Brand i slikbutik spærrer for trafik til central togstation
Klokken 15.01 modtog Københavns Politi en melding om en brand i en slikbutik på Toftegårds Allé i Valby. Brandvæsenet er med flere redningskøretøjer i fuld gang med at slukke branden, hvor en person er kørt til observation for røgforgiftning, fortæller vagtchef Henrik Stormer.
Trafikken til Valby Station er påvirket fra Toftegårds Plads og til stationen og Toftegårds Allé er helt eller delvist spærret.
I følge P4 Trafik giver det rigtig meget kø i begge retninger på Toftegårds Allé frem mod broen over jernbaneskinnerne.
Opdatering: Branden er nu slukket, og trafkken glider igen på Toftegårds Allé.