En "big deal" for verden: Mærsks grønne verdensnyhed præsenteret i København

Det første metanoldrevne Mærsk-skib har fået sit navn ved en præsentation i Københavns Havn. Teknologien er udset til en stor grøn rolle i branchen. En "big deal" for verden, siger EU-formand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Foto: Sergei Gapon/AFP/Ritzau Scanpix

Efter en rejse mere end halvvejs rundt om Jorden har fremtiden lagt til kaj i København, hvor verdens første metanoldrevne containerskib nu bliver en del af flåden hos A.P. Møller-Mærsk.

Grøn metanol skal være med til at banke branchens udledninger ned, men Mærsk havde faktisk ikke forventet, at jomfrurejsen ville blive med det grønnere alternativ i tanken.

Skibet kan også sejle med almindelig bunkerolie i tanken.

Sådan endte det dog ikke, da der blev sikret grøn metanol fra et hollandsk selskab, men det illustrerer, at brændstoffet ikke er let at få fat i.

Det kan Mærsk dog være med til at ændre, mener Danske Rederier.

- Jeg er ikke i tvivl om, at Mærsks bestilling af metanoldrevne skibe er med til at sende et klart signal til markedet om, at der bliver en efterspørgsel efter de her brændstoffer, og at investorerne vil se en mulighed for at tjene penge, siger direktør Anne Steffensen.

Der produceres allerede metanol på fossile brændsler, men der er flere muligheder for det, der kaldes grøn metanol.

Det her event er en ”big deal”. Ikke bare for Europa, men for hele verden

— Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen

Mærsk starter med biometanol, der er fremstillet af restbiomasse som gødning, men på sigt skal der være mere e-metanol i tanken.

Det skal produceres på et PtX-anlæg, hvor grøn strøm fra kilder som solceller bruges til at omdanne vand til brint, inden det sammen med CO2 bliver til e-metanol.

En "big deal"

Og det nye containerskib, som nu er en del af flåden hos A.P. Møller-Mærsk, er ikke bare et stort skridt for det danske rederi og Europa.

Nej, det er et stort skridt for hele verden.

- Pionerer som jer (Mærsk, red.) former fremtidens økonomi. Det her event er en ”big deal”. Ikke bare for Europa, men for hele verden, slog Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, fast i en tale i København, inden hun navngav skibet.

Det metanoldrevne containerskib - "Laura Mærsk" - er det første af sin slags i verden.

(Artiklen forsætter efter billedet.)

Her ses EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Mærsks repræsentanter foran verdens første metanoldrevne containerskib, "Laura Mærsk".
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Foruden almindelig bunkerolie kan det sejle på grøn metanol, hvor udledningen er mindst 65 procent lavere. Et kærkomment redskab i værktøjskassen i en sektor, der står for omkring tre procent de globale drivhusgasudledninger.

Spørger man Mærsks topchef, Vincent Clerc, markerer dagen et vendepunkt:

- Skibet, vi fejrer i dag, er et afgørende første skridt mod en løsning for shipping-industrien, men også et skridt, der kan opmuntre og skitsere en vej frem for andre sektorer, hvor udledningerne er svære at nedbringe, sagde han fra talerstolen.

En afgørende udfordring

Mærsk har omkring 700 skibe i sin flåde. Over de næste år bliver leveret over 20 metanoldrevne skibe, mens andre skal have ændret motoren, så der kan komme grøn metanol i tanken.

Lige nu er det grønne brændstof dog ikke lige sådan at få fat i.

Der skulle egentlig have været e-metanol fra et dansk PtX-anlæg i tanken, men det blev forsinket. I stedet lykkedes det at få biometanol fra et hollandsk selskab til jomfrurejsen fra Sydkorea, hvor skibet er bygget.

Ifølge Henrik Lund Frandsen, professor ved DTU Energy, er det afgørende, hvor den CO2, der skal indgå i metanolen, kommer fra.

Bliver den eksempelvis fanget fra et kulkraftværk og brugt til at lave metanol, vil det i sidste ende alligevel øge atmosfærens CO2-indhold.

