Børns Vilkår vil have lettere adgang til erstatning for svigtede børnehjemsbørn
Børns Vilkår opfordrer til, at der laves en administrativ ordning, som betyder, at børnehjemsbørn ikke behøver at lægge sag an for at få erstatning.
Over hundrede tidligere børnehjemsbørn kan være på vej med søgsmål mod staten for at få erstatning for de overgreb og svigt, som de har været udsat for igennem deres opvækst.
Som loven er i dag, kan de kun få erstatning ved at lægge sag an mod staten ved domstolene.
Men Børns Vilkår foreslår nu, at det i fremtiden skal være lettere at søge erstatning, hvis man har været udsat for overgreb, mens man har været i statens varetægt.
- Det vil være meget billigere og mere nænsomt overfor borgerne, siger Anette Brøndum Sørensen, som er specialkonsulent hos Børns Vilkår, til TV 2 Lorry.
En mulighed kunne ifølge organisationen være at etablere et erstatningsnævn, der ud fra objektive kriterier bestemmer, hvem der har ret til erstatning.
En stor del af børnehjemsbørnene har ar på sjælen, og mange har haft en svær vej igennem livet. TV 2 Lorry fortalte forleden historien om Danny Christensen, der blev udsat for grov vold og seksuelle overgreb, da han var børnehjemsbarn i 1950'erne og 1960'erne.
En administrativ ordning vil gøre det mere skånsomt for krænkede børnehjemsbørn som Danny Christensen at søge erstatning, mener Børns Vilkår.
- Det er rigtig hårdt at gå igennem sådan et retsforløb. Vores erfaring er, at det tager minimum tre år. Det er også dyrt for samfundet, siger Anette Brøndum Sørensen.
Det ville være meget billigere. Meget bedre for borgerne, for dem der er blevet krænket og meget bedre for staten, fordi man så kunne få løst alle sagerne hurtigt og på en måde, så alle bliver glade.
Flere partier er positive
Det har ikke være muligt for TV 2 Lorry at få en kommentar fra socialminister Astrid Krag (S) til Børns Vilkårs forslag.
TV 2 Lorry har talt med en række af Folketingets socialordførere, og de er umiddelbart positivt indstillede overfor idéen.
- Jeg synes, det er en utrolig god idé. Jeg var selv med til at lave den lov, der gjorde, at det var muligt for Godhavnsdrengene at få erstatning. Der læste vi op på nogle af de ting, de har være udsat for. Det er grusomheder, de har været udsat for i statens varetægt, siger Torsten Gejl, der er socialordfører for Alternativet, til TV 2 Lorry.
Henrik Vinther Olesen, der er socialordfører for Radikale Venstre, er ligeledes positivt stemt.
- Jeg tænker, det er en god idé, at folk der har været igennem de ting, som vi har hørt om i pressen, ikke skal igennem et helt retssystem for at få deres ret. Det er en god idé at se på, hvordan man lettere kan søge erstatning, siger han til TV 2 Lorry.
Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti er også åben overfor forslaget.
- I det øjeblik staten undskyldte til Godhavnsdrengene, vedkendte man jo, at der er sket et svigt fra statens side. Det må jo alt andet lige gøre det lettere at udbetale erstatning. Der er ikke samme krav til bevisbyrde, når man har påtaget sig ansvaret, så vi er åbne for at se på, om der kunne findes en model, hvor man kunne gøre det mere smidigt, siger Mette Abildgaard til TV 2 Lorry.
Lignende ordning findes i mange andre lande
Mange andre lande har allerede ordninger, der gør det muligt at udbetale erstatning til ofre for overgreb.
I flere lande har man oprettet fonde, der udbetaler fra 60.000 kroner og helt op til over to millioner kroner.
I Sverige og Skotland kan man for eksempel få automatisk få erstatning, hvis man kan dokumentere, at man har været på et børnehjem på et tidspunkt, hvor der fandt overgreb sted.
Advokat: En rigtig god idé
Advokat Mads Pramming har speciale i erstatningssager og støtter idéen.
- Det vil være en rigtig god løsning, at sagerne ikke skal løses ved domstolene med advokater, og al den tid det tager. Det er besværligt og har store omkostninger. Det ville være bedre, at staten selv tog hånd om det her problem, som den i øvrigt selv har skabt i gamle dage, siger han til TV 2 Lorry.
I forbindelse med Mette Frederiksens undskyldning til Godhavnsdrengene i 2019 understregede flere af dem, at de ikke havde brug for erstatning. De ville bare have, at staten skulle erkende sine fejl, og de har heller ikke modtaget erstatning.
Godhavnssagen var den første erstatning
Men andre Godhavnsdrenge havde det anderledes. Og de anlagde derfor en erstatningssag, som i februar i år førte til et forlig, der betød, at 17 tidligere beboere fra børnehjemmet Godhavn har fået tilkendt erstatning.
Efter forliget har både Børns Vilkår og advokat Mads Pramming oplevet en bølge af nye henvendelser fra tidligere børnehjemsbørn, der ønsker erstatning.
- En administrativ ordning vil være meget billigere. Den vil også være meget bedre for borgerne, for dem, der er blevet krænket, og også meget bedre for staten, fordi man kan få løst sagerne hurtigt og på en måde, hvor alle bliver glade, siger Mads Pramming.
TV 2 Lorry fortalte forleden om Danny Christensen, der blev udsat for grov vold og seksuelle overgreb, da han var børnehjemsbarn i 1950'erne og 1960'erne. Hør hans historie her:
