Er du træt af cykelkaos? København halter bagud på et vigtigt punkt

Københavns Kommune vil rigtig gerne være verdens bedste cykelby.

Der anlægges supercykelstier, de gamle stier forbedres og de seneste år har kommunen skabt omkring 4.500 ekstra cykelparkeringspladser.

Alligevel er der visse steder i byen, hvor cykelparkering er et sandt kaos. Steder, hvor cykelstativerne er så propfyldte, at cykler står eller ligger uden for stativerne, så det er svært at komme forbi, og hvor det kan være en umulig opgave at finde en ledig plads.

Cykelparkeringen ved hovedindgangen til København H er et grelt eksempel, men også andre af de store stationer som eksempelvis Østerport er udfordrede.

Et kæmpestort behov

Der er ingen tvivl om, at der er brug for flere parkeringspladser i byen, men cykelparkering er en svær størrelse, lyder det fra Cyklistforbundet:

- Der kan være steder i byen, hvor der er masser af uudnyttet parkering, og andre områder, hvor der er skrigende behov, men de økonomisk og fysiske rammer ikke giver mulighed for at udvide dem. Som eksempelvis ved Hovedbanegården, siger Erik Hjulmand, formand for Cyklistforbundet, til TV 2 Kosmopol. 

Ifølge Cyklistforbundet er der særligt brug for bedre cykelparkeringsmuligheder nær stationer: 

- Vi har et kæmpestort behov på det område, og der er lande, hvor man er oppe i nogle helt andre skalaer, når det kommer til at anlægge cykelparkering i forlængelse med kollektiv trafik. 

Hollandsk og svensk løsning

Formanden for cyklistforbundet peger særligt på Holland, hvor man er "i en helt anden liga" end i Danmark, når det kommer til cykelparkering. 

- I Holland har de viljen og pengene til at starte de her store projekter, hvor det i Danmark ofte bliver lappeløsninger, hvor vi finder plads til 100 parkeringspladser her og lidt der, siger Erik Hjulmand.

Og netop i Hollands hovedstad Amsterdam har man i denne uge indviet et kæmpe parkeringskompleks for cykler. 

Onsdag åbnede den første af to kæmpestore cykelkældre, der er placeret under vandet. Den første kælder har plads til 7000 cykler, mens den anden, der vil kunne rumme omkring 4000 cykler, skal åbne til februar.

Den nye underjordiske parkering ligger ved Amsterdams Hovedbanegård.

Strukturen "gør optimalt brug af den plads, man nu engang har i et lille land", har landets viceminister for infrastruktur Vivianne Heijnen sagt om det nye parkeringskompleks.

Se den hollandske model for cykelparkering her.

(Artiklen fortsætter efter opslaget)

Der anslås at være cirka 900.000 cykler i Amsterdam, I København er der omkring 745.800 cykler.

I en anden hollandsk by, Utrecht, ligger verdens største parkeringsanlæg for cykler ved den centrale togstation. Her er der plads til mere end 33.000 cykler.

I Danmark halter vi altså bagefter på det her område, lyder det fra Cyklistforbundet:

- Der er jo en latent konkurrence mellem Holland og Danmark om at være det mest cykelegnede land. Og når det kommer til parkeringsforhold der er Holland en suveræn vinder, siger Erik Hjulmand. 

TV 2 Kosmopol har forsøgt at få fat på Teknik- og Miljøborgmester i Københavns Kommune, Line Barfoed (EL), men hun havde ikke mulighed for at stille op til interview torsdag.

Også i Malmö har man skabt et stort anlæg ved Centralstationen. Her er der overvågning, cykelpumper, skabe og endda toilet og bad til de mange cykelpendlere, ligesom der også er særlig parkering til ladcykler og mulighed for at abonnere på en aflåst cykelparkering.

Passer en underjordisk løsning til København

Men vil københavnerne overhovedet gøre brug af et stort underjordisk cykelanlæg i stil med det hollandske, hvis vi fik et?

Ikke nødvendigvis, lyder det fra forsker med speciale i cykelkultur.

- Vi parkerer ofte ’fly parking’, det vil sige lige foran baren, stationen eller op ad den nærmeste væg. Det, der gør det hurtigt at cykle i Danmark, er jo, at vi kan parkere hvor som helst, siger professor i mobilitet og bystudier ved Roskilde Universitet, Jonas Larsen, til TV 2 Kosmopol.

- Tit gider folk ikke engang at parkere i cykelstativerne, tilføjer han og uddyber, at man i Holland eksempelvis er meget mere vant til altid at låse sin cykel fast til noget med store kæder, hvor mange danskere bruger en mindre lås gennem baghjulet.

Jonas Larsen er lidt i tvivl om, hvorvidt et stort parkeringsanlæg som i Amsterdam ville blive brugt i København.

På Hovedbanegården kunne det dog løse udfordringen med cykelparkering, men det kræver, at folk ikke vil blive generede af at skulle ned i en cykelkælder, vurderer han:

- Hvis man gør det, så skal det være i en naturlig forlængelse af folks rejse. Det kan blive brugt, hvis det ikke giver en unødig forsinkelse, siger Jonas Larsen. 

Det er man enig i i Cyklistforbundet:

- I vores optik er det den helt rigtige vej at gå, at man skal tilstræbe at kombinationen af cykel og kollektiv trafik er så gode som muligt, siger Erik Hjulmand. 

Og så har det også betydning, hvilken type cykel man har. For et stigende antal ladcykler, elcykler og dyre racercykler gør, at flere får brug for særlige parkeringsforhold i fremtiden:

- Der er en delvis afspejling mellem parkeringsforhold, og de cykler vi har. Den københavnske cykeltur har ikke lagt op til meget dyre cykler. Men der kommer flere dyre typer af cykler, og dem vil man gerne låse fast til noget, så der er brug for design, hvor de eksempelvis kan låses bedre fast, siger Jonas Larsen.

Københavnerne ejer cirka 40.000 ladcykler, hvilket er over dobbelt så mange som i 2020, og omkring 26.800 elcykler, hvilket er 12 gange flere elcykler end elbiler.