Oversigt

Seneste nyt

Få overblikket: Sådan påvirker stort arrangement trafikken søndag

Omkring 30.000 mennesker skal på søndag løbe halvmaraton gennem hovedstadens gader.

Det lidt mere end 21 kilometer lange løb kommer til at påvirke store dele af trafikken i København og på Frederiksberg.

Hele løbsruten, som krydser både Indre by, Nørrebro, Østerbro, Vesterbro og Frederiksberg, vil være afspærret i tidsrummet 07.00 til 15.00.

På flere strækninger vil der være parkering forbudt, og trafikanter opfordres derfor til at holde øje med skiltningen, således deres biler ikke må bugseres væk.

Der vil i forbindelse med arrangementet være flere veje, der lukkes ned i længere tid - det gælder:

  • Øster Allé: Fredag klokken 18.00 til søndag klokken 20.00.
  • Jagtvej mellem Vibenhus Runddel og Østerbrogade: Lørdag klokken 14.00 til søndag klokken 15.00
  • Nørrebrogade er på løbsdagen lukket frem til klokken 19.00 på grund af Bilfri søndag, der afholdes på Nørrebro.
CPH HALF