TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Borgmester vil spænde ben for brændeovne i København

Et forbud mod at bruge brændeovn i visse områder af byen og om natten er til debat torsdag aften i Borgerrepræsentationen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Skorstensfejermester Henrik B. Jensen kalder den aktuelle debat om brændeovne i København for en smædekampagne.
Foto: Jens Jacob Juulsager / TV 2 Kosmopol

Debatten om brug af brændeovne i København blusser igen op torsdag aften. Det sker når den københavnske borgerrepræsentation skal drøfte et forslag fra sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).

Hun ønsker strammere regler for, hvor og hvor meget københavnerne må fyre. Egentlig så hun helst, at brændeovne blev helt bandlyst i hovedstaden, men sådan en beslutning kan kun træffes af Folketinget.

I stedet foreslår borgmesteren, at Københavns Kommune strammer sin fortolkning af lovgivningen så meget, som det er muligt. Det kunne være med et forbud mod at bruge brændeovn om natten og begrænsninger eller helt forbud mod at fyre i nærheden af daginstitutioner eller i tætbefolkede områder, fremgår det af forslaget.

460 københavnere dør hvert år før tid af luftforurening. De to store kilder til luftforurening lokalt i København er bilerne og brændeovne.

— Sisse Marie Welling, sundheds- og omsorgsborgmester, København (SF)

- Vi ved, at 460 københavnere hvert år dør før tid af luftforurening. De to store kilder til luftforurening lokalt i København er bilerne og brændeovne. De fleste brændeovnsejere i København har fjernvarme, så de fyrer for hyggens skyld. Det kan jeg godt forstå, men desværre giver det også bare rigtig meget forurening, som vi kan komme til livs, hvis vi begrænser brugen af brændeovne, siger Sisse Marie Welling til TV 2 Lorry.

Tallene har hun fra en rapport udarbejdet tidligere i år af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet. Størstedelen af de for tidlige dødsfald skyldes ganske vist luftforurening, der kommer til København udefra.

Men ikke desto mindre opgøres de sundhedsmæssige omkostninger for samfundet ved de godt 15.000 brændeovne i København til at være på 265 millioner kroner om året i form af sygedage og dødsfald. Stort set lige så meget som de 335 millioner kroner, som den samlede københavnske biltrafik medfører af omkostninger.

Nogle kunne tænke, at når man nu bor i en storby med masser af biltrafik i forvejen, må man så ikke leve med noget brændeovnsrøg?

- Biltrafikken er også et problem i forhold til den lokale forurening, og den gør vi også alt for at gøre noget ved. Men i SF synes vi, at vi skal sætte ind alle steder, hvor partikelforureningen kommer, så vi kan få en sundere og renere luft til københavnerne, siger Sisse Marie Welling.

Kalder det en skræmmekampagne

Forslaget fra sundheds- og omsorgsborgmesteren mødes med stor skepsis fra Henrik B. Jensen, der er den ene af to skorstensfejermestre i København og formand for Skorstensfejerlaugets Miljøudvalg.

- Jeg synes, man skal få proportionerne og nuancerne ind i debatten. Luften i Københavns Kommune er blevet renere og renere gennem årene, og de københavnske brændeovne er blevet renere og renere i deres forbrænding. Derfor tænker jeg, det er et meget lille problem, man prøver at gøre op med, siger han.

Brændeovnsejerne skal ikke have dårlig samvittighed. De skal ikke føle skam. Det er simpelthen ikke rimeligt.

— Henrik B. Jensen, skorstensfejermester

Skorstensfejermesteren mener ikke, at en sammenligning af forureningen fra brændeovne og biltrafik er retvisende, da bilerne foruden partikler også udleder forskellige skadelige gasser.

- Brændeovnsejerne skal ikke have dårlig samvittighed. De skal ikke føle skam. Det er simpelthen ikke rimeligt. Jeg kalder det en skræmmekampagne, det der kører fra Sisse Marie Welling i øjeblikket, forklarer Henrik B. Jensen.

Men gevinsten ved at begrænse brændeovnsrøg er ifølge Rådet for Grøn Omstilling så stor, at der er god grund til at gøre det.

- Brændeovnene her i København udleder dobbelt så mange fine partikler i løbet af fyringssæsonen, som al vejtrafikken udleder på et helt år. Så ved at fjerne brændeovnene kan vi altså reducere partikeludledningen med over dobbelt så meget, som hvis vi forbød hver eneste bil, bus og lastbil, siger seniorrådgiver i luftforurening for Rådet for Grøn Omstilling, Kåre Press-Kristensen.

Der er imidlertid ikke udsigt til et totalforbud fra Christiansborg, som Rådet for Grøn Omstilling helst så det. Men strammere regler i København, ligesom Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Greve, Hillerød, Hvidovre, Lejre og Stevns Kommuner allerede har indført, er et godt første skridt på vejen, mener Kåre Press-Kristensen.

- En gennemsnitlig brændeovn i Københavns Kommune forårsager helbredsomkostninger for cirka 16.000 kroner om året. Det er altså omkostninger, som man tørrer af på naboerne og resten af samfundet. Det går selvfølgelig ikke i en moderne storby, hvor vi har miljørigtig fjernvarme. Vi kunne fjerne alle brændeovnene, og ingen ville lide nød. Vi kunne ikke fjerne alle bilerne – for så ville byen gå i stå, forklarer han.

Skorstensfejermester opfordrer til dialog

Skorstensfejermester Henrik B. Jensen opfordrer i stedet for forbud til, at man indgår en dialog med skorstensfejerne om, hvordan man minimerer problemerne med brændeovnsrøg mest muligt.

Blandt andet holder han selv oplæg hos private borgere, hvor han underviser i den mest miljørigtige fyring, ligesom skorstensfejermesteren mener, at københavnske brændeovnsejere allerede har gjort meget for at bidrage til bedre luftkvalitet.

- I Danmark har vi den strengeste brændeovnsbekendtgørelse i Europa for, hvor mange partikler der må ryge op gennem brændeovnen.

- Jeg mener, de københavnske brændeovnsejere de seneste år har bidraget til en bedre luftkvalitet, fordi mange har udnyttet skrotningsordningen til at købe en ny og mere miljøvenlig brændeovn.

Selv en helt ny miljømærket brændeovn kan forurene over 100.000 kubikmeter helt ren luft.

— Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i luftforurening, Rådet for Grøn Omstilling

Kåre Press-Kristensen fra Rådet for Grøn Omstilling mener dog ikke, at nye brændeovne er tilstrækkeligt miljøvenlige til at løse problemet.

- Ikke rigtigt. For vi ved, at selv en helt ny miljømærket brændeovn, under optimale fyringsforhold, kan forurene over 100.000 kubikmeter helt ren luft til over Verdenssundhedsorganisationens grænseværdi for fine partikler. Så nye brændeovne løser altså ikke problemet, siger han.

Med sit forslag ønsker sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling, at Teknik- og Miljøforvaltningen sammen med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen undersøger alle muligheder for, hvor Københavns Kommune inden for Folketingets lovgivning kan stramme mest muligt.

Hvordan skal det her håndhæves? Skal der et kommunepoliti ud at sikre, at folk eksempelvis ikke fyrer om natten?

- Jeg tror, der er rigtig mange københavnere, der faktisk ikke ved, hvor farligt det er at bruge deres brændeovn. Jeg håber, at vi kan komme langt med dialog og med oplysning. At hvis vi indskrænker reglerne for, hvornår man må bruge brændeovnene, at så vil ejerne også lytte og rette sig efter det. Men det er klart, at hvis folk ikke kan finde ud af det, må vi kigge på, hvordan vi løser det, siger borgmesteren.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen til forslaget.

Men fra Venstre er der ikke opbakning til delvise forbud mod brændeovne.

- Vi er imod forslaget, da vi mener, at det fortsat skal være muligt at have en brændeovn i København. I stedet bør man se på skrotningsordninger og øget tilsyn fra skorstensfejerne, således at de mest forurenende ovne bliver sløjfet eller erstattet med nye, skriver Venstres ordfører på sagen, Jens-Kristian Lütken.

Hvis sundheds- og omsorgsborgmesteren får sit forslag igennem på torsdagens møde, er planen, at kommunens ansvarlige forvaltninger skal have et bud på mulige stramninger klar senest i andet kvartal af 2021, så de kan drøftes politisk.

Artiklen er opdateret klokken 10.20 med kommentar fra Venstre.

Hvis sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Willing får opbakning til sit forslag, håber hun, at nye stramninger kan vedtages i andet kvartal 2021.
Foto: Niels Knuth / TV 2 Lorry
Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Politiet rykker ud til skoler på Vestegnen

Politiassistent Cecilia Kisbye på morgenbesøg på skole på Vestegnen
Foto: Københavns Vestegn Politi

Betjente fra Københavns Vestegns Politi rykker i den kommende tid ud til en række skoler på Vestegnen for at sikre, at skolebørn - og deres forældre - er synlige i trafikken.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Opfordringen fra politiassistent Cecilia Kisbye fra Københavns Vestegns Politi er klar.

- Jo større synlighed i mørket, desto bedre. Det kan være svært for bilister at se cyklister i mørke, regn, sne eller tåge. Så jo mere dit barn lyser op, desto bedre. Sørg for, at dit barns cykel har kraftige lygter, der kan ses på lang afstand, siger Cecilia Kisbye.