- Er det i stedet CO2 indfanget ved afbrænding af biomasse, så er det med en forhåbning om, at biomassen hurtigt vokser op igen, og så er der et cirkulært system.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Efter en rejse mere end halvvejs rundt om Jorden har fremtiden lagt til kaj i København, hvor verdens første metanoldrevne containerskib nu bliver en del af flåden hos A.P. Møller-Mærsk.
Foto: Tom Little/Reuters/Ritzau Scanpix

Lille skib, stort potentiale

Udfordringen for metanol er, om der er nok biomasse, der eksempelvis er bioaffald, halm og resttræ fra tømmerproduktion. Samtidig er der også andre planer med det - for eksempel at gemme det i jorden for at sænke udledningen.

Alternativt skal CO2 fanges direkte fra luften, hvilket kræver meget energi, siger Henrik Lund Frandsen.

- Det er sådan nogle ting, der skal afklares, før man kommer i mål. Men det er vigtigt, at Mærsk gør det her og viser, at der nu er et marked, så man kan komme i gang.

For det utrænede øje ligner containerskibet enhver andet. Endda i mindre størrelse, som bestyrelsesformand Robert Mærsk Uggla bemærkede fra talerstolen.

Det kan "kun" transportere omkring 2100 containere - en tiendedel af de største skibe.

- Når det er sagt, så selv om skibet er temmelig lille, overstiger dets vigtighed og påvirkning den fysiske størrelse, sagde bestyrelsesformand Robert Mærsk Uggla fra talerstolen.

I 2030 skal en fjerdedel af det gods, Mærsk transporterer til havs, dog ske med grønne brændstoffer, og ti år senere er nettonuludledning målet.

I FN's søfartsorganisation er det målet i eller omkring 2050.

Link kopieret!

Seneste nyt

Danish Crown tilbagekalder hakket oksekød efter fund af salmonella

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danish Crown tilbagekalder hakket oksekød, der er blevet solgt i flere supermarkedskæder.

Årsagen er, at der er påvist salmonella. Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

Oksekødet er produceret 19. november og er bedst før 26. november.

Det er blevet solgt i Bilka, Føtex, Netto, Rema 1000, Meny, Spar, Min Købmand, Let-Køb, Løvbjerg og på Nemlig.com. Danish Crown oplyser, at man ikke har et overblik over, hvor mange pakker hakket oksekød det konkret drejer sig om.

Det skyldes, at det er flere forskellige varianter - både i forhold til vægt og fedtprocent.

Slagteriet oplyser desuden, at alle supermarkedskæder er blevet informeret om, at de skal fjerne kødet.

Link kopieret!

Politiet på bar bund i sag om forsvundet 16-årig

Foto: Privat foto

Midt- og Vestsjællands Politi leder fortsat efter den 16-årige Josefine, der forsvandt fra sit bosted fredag aften.

Det oplyser politikredsen til TV 2 Kosmopol.

- Vi har afsøgt flere muligheder, men uden held. Vi leder stadig vidt og bredt og har været i kontakt med mange og fået mange henvendelser. Men vi ved stadig ikke, hvor hun er, siger vagtchefen.

Bostedet, som den 16-årige forsvandt fra fredag aften, er beliggende i Odsherred Kommune.

Vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi oplyser dog til TV 2 Kosmopol, at man samarbejder med andre politikredse i søgningen efter Josefine.

Dog ønsker politikredsen ikke at uddybe, hvilke politikredse der er involveret i eftersøgningen, ej heller hvor den 16-årige er hjemmehørende.

Link kopieret!

Muligt Superliga-comeback til Rezan Corlu

Rezan Corlu ser udover Lyngby Stadion, hvor han snart kan få comeback.
Foto: Marius Godballe/TV 2 Kosmopol

Lyngby har netop offentliggjort sin trup til kampen mod FCK senere i dag, og her er Rezan Corlu med for første gang siden sin alvorlige meniskskade tilbage i januar. 

Du kan læse mere om Rezan Corlus vej tilbage til fodboldbanen her.

Link kopieret!

Amagers næstældste værtshus sat til salg

(Arkivfoto).
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Går man med en drøm om at eje et historisk værtshus, har man nu chancen for at erhverve sig Amagers næstældste af slagsen.

