Det tyder på, at København bliver et vartegn fattigere: Ti ikoniske højhuse står til nedrivning
En kattepine af en renoveringssag peger nu i retning af en decideret nedrivning af ti af de 28 ikoniske boligtårne Bellahøjhuse, Danmarks første højhuse. Falliterklæring og trist, siger fagfolk.
København står til at blive ti kultur- og arkitekturhistoriske landemærker fattigere.
I det, der har været en ganske speget renoveringssag, peger meget lige nu i retning af, at boligselskabet bag Danmarks første rigtige højhuse ønsker at rive ti af de 28 etagebygninger, der til sammen udgør Bellahøjhuse, ned.
I hvert fald står det sort på hvidt i et referat fra Kulturministeriets ekspertudvalg, Det Særlige Bygningssyn under Slots- og Kulturstyrelsen, at boligselskabet SAB barsler med et ønske om at rive de ti højhuse på Bellahøj ned.
Det kunne Sjællandske Nyheder berette torsdag.
I samme referat kan man læse, at boligselskabet ligeledes ønsker at sætte gang i en arkitektkonkurrence om at opføre ti nye bygninger som erstatning for de historiske højhuse.
Dermed rykker det, som fagfolk over for TV 2 Kosmopol tidligere har kaldt ”nærmest en katastrofe og falliterklæring”, nu et skridt nærmere.
Mere om det senere, men først lidt nødvendig baggrundsviden:
Danmarks første højhuse i sammenstyrtningsfare
Bellahøjhuse beliggende på bakketoppen af samme navn i udkanten af København består af i alt 28 såkaldte punkthuse (fritliggende højhus med forholdsvis lille grundplan) på mellem ni og 13 etagers højde.
Ved opførelsen i starten af 1950’erne var etageejendommene de første af sin art i Danmark og blev dermed landets første sådan rigtige højhuse. Dengang var byggeriet både topmoderne, visionært og eftertragtet, hvilket kunne aflæses på en dengang ganske høj husleje.
Danmarks første højhuse
Danmarks første højhuse blev i perioden 1950 til 1957 opført på Bellahøj, der hidtil havde været et landsted i Københavns udkant.
Bag byggeriet af de 28 højhuse på mellem ni og 13 etager med i alt 1.300 lejligheder stod fire forskellige almenboligselskaber, der hver valgte forskellige tegnestuer til byggeriet. En samlet helhedsplan var dog allerede udarbejdet i 1944, hvorfor højhusene fik et ensartet udtryk.
Bellahøjhusene blev til med inspiration fra den fransk-schweiziske arkitekt Le Corbusiers visioner, der blandt andet handlede om at skabe mere plads, luft og lys ved at bygge i højden og orientere højhusene efter udsigt, sol- og skyggefald.
Mellem bygningerne designede landskabsarkitekten C. Th. Sørensen en kuperet park med en sø, stier og et amfiteater, mens der blev etableret restauranter og dagligvareforretninger i stueetagerne.
Da etageejendommene på Bellahøj stod færdigopført, blev de kendt som "Danmarks første skyskrabere" og omtalt som "Havregrynshusene" og "Grødslottene". Øgenavnet fik højhusene, fordi huslejen efter sigende var så dyr, at beboerne kun havde råd til at spise havregrød, når huslejen var betalt.
At Bellahøjhusene var eftertragtede, kom blandt andet til udtryk ved, at velbjærgede borgere som politikere og skuespillere - for eksempel Poul Reichardt - var blandt de første indflyttede i de topmoderne lejligheder.
I takt med byens udvikling, hvor flere andre topmoderne lejlighedskomplekser skød op, mistede etageejendommen noget af sin eksklusivitet, men står fortsat som det tidligste eksempel på bolighøjhusbyggeri i Danmark.
Af samme årsag var det på tale med en egentlig fredning af Bellahøjhuse i første halvdel af 2010'erne. Her blev det dog besluttet, at en egentlig fredning af bygningerne først skulle endeligt drøftes, når en tiltrængt renovering var blevet udført. Derfor har højhusene aktuelt titel af den højeste bevaringsværdig, men er ikke fredet.
