52.000 meget dyre kvadratmeter på Jagtvej åbner dørene for Kong Frederik den 29. oktober. Otte år senere end planlagt. Kongen kan ved indvielsen drysse noget glans over en bygning, der har været nogle meget hårde og glansløse år igennem.
- Byggeriet som projekt er en fiasko i megaklassen.
Sådan karakteriserer Niels Henriksen projekteringen og opførelsen af Niels Bohr Bygningen. Han lever blandt andet af at rådgive offentlige bygherrer som chef for rådgivningsfirmaet Make It Better Consulting, som hører til på Østerbro.
Det er et skrækeksempel på et offentligt byggeri. Men i stedet for at pege fingre, så skal vi tage ved lære af det
- Det er et skrækeksempel på et offentligt byggeri. Men i stedet for at pege fingre, så skal vi tage ved lære af det, siger Niels Henriksen.
Det skrækkelige består i, at byggeriet blev godkendt og igangsat hos Bygningsstyrelsen tilbage i 2013 med et budget på 1,6 milliarder kroner. Med en plan om at aflevere bygningerne i færdig stand i til Københavns Universitet i slutningen af 2016. Altså for otte år siden.
Og i dag lyder regningen på cirka fem milliarder kroner - mere end tre gange end det budgetterede.
Vi er alt for dårlige til at evaluere milliarddyre offentlige byggerier
Rådgiveren, som i alle årene har fulgt byggeprocessen på sidelinjen, glæder sig over, at det mareridtsagtige forløb nu er slut.
- Det er så glædeligt, at det endelig er lykkedes. Og det bliver spændende, hvordan brugerne kommer til at fungere i det - for de har jo skullet udvise meget stor tålmodighed, siger Niels Henriksen.
Bygningen er løbende blevet taget i brug, og der kommer stadig flyttekasser og studerende, der flytter ind i huset. Det skal på sigt rumme Kemisk Institut, Niels Bohr Instituttet og Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. 3000 forskere, studerende og administrativt personale vil have deres daglige gang i det milliarddyre byggeri.
- Vi er alt for dårlige til at evaluere milliarddyre offentlige byggerier, også mens de pågår, siger Niels Henriksen.
For ham er det uforståeligt, hvorfor der ikke foregår en systematiseret evaluering af byggerier, når vi årligt bruger tocifrede milliardbeløb på offentligt byggeri.
- Sundheds- og uddannelsesområdet bliver for eksempel konstant vurderet, så man lærer af sine fejl. Det burde man også gøre ved byggeri, siger Niels Henriksen.
Han ser to hovedårsager til, at byggeprocessen af Niels Bohr Bygningen er blevet til et skrækeksempel:
- Det er gået galt, fordi der har været alt for stor afstand mellem bygherrerne og brugerne. Og så skyldes det "overdreven politisk budgetoptimisme".
- Fejl kan ikke undgås, men de bliver mindre, hvis brugerne bliver lukket ind i processen. Københavns Universitet skulle have været inddraget mere, konstaterer Niels Henriksen og understreger, at et sådant byggeri er ekstremt kompliceret.
Spørg Os - Formular
_
10.000 fejlbehæftede brandlukninger
Opførelsen af det 52.000 kvadratmeter store byggeri begyndte i 2013, og allerede i 2015 opstod der problemer, da kælderen blev oversvømmet.
Det viste sig også i 2015, at ventilationssystemet var ubrugeligt og derfor skulle tages ned igen.
I 2018 blev byggeprojektet overflyttet til Vejdirektoratet - blandt andet på baggrund af en kritisk revisionsrapport.
Senest blev Niels Bohr Bygningen i 2021 forsinket på grund af 10.000 fejlbehæftede brandlukninger, der har skullet udskiftes.
Nu er bygningen så klar til at møde kongen, men det endelige regnskab er ikke gjort op.
Den seneste vurdering af prisen er af Vejdirektoratet skønnet til fem milliarder kroner.
