TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Efter massiv kritik: Planer om en søpark midt i København skrinlægges

Politikerne i København og på Frederiksberg vil ikke foretage store ændringer af Sankt Jørgens Sø, når der skal skybrudssikres.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Sådan her kommer Sankt Jørgens sø alligevel ikke til at se ud i fremtiden.
Foto: Rambøll for Københavns Kommune

Planerne om at omdanne Sankt Jørgens Sø til en ny park i forbindelse med skybrudssikring er lagt på hylden.

Det har politikerne i København og på Frederiksberg besluttet efter anbefaling fra forvaltningerne i de to kommuner som følge af mange bekymrede høringssvar fra borgere, lokaludvalg og interesseorganisationer, der har været imod at etablere en søpark.

- Når vi skybrudssikrer København, skal vi som udgangspunkt lave løsninger, der samtidig giver københavnerne nye grønne byrum, siger teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Men Søerne har med god grund en helt særlig plads i mange københavneres hjerter, og derfor har der været store følelser på spil, når talen er faldet på gennemgribende ændringer af Sankt Jørgens Sø med etableringen af en park. De mange bekymringer, skal vi selvfølgelig lytte til.

Søerne i København

Da København er anlagt et sted, hvor der ikke fandtes større søer eller vandløb, som kunne forsyne byen med drikkevand, blev der ret tidligt foretaget en række jordarbejder for at få ført vand ind til byen.

 

Sortedams Sø, Peblinge Sø og senere Sankt Jørgens Sø blev et resultat af behovet for godt ferskvand. Desuden var der brug for vand til byens voldgrave. 

 

Søerne blev fredet i 1966 blandt andet på baggrund af meget stor folkelig modstand mod en ny motorvej, den såkaldte Søring, som ville have ændret søernes udseende og rekreative funktion markant. Fredningen fastlægger, at Københavns Kommune er forpligtet til ”at bevare søarealerne som sådanne og at bevare landarealerne som grønne områder og holde dem som sådanne”.

 

En fredning efter naturbeskyttelsesloven er permanent, den varer evigt, og kan kun ændres hvis der gennemføres en ny fredning. En ny fredning skal gennemføres og besluttes af fredningsnævnet og er en langvarig proces, som tager år at gennemføre.

 

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening

Én ting er dog sikkert: Sankt Jørgens Sø skal bruges som en del af skybrudssikringen af store dele af Vesterbro, Nørrebro og Frederiksberg Øst i hovedstaden, hvad enten københavnerne og frederiksbergborgerne vil det eller ej.

Tre scenarier for et skybrudsprojekt har været sendt i høring.

Den beslutning, der mandag blev vedtaget, betyder yderligere undersøgelser og miljøvurderinger af en hovedløsning, hvor søernes udformning i høj grad bibeholdes som i dag - modsat de to øvrige forslag.

Artiklen fortsætter efter videoen...

Indslag fra januar 2019: Vi dykker ned i den kritik, der nu regner ned over et prestigefyldt skybrudssikrings-projekt i Sct. Jørgens Sø i København.

Park droppes - men vandstand sænkes

Det er planen, at vandstanden i søen sænkes med op imod 45 centimeter, så der kan tilbageholdes op til 63.000 kubikmeter vand.

Vandet skal ledes til søerne ved hjælp af en pumpestation i hjørnet ved Åboulevard. Denne løsning vurderes at kunne foretages inden for den gældende fredning, men vil dog kræve en dispensation.

De mange bekymringer, skal vi selvfølgelig lytte til

— Ninna Hedeager Olsen, teknik- og miljøborgmester Københavns Kommune

På trods af at Ninna Hedeager Olsen med beslutningen lytter til borgernes bekymringer, ærger hun sig alligevel lidt, kan man læse i møderefaretet fra afstemningen i teknik- og miljøudvalget i Københavns Kommune.

"Partiet finder, at det ærgerligt, at der ikke er opbakning til at skabe nye rekreative områder i byen", lyder det i en protokolbemærkning fra Enhedslisten.

De tre søer Peblinge Sø, Sortedam Dossering og Sankt Jørgens Sø blev alle fredet i 1966 for at bevare søarealerne. Derfor vil et skybrudsprojekt kræve enten dispensation fra den eksisterende fredning eller en ophævelse af den fredning, som allerede er.

Ny alternativ løsning

Borgmester på Frederiksberg Simon Aggesen (C) glæder sig også over den grundige dialog med hovedstadens borgere, som har ført til det aktuelle forslag.

- Jeg er meget tilfreds med, anbefalingen om at tage de to første forslag af bordet, og der nu arbejdes videre med den overfladeløsning, der griber mindst ind i det eksisterende miljø, flora og fauna omkring Skt. Jørgens Sø og Svineryggen. Samtidig er det fint, at vi også får en alternativ løsning med i den videre politiske behandling i form af en tunnel, siger Aggesen.

