Er det her fremtidens boform? 37-årige Morten bor, arbejder og træner samme sted

Søndag.

Dagen, der kan betyde noget vidt forskelligt alt efter, hvor man er i livet.

Da Morten Mortensen boede alene i en lejlighed på Nørrebro, var det om søndagen, han for alvor mærkede, at han var netop det. Alene.

At der ikke lå nogen – en kæreste eller en god ven – i den anden ende af sofaen.

- Når man kommer op i årene, hopper flere og flere i vennegruppen på det tog, der hedder parforhold, hus i Brønshøj og børn med dobbeltnavne. Og selvom det er magisk at følge deres rejse, stod jeg et sted, hvor jeg ikke havde alt det, forklarer han.

Men i dag har søndagen fået en helt anden betydning for ham.

Han er nemlig flyttet i det, han kalder et ”voksenkollegium” med godt 120 beboere, hvor søndage er lig med filmaftener i den fælles dagligstue.

- Det er dejligt at have nogle ligesindede, som er det samme sted i deres liv, og hvor man ikke føler sig til besvær, fordi der skal puttes børn, forklarer han med et slet smil.

Morten Mortensen er en del af en stigende tendens, hvor flere enlige københavnere bor under samme tag.

I udgangspunktet fordi det er tæt på umuligt at komme ind på det københavnske boligmarked som single, forklarer Thomas Hovgaard, der presseansvarlig hos ejendomsmæglerkæden Estate.

Men måske kan boformen faktisk vise sig at være løsningen på en hel del af de udfordringer, man som enlig storbyboer kan støde på. Det er i hvert fald det, 37-årige Morten Mortensen oplever.

Havde ikke råd til sin egen lejlighed

Da Morten Mortensen flyttede ind i bofællesskabet på Amager, var det faktisk mest af nød.

Han var netop gået fra sin daværende kæreste og havde ikke råd til sin egen lejlighed.

Så selvom han drømte om andelslejlighed i Husum med en lille have, besluttede han sig for at flytte i bofællesskab i et halvt års tid. Maks.

I dag har han boet der i to år.

- Der er en grund til, at jeg er blevet. Og det er, at jeg har fået meget mere, end jeg regnede med. Det er så værdifuldt at have det her community, forklarer han.

Blandt de 120 beboere, der bor i bofællesskabet på Siljangade, er der både opstået spilaftener, træningsfællesskaber, løbeklub, filmsøndage og fællesmiddage.

- Man finder nogle steder i huset, der passer godt til dig. Jeg kommer for eksempel meget i køkkenet, fordi jeg elsker mad. Så jeg møder mange andre madentusiaster der, forklarer han.

Faktisk fungerer husets store, åbne fælleskøkken som en form for ”rundkørsel for mennesker”, forklarer Morten Mortensen.

- Det åbne samtalekøkken inviterer til socialt samvær. Man kan ikke skjule sig, så man er nødt til at snakke med folk, når man står i køkkenet.

Sig mig, er der slet ikke noget negativt ved den her måde at bo på?

- Det er en balancegang. For lige pludselig har du en uge, hvor du ikke er alene en eneste aften, og hvor folk kommer og banker på din dør. Men når jeg tænker over det, er det jo enormt smukt og hjerteligt, at man har en dør, hvor nogen banker på. I stedet for, at man står og kigger ud af dørspionen og håber på, at nogen går forbi.

Forsker: Ensom i parcelhus

En kortlægning fra 2021 viste, at der er flere end 400 bofællesskaber i Danmark, og at de især er koncentreret omkring de største danske byer.

Anna Falkenstjerne Beck, der står bag kortlægningen og har forsket i bofællesskabet ved Aalborg Universitet, vurderer, at der er kommet flere bofællesskaber til landet i de seneste par år.

Det skyldes ifølge forskeren en øget interesse for boformen.