Politiet planlægger at rose de børn, der møder op med fungerende lygter, mens cyklister uden lys får mulighed for at få et par nye.

Børn og forældre kan møde forældre på udvalgte skoler fra klokken 07.30 i perioden 6. til 17. januar.

Regler for cykellygter

I lygtetændingstiden, som er fra solnedgang til solopgang, skal cykler have en hvid lygte foran og en rød lygte bagpå. Lyset skal kunne ses tydeligt på mindst 300 meters afstand og være synligt fra siden. Derudover er reflekser på cykel, tøj og cykelhjelm en god idé.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

17-årig komet fra Hvidovre får hjælp fra olympisk mester

Når den 17-årige dansker Maja Voigt, der vandt guld ved ungdoms-OL i bobslæde for et år siden, på lørdag skubber sin slæde i gang ved sin første World Cup-konkurrence nogensinde, bliver det med hjælp fra den olympiske mester fra 2022, Laura Nolte.

Det internationale Bobslæde- og Skeleton-forbund (IBSF) har således introduceret et mentorprogram, som skal hjælpe samtlige deltagere fra ungdoms-OL ordentligt op i seniorrækkerne, lyder det i en pressemeddelelse.

Laura Nolte vandt selv ungdoms-OL tilbage i 2016 og ligger ni år senere nummer et på verdensranglisten.

- Jeg er meget taknemmelig for at kunne få hjælp fra en kvindelig pilot, der selv har kæmpet sig fra ungdomsolympisk guld til en guldmedalje hos de voksne, siger Maja Voigt på torsdagens pressemøde.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

37-årig sigtet for voldtægt ved saunagus

(Arkivfoto).
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

En 37-årig mand er torsdag blevet varetægtsfængslet i forbindelse med en voldtægt i København 1. januar.

Det skriver Ekstra Bladet.

Manden er sigtet for at have truet en kvinde med en kniv og herefter have gennemført en fuldbyrdet voldtægt af hende.

Ifølge sigtelsen skete hændelsen på et toilet ved en saunagus i København onsdag omkring klokken 12.30, skriver Ekstra Bladet.

Manden nægter sig skyldig.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Vores elforbrug slog rekord i 2024

Elmålere fra Radius har haft travlt i 2024. (Arkivfoto)
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Elforbruget i den østlige del af Danmark, herunder hovedstadsområdet, var rekordhøjt i 2024.

Det skriver Cerius-Radius, der ejer elnettet i størstedelen af Østdanmark, i en pressemeddelelse.

I 2024 havde elnettets kunder - der både tæller private og mindre erhverv - et samlet forbrug på 9.720 GWh sammenlignet med 9.205 GWh i 2023, hvilket er en stigning på 5,6 procent.

Samtidig overgik Østdanmarks elforbrug i 2024 den tidligere rekord, som blev sat under coronakrisen i kalenderåret 2021.

Og en stor del af forklaringen skal findes i carporten, vurderer Cäthe Bay-Smidt, funktionschef i Cerius-Radius.

- Rigtig mange danskere brugte 2024 på at investere i elbiler med tilhørende ladebokse, og det er noget, der kan aflæses på det samlede elforbrug. Det samme kan siges om de mange husstande, der udskiftede olie- eller naturgasfyret med varmepumper, som også får elmåleren til at snurre, siger hun i en pressemeddelelse.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Her varsler TV 2 Vejret stormstød

Varsel af vindstød fredag.
Foto: TV 2 Vejret

TV 2 Vejret har udsendt varsel om vindstød for natten til fredag og fredag.

Varslet gælder blandt andet Sjællands nordkyst, hvor stormstød kan ramme fredag formiddag mellem klokken 09 og 12, skriver TV 2 Vejret.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Fly til og fra København aflyst på grund af blæsevejr

Blæsevejret rusker godt rundt i afgange og ankomster til og fra Københavns Lufthavn. 

Det skriver TV 2/Bornholm.

Det første fly, der skulle være lettet fra lufthavnen klokken 6.20 mod København, er helt aflyst.

Det samme er ankomsten fra Københavns Lufthavn klokken 8.10, og et fly fra Bornholm til København er udskudt fra 8.40 til 11.30.

Dagens resterende afgange og ankomster skulle ifølge TV 2/Bornholm følge tidsplanen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Udvist efter butikstyveri

En 40-årig østeuropæisk mand er mandag blevet idømt en straksdom.

Han blev anholdt for butikstyveri i Rødovre og ved retten idømt 25 dages fængsel og udvisning med et indrejseforbud de næste seks år.

Det skriver Anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi på X.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google