at såfremt loven bliver vedtaget senest januar 2023, vil forsinkelsen af lovhjemlen ikke have betydning for, hvornår der bliver etableret landstrøm. Vi fortsætter derfor arbejdet inden for denne ramme og tidsplan og forventer fortsat, at landstrømanlægget kan åbne i 2024.
Minister: Det går ikke i stå
TV 2 Lorry har henvendt sig til transportminister Benny Engelbrecht (S) for at få svar på, hvad der ligger til grund for, at lovforslaget ikke er fremsat.
Grundet efterårsferie har ministeren ikke haft mulighed for at stille op til interview.
I en mail bekræfter han, at lovforslaget er udskudt, men han forklarer ikke, hvad der er årsag til beslutningen.
- Ministeriet vil sammen med Københavns Kommune undersøge mulighederne for, at Københavns Kommune i alle tilfælde, ligesom Aarhus Kommune, kan give den påtænkte finansielle støtte, når det efter planen bliver nødvendigt, det vil sige senest i 2023.
- I mellemtiden arbejder By & Havn uforstyrret videre med henblik på etablering af et landstrømsanlæg, lyder det.
Glæder sig over, anlægget trods alt kommer
Kaare Press-Kristensen glæder sig dog over, at anlægget på trods af en lang ventetid trods alt kommer i 2024.
Han forklarer, at den partikelforurening, familien oplever på Willemoesgade, ikke er så høj, at man bør være bekymret for at tage skade af den. Ikke medmindre børnene lider af astmatiske sygdomme, hvilket ikke er tilfældet i Anders Hansens familie.
Han fortæller, at man kan lære at forudsige, hvornår de vil opleve lugtgener og dermed gardere sig mod det. Det er nemlig kun, når vinden blæser i visse retninger og med bestemte hastigheder, at det vil brede sig så langt ind over byen.
Når det sker, kan familien lukke vinduerne for at holde forureningen ude.
Uklart, hvem der har besluttet tidspunktet
Anders Hansen er glad ved nyheden om, at han ikke behøver være bange for sit eller sin families helbred. Men han mener stadig ikke, det kan passe, at der skal gå tre år før det er løst.
- Jeg så gerne, at de her myndigheder gik ind og fik snakket ordentligt sammen, så man allerede i 2022 kunne få bygget det her anlæg, hvis det kan lade sig gøre på den tid. Hvis det så ikke kan lade sig gøre, så synes jeg, man skal vælge at forbyde krydstogtskibene at lægge til.
TV 2 Lorry har forgæves forsøgt at få svar på, hvorfor etableringen af et landstrømsanlæg først finder sted i 2024.
By & Havn oplyser, at det sker på baggrund af en politisk beslutning, mens Københavns Kommune derimod oplyser, at slutdatoen er sat på baggrund af, hvornår By & Havn har meddelt kommunen, at anlægget kan stå færdigt.
TV 2 Lorry var desuden med i sommer, da arbejdet med etablering af landstrømsanlæg blev sat i gang. Se indslaget herunder.
_
_