Der er mange årsager til, at danskere vælger at bosætte sig i bofællesskaber, fortæller Anna Falkenstjerne Beck.

- Det handler først og fremmest om at være en del af et fællesskab og leve på en anden måde end i et parcelhuskvarter, hvor man kan sidde i hver sit hus og føle sig lidt kedelig og ensom, forklarer hun med udgangspunkt i den kortlægning og analyse af bofællesskaber i Danmark, hun udarbejdede i 2022.

Blandt de mennesker, der bor i bofællesskab, hun har talt med, er der desuden et ønske om at leve mere bæredygtigt.

Og så handler det om at føle sig som en del af noget større, påpeger hun.

- Noget af det, vi i dag ikke har så meget af i vores samfund, er fællesskaber uden for arbejdet og familien. At føle sig som en del af noget større. Og det er en følelse, som bofællesskaber kan være med til at give - lige uden for døren.

Bange for at være en fiasko

For Morten Mortensen betyder boformen netop, at han får mulighed for at leve mere bæredygtigt.

Dels er der blandt beboerne i huset både en virtuel markedsplads og en såkaldt swapshop, der gør det muligt at sælge, bytte eller give sine aflagte ting væk til andre beboere.

Men også det fælles køkken spiller en stor rolle i den bæredygtige livsstil.

Da han boede alene, oplevede han, at det var svært at have principper. Det var dyrt at leve af økologiske og lokale råvarer og samtidigt undgå madspild, forklarer han.

- Når vi er fælles om det, er det nemmere at leve moderne og ansvarligt. Når vi spiser nede i køkkenet, er det overvejende vegetarisk, økologisk og lokalt. Og vi har nogle mennesker, der tænker over at holde CO2-aftrykket nede og sammensætte måltider ud fra årstiden.

I arbejdet som selvstændig manuskriptforfatter oplever Morten Mortensen desuden, at de fælles frokoster er en rar tilføjelse til den ellers lidt ensomme hverdag.

- Jeg er freelancer og har en dagligdag, hvor jeg sidder alene og skriver eller holder virtuelle møder. Så da jeg ikke boede her, savnede jeg en form for social stimulans fra rigtige mennesker. Ikke bare dem, jeg sad og kiggede på i computerskærmen, forklarer han.

Er bekymret for de unge

Selvom den kollektive boform og livsstil har ændret hans liv til det bedre, har den alligevel været svær for Morten Mortensen helt at slutte fred med.

I mange år var det nemlig forbundet med en stor skam, at han var i midten af 30’erne uden at have råd til sin egen lejlighed.

- I starten var jeg lidt flov over at bo på den her måde, for det var jo meningen, at jeg skulle bo i et hus med en have. Jeg talte det også meget op, fordi jeg var så bange for, at folk tænkte, at jeg var en fiasko, forklarer han.

Men samtidigt kan han mærke, at det gør ham bekymret, at boligsituationen i København lige nu betyder, at det som enlig er umuligt at få råd til en bolig.

- Jeg er usikker på, hvordan boligsituationen kommer til at se ud for unge mennesker i København om 10 eller 15 år. Hvis vi alle sammen skal have et hus med en have, grønne områder og gerne vil sørge for miljøet, så bliver der nødt til at være nogle alternative boformer, hvor noget af det her kan lade sig gøre, forklarer han.

Fremfor at se ned på co-living – som han både har oplevet ham selv og andre gøre – synes han, vi skal begynde at se på den kollektive boform som et innovativt alternativ til de mere traditionelle boformer i København.

- Normen behøver ikke være, at man skal investere i mursten. Her kan man bo side om side i alle aldre og få noget ud af sin nabo. Det synes jeg sgu da er spændende.

For ham skal der nu også en hel del til, før han kunne finde på at flytte for sig selv igen.

- Jeg har en forestilling om, at jeg alligevel bare kommer til at rende rundt og banke folk op på villavejene for at holde grillaftener, griner han.