Oversigt

Seneste nyt

Demonstration for Palæstina i København

De palæstinensiske organisationer i Danmark har søndag indkaldt til demonstration på Den Røde Plads i København "mod den israelske aggression mod Gaza", fremgår det af en begivenhed på Facebook.

Billeder fra stedet viser, at der er mødt en del personer op, og flere vifter med palæstinensiske flag. Der råbes blandt andet "befri Palæstina".

Københavns Politi oplyser til TV 2 Kosmopol, at man har været til stede ved demonstrationen, der begyndte klokken 16.00.

- Vi har været til stede ved demonstrationen. Den er blevet afviklet i god ro og orden, siger Martin Kajberg, der er vagtchef ved Københavns Politi, til TV 2 Kosmopol. 

Vagtchefen oplyser, at demonstration er ophørt omkring klokken 17.45.