Kilder: Dansk Arkitektur Center, Danmarks Radio, Information samt Trap Danmark
70 år senere er historien en lidt anden.
I dag står flere af punkthusene i slidt tilstand, og faktisk er flere i så pauver forfatning, at højhusene ifølge kommune og boligselskabet SAB (som er en del af paraplyorganisationen KAB) er i fare for at styrte sammen ved kraftigt blæsevejr. Adskillige gange er beboere blevet evakueret, når vinden har rejst sig.
Særligt slemt står det til i tre af de højeste ejendomme, hvor beboerne skal forlade deres hjem inden udgangen af september måned.
Med andre ord er det klart for alle og enhver, at der skal gøres noget, og at det skal ske snart.
Men – og her kommer vi til sagens kerne – hvad?
For almenboligselskabet bag ti af boligblokkene i den del, der kaldes Bellahøj Syd, har nemlig opgivet de tidligere planer om at renovere, fordi regningen ganske enkelt er for høj. 2,6 milliarder kroner vil renoveringen koste. Det svarer til lidt mere end fem millioner kroner per lejlighed.
- Og det er et budget, vi simpelthen ikke kan finansiere. Det ville også resultere i en huslejestigning, der ikke er rimelig for en almenbolig i København, har Rasmus Jessing, byggedirektør i KAB, sagt til TV 2 Kosmopol.
Melder nyt ud i næste uge
Dermed er vi tilbage ved det føromtalte referat fra ekspertudvalget i Slots- og Kulturstyrelsen.
For mens boligselskabet hidtil har været tavse om, hvilke alternativer ud over nedrivning, der er til den milliarddyre renovering af højhusene, peger referatet i retning af, at nedrivning netop er vejen, man nu vil forsøge at gå.
Men hvad siger boligselskabet selv? De siger ingenting.
Over for TV 2 Kosmopol afviser KAB at udtale sig om sagen og de nye oplysninger.
Det sker med argumentet, at boligselskabet i næste uge vil melde nyt ud om højhusenes – og beboernes – fremtid.
Først vil selskabet informere beboerne om planerne, og herefter indvies resten af omverden de næste skridt, oplyser KAB’s kommunikationschef, Søren Gregersen.
Derfor vil man for nu hverken be- eller afkræfte, hvorvidt selskabet arbejder med en plan om at rive ned og bygge nye etageejendomme, lyder det.
Foto: Birthe Melchiors/Ritzau Scanpix
Kulturhistorisk katastrofe
Skulle det ende med, at de ti højhuse rives helt ned til soklen– sådan som boligselskabet ifølge SN.dk har holdt møder med et arkitektfirma om – vil det være et umådelig stort tab af kulturarv for både København, men også hele Danmark.
Det siger Jannie Rosenberg Bendsen, arkitekturhistoriker og forfatter til en række bøger om bevaringsværdig arkitektur, herunder bogen ”Bellahøj – Fortællinger om en bebyggelse”.
- Det ville være helt utroligt trist og et kæmpe tab. Bellahøjhuse er en fantastisk boligbebyggelse, som rummer en meget væsentlig fortælling om selve udviklingen af det danske samfund i det 20. århundrede, siger hun og fortsætter:
- Men det er også trist ud fra en klimadiskussion, for det er ti højhuse med utrolig meget beton, hvor der er en meget stor CO2-påvikrning, hvis man river ned og bygger op. Det bliver vi nødt til at have med i afvejningen.
Grethe Pontoppidan, der er arkitekt og formand for et fagudvalg i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur med speciale i bevaringsværdig arkitektur fra 1945 og frem, har tidligere over for TV 2 Kosmopol begrædt nedrivningsønsket.
- Det ville være sørgeligt, nærmest en katastrofe og falliterklæring, hvis ikke vi kan passe bedre på vores kulturarv og tyr til nedrivning af Bellahøjhuse.
- Bellahøj var virkelig et arkitektonisk nybrud, hvor man havde store visioner. Ikke kun for den gode bolig, men også for det gode liv med lys og luft og natur og idrætsfaciliteter i nærområdet. Der er virkelig tænkt over, hvad der giver folks liv værdi og kvalitet, sagde Grethe Pontoppidan til TV 2 Kosmopol i slutningen af marts måned.