Borgmesteren henviser til en alternativ løsning, som forvaltningerne har introduceret, hvor skybrudsvandet ledes bort i en underjordisk tunnel. Den løsning er 300 millioner kroner dyrere at etablere og vil kræve, at man etablerer en skakt ved søerne og et teknikhus ved havnen for enden af Bernstorffsgade.

Samtlige 11 medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune, pånær Finn Rudaizky fra Dansk Folkeparti, stemte for forvaltningernes anbefaling af hovedløsning og alternativ løsning.

Det fremgår af mødereferatet fra afstemningen i udvalget.

Finn Rudaizky forslog i stedet, at den alternative løsning blev hovedløsning, men blev nedstemt med 10 stemmer mod én.

"Partiet finder det kortsigtet, uhensigtsmæssigt og ikke bæredygtigt hverken økonomisk eller biologisk at vælge scenarie 3, som potentielt ved skybrud vil sende forurenet vand ud i en ren sø med fin biologisk værdi og høj biodiversitet. Et natur- og kulturhistorisk rekreativt fristed vil gå tabt. Der er en grund til, at søen er fredet. Det vil være i fare for at blive omdannet til et mudderhul, hvis der ledes forurenet overfladevand til søen", lyder det i en protokolbemærkning fra Dansk Folkeparti.

I By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune besluttede et flertal at ligestille de to scenarier i det videre arbejde med udvikling af en skybrudsløsning for Sankt Jørgens Sø.

Politikerne i København og Frederiksberg træffer beslutning om en endelige løsning i 2022.

Massiv modstand

Planerne for en søpark ved Sankt Jørgens Sø blev i januar mødt med store protester fra mange sider. Søens natur og kulturhistorie er simpelthen for dyrebar, lød kritikken.

Den kom blandt andet fra beboerne omkring søerne, der samlede sig i et fællesskab for at gå samlet til angreb på kommunernes planer.

- Sankt Jørgens Sø er et åndehul. Et naturhistorisk rekreativt fristed. Der er en grund til, at det er fredet. Derfor skal det ikke omdannes til et mudderhul. Det føles nærmest som om, det er kommunerne mod borgerne, sagde en af beboerne, Bonnie Mürsch, til TV 2 Lorry.

Men det var ikke kun beboere, som var utilfredse med kommunernes skybrudsplaner.

TV 2 Lorry fik indsigt i 8 indsigelser fra lokaludvalg, organisationer og foreninger, som alle forholdt sig særdeles kritisk overfor projektet i Sankt Jørgens Sø.

- Søerne giver København en kvalitet, som vi skal værne om. Det forpligter os til at finde løsninger på skybrudsudfordringerne, som ikke ødelægger den kvalitet, skrev formanden for Danmarks Naturfredningsforening i København, Ole Damgaard.

En, to eller ingen søpark

I 2016 afsatte afsatte man 400 millioner kroner i Københavns Kommune til nye klimaprojekter, der skal sikre borgerne mod oversvømmelser, hvoraf planerne for Sankt Jørgens Sø er et af dem.

Frederiksberg og Københavns Kommuner har aftalt, at byerne skal være skybrudssikret i 2036.

Herunder kan du se de tre skitseret scenarier for Sankt Jørgens Sø, som blev sendt i høring hvor de to første nu er blevet skrinlagt og den sidste skal yderligere undersøges og miljøvurderes.

Scenarie 1

  Foto: Københavns Kommune

Her bruges kun den ene af Sankt Jørgens to søer ved at sænke vandstanden og grave ud i søen. På den måde løber regnvandet automatisk til, når der er skybrud. Der vil være forskellige rør, som fører vandet til søerne, men ændringen af søbrinken vil blive det mest omfattende.

Den største ændring bliver, at man som led i skybrudssikringen formindsker søens areal og derved får mulighed for at skabe et nyt rekreativt byrum langs bredden.

Foto: Københavns Kommune

Det rekreative område vil blive oversvømmet ved skybrud, for herefter at kunne bruges igen.

Scenarie 2

  Foto: Københavns Kommune

Ved det andet scenarie bliver begge søer inddraget (se billede), og endnu et stykke indlemmes til rekreativt område.

  Foto: Københavns Kommune

Scenarie 3

Foto: Københavns Kommune

I dette scenarie bibeholdes søernes udformning i høj grad som i dag. Her sænker man blot vandstanden i både den nordlige og sydlige sø med under en meter, mens der samtidig etableres en pumpestation tæt ved Gyldenløvesgade og på kanten af søbredden.

