Christianitterne diskuterer navnet på Pusher Street: "Det er stærke følelser, der er i spil"

En af Danmarks nok mest berømte gader, Pusher Street på Christiania, står overfor en større forandring. 

Både politikerne, politiet og Christianitterne vil nemlig af med den organiserede hashandel i gaden. 

Der er derfor blevet lavet en ny helhedsplan for området i og omkring Pusherstreet, som en gang for alle skal gøre op med den hashandel, der de sidste tre årtier har præget Pusher Street. 

Derfor debatterer fristadens beboere nu, om de bør sige farvel, ikke kun til hashsalget, men også til gadens navn. 

- Hele området skal jo fornyes, og pusherstreet, som vi kender den i dag, skal væk. Så gadens navn er noget, som folk går og taler med hinanden om herude. Det er jo noget der berører os alle, og noget som de fleste har en holdning til, siger Hulda Mader, talsperson for Christianias pressegruppe.

Vi vil ikke defineres af hashsalget

Pusher Street - eller "gaden" som den i daglig tale kaldes blandt christianitterne - fik sit nuværende navn for 35 år siden.

For tilbage i 1989 lukkede christianitterne fristadens gamle hovedindgang på hjørnet af Bådsmandsstræde og Prinsessegade af med en betonmur for at samle hashsalget i gaden og derved begrænse det på resten af Christiania.

Men siden da er christianitterne blevet godt trætte af den kriminalitet, der følger med hashsalget. 

Derfor skal Pusher Street, som man kender den i dag, væk, og hele området omkring den fornys.

- Vi er trætte af, at Christiania altid defineres af hashsalget. Vi vil gerne have nogle af de andre ting, vi har herude, lidt mere frem. Derfor er der nogle, der mener, at et nyt navn vil kunne bidrage til, at stedet forbindes med noget nyt og andet end hashsalget, siger Hulda Mader.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Pusherstreet har historisk betydning

Det er dog ikke alle, der mener, at et nyt navn er vejen frem. Det fortæller Ole Lykke Andersen, som er uddannet historiker og arkivar.

Han har gennem de sidste mange årtier samlet på plakater, aviser og andet fristadsrelateret materiale. En samling der i dag tæller langt over 20.000 genstande.

Og så er det ham, der står for at drive Christianias lokalhistoriske arkiv. 

- Det er vigtigt at bevare kilderne, så man for eftertiden kan skrive om og forholde sig til Christianias historie. Det er vigtigt, for ellers ender det bare med at Christiania var noget med et hashmarked og nogle kriminelle, fortæller han. 

Derfor mener han heller ikke at Pusher Street skal have nyt navn.

- Pusher Streets historie har jo haft stor indflydelse på resten af stadens historie – på godt og ondt. Gaden har jo været ret idealistisk i perioder, men den har også haft tiltrækningskraft på nogle forkerte elementer, siger han.

(Artiklen forsætter efter billedet)

Aircondition og Autogena

Arkivaren Ole Lykke Andersen mener altså, at det er vigtigt at huske på, at de navne, vi giver til ting, er med til at holde fast i stedernes historie. 

Som eksempel peger han på et af fristadens huse, der bærer det noget atypiske navn 'Aircondition'. Et navn det fik i forbindelse med nogle nye ejere, der flyttede ind en gang i 70'erne. 

De var nemlig flyttet ind i et hus, hvis tag var fyldt med huller. Der var derfor ikke andet at gøre end at navngive deres nye hjem 'Aircondition'.

- Der er også en gård herude der hedder Autogena. Jeg kan en smule latinsk, så da jeg flyttede hertil i 80’erne, troede jeg det var en reference til noget, der var opstået på anarkistisk og organisk vis. Men det viste sig, at gården havde fået navnet, fordi der i halvfjerdserne boede nogle motorcykelentusiaster, som havde en Autogen-svejser, fortæller han grinende.

Stærke følelser på spil

Det er ikke første gang, at Pusher Streets navn er til debat.

For tilbage i 2016 blev to betjente og en polsk turist skudt på Christiania, hvorefter flere Christianitter ønskede et opgør med Pusher Street.

- Jeg husker, der var nogle, der foreslog, at gaden skulle omdøbes til Freedom Street, men det blev der protesteret over, og jeg tror vi ville se det samme i dag, hvis der blev foreslået et nyt navn, siger Ole Lykke Andersen. 

Hulda Mader anerkender også, at det kan blive svært at finde frem til et nyt navn i fællesskab.

- Vi bliver nødt til at diskutere det på et fællesmøde en dag. Men det er stærke følelser, der kommer på spil, og det kræver et ret stort flertal at ændre, så vi må se tiden an. Måske kommer det helt naturligt, når det nye område finder sin form, siger hun. 

Hvis du vil vide mere om fristadens historie, og de forandringer den står overfor, så kan du herunder se TV 2 Kosmopols serie 'Stemmer fra Fristaden'.