Jannie Rosenberg Bendsen går så vidt som at sammenligne nedrivning af en tredjedel af Bellahøjhuse med, at man jævner et af Amalienborgs fire palæer opfører et nybyggeri med referencer til rokoko. Men, siger hun:
- Selvfølgelig kan det lade sig gøre at rive ned og genopføre noget, der ikke ødelægger helhedsindtrykket. Men det kræver gode og intelligente arkitekter samt en kompetent dommerkomité, der kan se, at man ikke nødvendigvis skal lave en en-til-en kopi, men i stede læne sig op ad det gamle formsprog, siger hun.
Det gør Bellahøjhuse særlige
Ifølge arkitekturhistoriker Jannie Rosenberg Bendsen blev Bellahøjhusene et symbol på den opblomstrende velfærdsstat i Danmark i årtierne efter Anden Verdenskrig.
Blandt andet blev det modernistiske boligbyggeri et symbol på fremskridt med dets sunde og lyse boliger til almindelige mennesker.
Samtidig blev Bellahøjhusene et symbol på indgangen til velfærdssamfundet, fordi det lykkedes at få effektiviseret det moderne byggeri, har hun tidligere sagt til Danmarks Radio.
Over for TV 2 Kosmopol forklarer hun, at punkthusene fortsat tiltrækker mange arkitekturinteresserede besøgende fra udlandet, fordi byggeriet ikke bare i dansk, men også i international kontekst, er unikke.
- Der findes ikke ret mange eksempler i verden på det, som Bellahøjhuse kan. Både i forhold til bygningernes udtryk, og hvordan de er placeret i samspil med hinanden, men også fordi, man har at gøre med et almenboligbyggeri, hvor både materialevalg og arkitekter har været af øverste kvalitet, siger hun.
Bevaringsværdigt kulturmiljø
Det er dog ikke sådan ligetil at få lov til at afmontere højhusene på Bellahøj.
For nok er højhusene ikke fredede, men de er dog udrustet med den næsthøjeste bevaringsværdi.
Derfor skal både Slots- og Kulturstyrelsen samt kommunen, som i dette tilfælde er København, med ind over, hvis man vil ændre på bygningerne.
Til Sjællandske Nyheder udtaler Slots- og Kulturstyrelsen, at man ”følger sagen og bistår Københavns Kommune, der er myndighed på bygningerne”.
I samme skriftlige svar påpeger styrelsen over for avisen, at:
- En stor del af kvaliteten ligger i den helhed, som de 28 punkthuse indgår i sammen med landskabet anlagt af C. Th. Sørensen. Derfor er det vigtigt, at boligselskaberne sikrer en grundig undersøgelse af bygningerne, inden man konkluderer noget.
Samtidig har Københavns Kommune for nylig indstillet lige præcis Bellahøjhuse til at blive udpeget som et såkaldt ”kulturmiljø” i en kommende kommuneplan. Med det forstås et område, der i særlig grad formidler fortællingen om ”byens sjæl”.
Foto: Walther Månsson/Ritzau Scanpix
Delte meninger på Rådhuset
Skulle boligselskabet vælge at gå videre med ønsket om at rive en tredjedel af de 28 Bellahøjhuse ned, kræver det tilladelse fra kommunen. Dette skyldes den føromtalte bevaringsværdi af punkthusene.
Og her har Sjællandske Nyheder, som har fulgt sagen tæt, loddet stemningen for en nedrivning blandt politikerne på Københavns Rådhus.
Mens Socialdemokratiets ordfører, Laura Rosenvinge, kalder en mulig nedrivning for et ”kulturhistorisk tab”, tager Klaus Mygind fra SF bedemandsretorik i brug.
- Jeg og andre københavnere vil opleve det som en begravelse. Her forsvinder noget, som har været vigtigt for byen og noget, som vi alle sammen har kigget på, og noget vi kender, siger han til avisen.
Til samme medie siger Dansk Folkepartis Finn Rudaizky, at han vil stemme imod en eventuel nedrivning, mens De Konservatives Morten Melchiors afventer en samlet sagsfremstilling til politisk behandling, inden han og partiet lægger sig fast på en holdning.