Foto: Københavns Kommune

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Kommune i brøler: Sender forkerte regninger til børneforældre

(Arkivfoto).
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Forældre til børn i daginstitutioner, SFO’er, klubber og ungdomsklubber i Frederiksberg Kommune er ved en fejl blevet opkrævet dobbelt for december måned.

Det fremgår af Frederiksberg Kommunes hjemmeside.

En fejl hos kommunen betyder, at fakturaer for december måned er blevet sendt to gange i stedet for én gang, lyder det.

Børneforældre, der allerede har betalt for december måned, skal derfor se bort fra den faktura, de har modtaget i slutningen af året. Har man betalt begge fakturaer, får man automatisk pengene retur, oplyser kommunen.

- Frederiksberg Kommune beklager mange gange de gener, som fejlen har medført, skriver kommunen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Ny metode skal hjælpe med at afsløre slagtilfælde

Kunstig intelligens skal i løbet af 2025 hjælpe de ansatte i Region Sjælland med at opdage patienter med stroke i alarmopkald. Det skriver Jyllands-Posten. (Arkivfoto).
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kunstig intelligens ser ud til at kunne opdage flere strokes - også kendt som slagtilfælde - end de læger, sygeplejersker og paramedicinere, der modtager alarmopkaldene.

Det fremgår af en ny ph.d.-afhandling, skriver Jyllands-Posten.

Region Sjælland har planer om at implementere teknologien i løbet af 2025.

Teknologien er blevet testet på 300.000 alarmopkald fra 2021. Her fandt kunstig intelligens 63 procent af 757 slagtilfælde. Mennesker opdagede 52,7 procent under opkaldene.

- Noget af det mest positive er, at tallene kan blive endnu bedre. Når først metoden er taget i brug, og vi har fået nogle erfaringer, kan teknologien gøres endnu skarpere, siger Jonathan Wenstrup, som er læge og forsker ved Præhospitalt Center Region Sjælland til Jyllands-Posten.

Ifølge Jyllands-Posten tager den kunstige intelligens også fejl i færre tilfælde end de menneskelige sundhedsfaglige personer.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Ekspert afviser mystiske droner ved Køge som russisk spionage

Marinaen ved Køge Havn søndag ved middagstid. Fredag aften og natten til lørdag blev der observeret flere droner i området.
Foto: Henry Michaelsen/TV 2 Kosmopol

Mens Midt- og Vestsjællands Politi fortsat ikke kan sige noget om, hvem der menes at stå bag flyvningen med adskillige, mystiske droner ved Køge Havn natten til lørdag, tør en af Danmarks førende eksperter i militære luft- og droneoperationer, Karsten Marrup, godt at afvise, at der er tale om russisk spionage.

Det siger han til TV 2 Kosmopol.

- Jeg mener, man godt kan udelukke spionage. Det ville i hvert fald være en underlig måde at gøre det på, for hele humlen i at spionere er jo, at man ikke skal blive opdaget. Hvis du kommer med en stribe droner på én gang, kan du være sikker på, at du bliver opdaget, siger Karsten Marrup, major og chef for Center for Luft- og Rumoperationer ved Forsvarsakademiet, og fortsætter:

- Jeg skal slet ikke se en situation for mig, hvor russerne flyver rundt med så mange droner. Hvis de gerne vil vide, hvordan tingene ser ud i Køge, kan de for det første bare bruge satellitter. Og hvis de vil se forholdene endnu tættere på, kan de sende en enkeltperson ud for at fotografere.

Lørdag oplyste politiet, at man fredag aften klokken 22.30 modtog en anmeldelse om, at der var blevet set op imod 20 droner over havnen. Da en patrulje ankom til området, nåede den at se fire droner, som klokken 01.16 ifølge politiet forsvandt ”ud over havet i høj fart”.

Søndag ved middagstid kunne Midt- og Vestsjællands Politi ikke dele nye oplysninger over for TV 2 Kosmopol om det præcise antal droner, deres ejere og deres formål.

Spørg Os

Klik og stem på ugens udvalgte spørgsmål her
+

_

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Brand i båd i København

En motorbåd er brudt i brand ved Slusen i København.
Foto: presse-fotos.dk

En motorbåd er brudt i brand ved Slusen i København.

Over for TV 2 fortæller Københavns Politi, at der gik ild i bådens fyr.

På X skriver Hovedstadens Beredskab, at branden er under kontrol, og at brandfolk er i gang med efterslukning.

- Vi sikrer båden og sikrer, at der ikke løber olie ud i haven, skriver operationschefen.

Ifølge beredskabet er der umiddelbart ingen fare for oliespild. Der er heller ikke fare for, at branden spredes.

Ingen er kommet til skade i branden. Politiet fik anmeldelsen klokken 16.05.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Borgmester politianmelder trusler og chikane - og hun er ikke alene

Tina Mandrup (V), borgmester i Lejre Kommune. (Arkivfoto)
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Borgmester i Lejre Kommune, Tina Mandrup (V), er blandt de kvindelige borgmestre, der i større omfang end deres mandlige kollegaer oplever chikane og trusler i jobbet.