Vinstuen, som ligger på Christmas Møllers Plads, er nemlig sat til salg.

I et opslag på Facebook annoncerer ejerne bag værtshuset, at man søger en ny ejer, der kan drive vandhullet videre.

Bodegaen Vinstuen åbnede i 1917 i det, der dengang var en nyopført ejendom ud mod Christianshavns voldanlæg.

Værtshuset har faktisk været til salg længe – faktisk omkring et år – men på grund af manglende interesse tyer ejerne bag Vinstuen nu til Facebook i håb om at komme igennem med salget.

Ifølge avisen AmagerLiv er Guldhuset i Woltersgade i øvrigt det eneste værtshus på Amager med flere år på bagen end Vinstuen.

Link kopieret!

Danmark vinder sølv ved EM i en af verdens hurtigst voksende sportsgrene

Duoen Anders Bergholdt og Karin Ptaszek-Kochis hentede lørdag Danmarks første medaljer ved et EM i sporten pickleball nogensinde.
Foto: Dansk Tennis Forbund

To københavnske udøvere af sporten pickleball sikrede lørdag Danmark sølvmedaljer ved historiens første europamesterskaber i pickleball.

Ved turneringen i Southampton i England nåede duoen Karin Ptaszek-Kochis og Anders Bergholdt, der begge spiller i klubben Pickleball Copenhagen, hele vejen til finalen i mixed double i aldersgruppen 50 +, hvor man dog måtte se sig slået af et engelsk par.

- Vi er rigtig stolte. Det betyder meget. Jeg mener, der er 24 lande med, og vi bliver nummer to, udtaler Karin Ptaszek-Kochis i en pressemeddelelse.

For Ptaszek-Kochis er ketsjersport ikke en fremmed størrelse. Hun tidligere landsholdsspiller i tennis, hvor hun ni gange har repræsenteret Danmark i Federation Cup.

Pickleball er en ketsjersport, der spilles på en bane i badmintonstørrelse med en let bold og et paddle-bat, og hvor trækkes på sportslige elementer fra spil som tennis, badminton og bordtennis.

Ifølge Dansk Tennis Forbund er pickleball en af verdens hurtigst voksende sportsgrene målt på udbredelse og antal udøvere.

Link kopieret!

En million elkunder advares

Foto: Screendump

Andel Energi advarer sine cirka 1,1 million elkunder om "svindelbølge" af falske mails med Andels navn og logo, hvor der gives en påmindelse om en ubetalt regning.

Det skriver Andel Energi i en pressemeddelelse, hvori der opfordres til at ignorere og slette mailen.

Link kopieret!

Beredskab rykkede ud til røg fra kælder: Viste sig at være noget helt andet

Foto: Presse-fotos.dk

Hovedstadens Beredskab rykkede søndag morgen ud til melding om røg fra en kælder. Anmeldelsen kom fra Kalkbrænderihavnsgade på Østerbro.

Af billeder fra stedet fremgår det, at både politi, ambulance og brandvæsen var hurtigt fremme på stedet.

Det blev dog ikke behov for hverken livreddende førstehjælp eller en større brandslukning. Det skriver beredskabet på X.

- Det viste sig at være damp fra utæt damprør. Vi har forlade skadestedet.

Link kopieret!

Københavnsk bro spærres igen i dag - søg andre veje

Nyhavnsbroen er fra 1912.
Foto: Martin Frøland/Ritzau Scanpix

Mellem kl. 8 og 12 søndag bliver Nyhavnsbroen i København spærret i begge retninger.

Det skriver Københavns Kommune på X.

Den 112 år gamle Nyhavnsbro skal nemlig have et eftersyn. Det skulle den også tilbage i september. Men man er åbenbart ikke helt færdig.

Nyhavnsbroen forbinder Holbergsgade på Gammelholm med Toldbodgade i Frederiksstaden.

Og skulle man være historisk interesseret er den elektriske klapbro fra 1912. Den har været renoveret to gange. I 1960 og 1993. 

Foto: Københavns Kommune
Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google