Flot, men farligt: Hvorfor er fyrværkeri ikke forbudt?
Hvert nytår bliver himlen lyst op af fyrværkeri, men hvert år kommer mange også til skade.
Debatten om fyrværkeri bliver blusser op igen og igen.
De glitrende eksplosioner på himlen er flotte og festlige - men også farlige.
I år var det for første gang kun den 31. december og 1. januar, at man måtte fyre krudtet af, men ifølge Birgit Clemmensen fra Hedehusene, blev reglerne langt fra overholdt i hendes område.
- Folk fyrede virkelig op. Både i de to dage, men i dagene op til nytårsaften var det lige sådan, siger Birgit Clemmensen.
De høje brag og mange ulykker har fået hende til at skrive til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os for at få svar på, hvorfor det egentlig er tilladt for privatpersoner at fyre fyrværkeri af.
Hver anden dansker vil forbyde fyrværkeri
Birgit Clemmensen er ikke den eneste, der synes, at fyrværkerireglerne er utilstrækkelige.
Udover for eksempel Dyrenes Beskyttelse og Alternativet, der i længere tid råbt op om et forbud mod fyrværkeri til privatpersoner, mener mange danskere også at fyrværkeri burde forbydes.
Ifølge en undersøgelse fra Coop Analyse er mere end hver anden helt eller delvist enig i, at der bør indføres et forbud mod privat affyring af fyrværkeri.
Modstanden mod fyrværkeri kan dog ikke umiddelbart ses i vores køb af nytårskrudt. Beløbet i år forventes faktisk at være 150 millioner kroner højere end sidste år.
I 2022 og 2023 brugte danskerne omkring 350 millioner kroner på krudt. Dansk Erhverv forventer, at det beløb i år vil være 600 millioner kroner.
S-politiker tror ikke forbud vil mindske skader
Hvis man spørger erhvervsordfører fra Socialdemokratiet Mette Reissmann, er forbud ikke vejen frem.
Først og fremmest understreger hun, at fyrværkeriulykker kan have tragiske konsekvenser.
Men et forbud er ikke løsningen. Der er mange, der er glade for traditionen, og et forbud vil skabe stor efterspørgsel. Og så vil folk skaffe krudt på andre måder, mener hun.
- Jeg tror ikke, vi vil undgå ulykkerne, desværre. Hvis et totalt forbud blev indført, tror jeg, at vi vil se mere ulovlig fyrværkeri, eller at folk vil forsøge at fremstille det selv, siger Mette Reissmann.
Samtidig er Mette Reissmanns bekymring, at danskerne blot vil købe fyrværkeri i andre lande, der potentielt ikke lever op til samme sikkerhedskrav som fyrværkeri i Danmark.
Mette Reissmann afviser ikke, at der skal reguleres endnu mere. Men først skal der samles mere information på baggrund af de nye regler.
- Debatten er jo løbende, og vi har lige strammet reglerne. Det kan være, vi skal se på en anden form for regulering, men der er vi slet ikke endnu, siger Mette Reissmann.
Stramme regler og færre skader
Reglerne for nytårskrudt er blevet strammere og strammere de seneste år.
Før 2014 var det tilladt at fyre af fra den 1. december til den 5. januar. Det blev ændret for ti år siden ved nytåret 2014/15, hvor affyringsperioden blev markant kortere. Fra den 27. december til den 1. januar var det nu tilladt at affyre fyrværkeri.
Som de fleste nok ved blev reglerne endnu engang strammet ved dette nytår. Nu er det kun tilladt at fyre af i to dage. Den 31. december og den 1. januar.
De fem fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser.
Kilde: Sikkerhedsstyrelsen.
Samtidig er det blevet 500 kroner dyrere at bryde reglerne. Nu skal man af med 2500 kroner, hvis man tænder op for krudtet på et af årets andre dage.
I år måtte 210 personer akutbehandles i de to nytårsdøgn, 42 af dem havde alvorlige skader inklusiv et dødsfald.
Omkring en fjerdedel af skaderne var i Region Hovedstaden.
Siden slut halvfemserne er antallet af fyrværkeriskader mere end halveret.
Spørg Os
Klik og stem på ugens udvalgte spørgsmål her +_