Det skriver Berlingske.

Avisens rundspørge viser, at 93 procent af landets kvindelige borgmestre oplever chikane eller trusler i forbindelse med deres job som borgmester, mens tallet for mandlige borgmestre er 66 procent.

Tina Mandrup (V) er blandt de 53 procent af kvindelige borgmestre, der har politianmeldt en eller flere sager med trusler eller chikane.

Til Berlingske fortæller hun, hvordan særligt to mænd har kimet hende ned med opkald i tide og utide, hvor der ifølge hende er underliggende trusler, mens hun via Messenger har modtaget ”klamme” beskeder, e-mails med truende undertoner og observeret mænd, der har kigget ind ad hendes vinduer og fotograferet hendes hjem.

- Det er også tanken om, at her, hvor jeg egentlig skulle være hjemme og kunne føle mig ret tryg, er der overskredet en grænse. Og der sker noget, sådan rent psykologisk, siger Tina Mandrup (V) til Berlingske.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Myndigheder advarer bilister om vintervejr mandag

Der bliver rusket godt op i Danmark mellem søndag aften og mandag morgen, hvor vejret byder på kraftig vind, isglatte veje samt potentielt snestorm nogle steder i landet.

Hovedstadens Beredskab har sat sig til tasterne og gør i et opslag på X folk opmærksomme på de vanskelige vejrforhold. Blandt andet opfordres bilister til at køre hjemmefra i god tid samt at følge vejrmeldingerne fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Af DMI's hjemmeside fremgår det, at en varmfront bevæger sig op over landet sidst på eftermiddagen søndag.

Varmfronten vil føre til udbredt nedbør, der hovedsageligt begynder som sne, men i løbet af aftenen og natten vil det skifte mere over til at være i form af slud og regn.

I overgangen fra sne til regn er der en kortvarig risiko for isslag, advarer DMI på sin hjemmeside.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Politi på bar bund i sag om mytiske droner over havn

Køge Havn.
Foto: Henry Michaelsen / TV 2 Kosmopol

Søndag ved politiet intet nyt om de droner, der sent fredag aften blev observeret ved havnen i Køge.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV 2 Kosmopol. Politikredsen har søndag ikke yderligere kommentarer til sagen.

Lørdag oplyste politiet, at man fredag klokken 22.30 modtog en anmeldelse om, at der var blevet set op imod 20 droner over havnen. Da en patrulje ankom til området, nåede den at se fire droner.

De sidste droner blev set omkring klokken 01.16 natten til lørdag, hvor de - ifølge politiet - forsvandt ”ud over havet i høj fart”.

Det præcise antal droner, deres ejere og deres formål er blandt de spørgsmål, som politiet fortsat forsøger at få svar på.

Du kan læse mere om sagen her.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Kommune har fået ny borgmester - overtager fra bykonge

Marco Damgaard (S) er ny borgmester i Herlev Kommune.
Foto: Herlev Kommune

Socialdemokraten Marco Damgaard er blevet indsat som ny borgmester i Herlev Kommune. Det skriver kommunen på sin hjemmeside.

39-årige Marco Damgaard (S) overtager borgmesterkæderne fra partikollegaen Thomas Gyldal Petersen, der trods status af stemmesluger og stor, kommunalpolitisk profil efter13 år på posten højest overraskende valgte at trække sig fra kommunalpolitik i efteråret.

Herlevs nye borgmester har siddet i kommunalbestyrelsen siden 2018 og har blandt andet været formand for Børne- og Uddannelsesudvalget.

- Jeg ser frem til at løfte ansvaret som borgmester for vores by. For mig handler opgaven om at være der for dem, der bor i Herlev, udtaler Marco Damgaard (S) i en pressemeddelelse.

Thomas Gyldal Petersens beslutning om at trække sin borgmesterkandidatur gør ham til blot én i en en række af socialdemokratiske profiler, der forlader kommunalpolitik. I kommuner som Aarhus (Jacob Bundsgaard), Frederikshavn (Birgit S. Hansen) og Aalborg (Thomas Kastrup-Larsen) har stemmeslugere også trukket sig.

I alt er 25 borgmestre valgt ved kommunalvalget i 2021 enten fratrådt eller trukket sit kandidatur ved det kommende valg. Heraf er ti fra Socialdemokratiet.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Kvinde reddet ud af hus i brand

Søndag formiddag er en "ældre kvinde" blevet reddet ud af et hus i brand på Pilevang i Kokkedal.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Kvinden er bragt til sygehuset, men vagtchefen kan ikke oplyse nærmere om kvindens tilstand.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google