Færre fattige børn i hovedstaden: Nu kan positiv udvikling gå i stå
Andelen af fattige børn i hovedstadsområdet er faldende, men den positive udvikling risikerer at gå i stå. Det mener forbrugsøkonom ved Nordea, Ida Moesby.
Antallet af fattige børn i hovedstaden er faldende.
Det viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Ifølge rapporten er antallet af fattige børn i Københavns Kommune faldet fra 6460 i 2020 til 5949 i 2022.
Det er dog ikke kun i hovedstaden, at antallet af fattige børn er faldet - det gælder faktisk for langt størstedelen af kommunerne i TV 2 Kosmopols område.
Men ifølge forbrugerøkonom ved Nordea, Ida Moesby, så risikerer sidste års tårnhøje inflation at sætte en stopper for den positive udvikling.
- Jeg kan godt være bekymret for at andelen af børn, der lever i fattigdom, bliver ved at ligge på det her niveau det næste halve eller hele års tid, siger hun.
Andelen af fattige børn falder i de fleste kommuner
Selvom det går den rigtige vej i forhold til antallet af fattige børn i langt de fleste kommuner i TV 2 Kosmopols sendeområde, så er der tre kommuner, der har oplevet en lille stigning fra 2021 til 2022.
I Hillerød Kommune er tallet steget fra 3,4 til 3,5 procent, i Egedal Kommune fra 2 til 2,1 procent, og i Rødovre Kommune fra 5,2 til 5,3 procent.
Værst står det til i Ishøj Kommune, hvor 6,6 procent af børnene i Ishøj lever i relativ fattigdom, mens tallet for Høje Taastrup er 6,2 procent, og 6 procent i Albertslund.
Alle tre kommuner har dog oplevet et fald i andelen af fattige børn fra 2021 til 2022.
I grafikken herunder kan du blive klogere på udviklingen i din kommune.
Inflationen er faldet, men det er priserne ikke
Selvom inflationen er faldet betydeligt i løbet af 2023, så er danskernes købekraft stadig i bund.
- At inflationen er faldet, betyder blot, at priserne ikke stiger yderligere, fortæller Ida Moesby, forbrugerøkonom hos Nordea.
En ny undersøgelse fra Finans Danmark viser således, at udgifterne for en gennemsnitsfamilie med to voksne og to børn er steget med 2000 kr. om måneden sammenlignet med situationen i 2021. Det er vel at mærke uden at medregne boligposten.
Den store stigning på alt fra mad til strøm kommer tydeligt til udtryk i undersøgelsen, hvor man kan læse at 2 procent af danskerne har en økonomi, der slet ikke hænger sammen, mens 13 procent har en presset økonomi, hvor de ofte må skære ting fra.
At mange familier har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, mærker de blandt andet ved Blå Kors, som hvert år uddeler julehjælp til trængte familier.
Allerede to uger efter de havde åbnet for ansøgninger, havde de modtaget mere end 12.500 henvendelser - flere end nogensinde før.
Prisstigningerne har især ramt basale fornødenheder som husleje, mad og energi, og familier med lave disponible indkomster er derfor blevet hårdt ramt.
- Jo lavere indkomst man har, jo større en del går til basale behov. Det er altså behov, du ikke kan skære fra. Så det bliver svært at få det hele til at hænge sammen. Jeg tror derfor, at den her gruppe bliver hårdere ramt relativt til andre grupper det næste års tid, siger Ida Moesby.
Hun frygter derfor, at andelen af børn der lever i fattigdom ikke kommer til at falde yderligere det næste halve til hele år. På sigt skulle købekraften dog gerne indfinde sig på et normalt leje igen.
- Vores prognoser i forhold til lønindkomst, overførsel og inflation, viser at der vil gå cirka to år, før man er tilbage på sit normale købekraft-niveau, fortæller hun.
Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Scanpix
Fattigdom i barndommen kan have livslange konsekvenser
Andelen af fattige børn i Københavns Kommune svarer til, at cirka hvert tyvende barn vokser op i relativ fattigdom, og det kan få konsekvenser for dem på længere sigt.
- På lang sigt taler vi om konsekvenser som mindre uddannelse, en dårligere position på arbejdsmarkedet, og en lavere indkomst, fortæller Rune Vammen Lesner, seniorforsker hos det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - VIVE.
Konsekvenserne viser sig dog ikke kun først, når børnene træder ind i voksenlivet.
- På kort sigt kan vi se, at det påvirker børnenes mentale trivsel og deres præstationer i skolen. De her børn risikerer at ende uden for de normale fællesskaber, som fritidsaktiviteter og sociale arrangementer, og det kan have konsekvenser for deres sociale udvikling, siger han.