Abud Mustafa kender alt til livet i den københavnske underverden. I fem år var han nemlig med i Nørrebro-banden Brothas.
- Det har jo aldrig været min drøm at skulle være en, der render og slår andre folk ihjel eller ødelægger folks liv. Der har været nogle ting undervejs, der har gjort, at grænserne har rykket sig skridt for skridt, siger det nu tidligere bandemedlem.
Han kom med i gadebanden i 2009 som ganske ung.
- Min konsekvensberegning var ikke lige så god, som den er i dag, så er der ikke andre pæne måder at sige det på, end at jeg havde solgt min sjæl dengang, og at jeg siden da egentlig bare har forsøgt at købe den tilbage igen.
Og selvom han i dag ikke længere er en del af miljøet, vil det aldrig slippe ham helt.
- Der er bare nogle ting, nogle traumer og nogle minder, som sidder fast, og som man ikke bare kan slippe, fordi man har ændret sin tilværelse, siger Abud Mustafa.
Bandepakken
Tirsdag præsenterede regeringen et forslag til en ny bandepakke, som har til formål at dæmme op for den verserende konflikt, der lige nu raser mellem rockergruppen Hells Angels og den ulovlige bande Loyal To Familia.
Men spørger man det tidligere bandemedlem, bliver det svært at komme konflikter i underverdenen til livs.
- Voldsparatheden forsvinder ikke. Vi er nødt til at forstå, at i underverdenen er vold et legitimt og ekstremt brugbart værktøj, som alle gør brug af. Vold er magt. Muskler er magt, siger Abud Mustafa.
I regeringens forslag til en ny bandepakke lægges der blandt andet op til længere fængselsstraffe for bandekriminalitet.
Det er dog ifølge Abud Mustafa ikke den rigtige vej at gå. I underverdenen er man nemlig ikke bange for at skulle i fængsel.
- Det hele handler om at være risikovillig. Jo mere klar du er til at ofre dig selv for klubben eller gruppen, desto mere bliver du accepteret og anerkendt.
- Det har aldrig nogensinde været fremmed for bandemiljøet at risikere fængsel og i særdeleshed lange fængselsstraffe, fortsætter han.
Og han har da heller ikke selv det endelige bud på, hvordan man undgår at flere vælger vejen ned i den kriminelle underverden.
- Vi er nødt til på en eller anden måde i et meget tidligt stadie at redde de her mennesker. Nogen skal bare have et klap på skulderen, og så trækker de sig. Andre kræver at man knokler, arbejder, græder og bløder for at man redder dem, slutter Abud Mustafa.
